Tip til flotte festnegle

Arh, sikke en dejlig uge jeg har haft. Det tror jeg helt ærligt aldrig jeg har sagt midt i en eksamenssæson før. Men mit emne er bare mega spændende og jeg har gode fornemmelser for opgaven, og så er det pludselig ikke så slemt. Derudover har jeg haft sådan en sjov dag på arbejde, hvor vi fik både honningkagebrød, æbleskiver og julegaver! Og som et perfekt punktum rundede jeg lige ugen (i hvert fald hverdagsdelen) af med min skønne veninde, et par gode øl og en frisk cocktail på en af Odenses hyggeligste værtshuse, “Den Smagsløse”. Arhmen, det er jo ren lykke!

 photo c832a269-0205-4dfb-8676-f7ce3e22f14e_zpsopnkqb6x.jpg
Turbulence – By K // Find Me An Oasis – Essie // Argent Pailleté – Yves Rocher

Nå, men det her indlæg egentligt skulle egentligt ikke specifikt handle om mine festlige aftener som sådan, men derimod festlige aftener generelt. For nu kan vi snart ikke benægte det længere. To af årets aller største aftener ligger lige rundt om hjørnet og venter på, at vi fejrer dem, med alt hvad vi har. Det betyder god mad, godt selskab og selvfølgelig hamrende gode outifts! Og der er altså intet outfit, der er komplet, før neglene også har fået en kærlig behandling.

De sidste par uger har jeg været helt forelsket i det her helt simple neglelook, som er super nemt at lave, men som lynhurtigt bliver lidt mere eksklusivt at se på end det traditionelle, ensfarvede.
I skal bare gå på rov i jeres neglelaksamling og vælge to yndlingsfarver, som passer flot sammen + en god glimmerlak. And that’s it!*

Den ene farve ryger på fire ud af fem negle på hver hånd, mens den anden farve ryger på de sidste negle sammen med glimmerlakken, og bum, så har I et lækkert neglelook med præcis den stil I har lyst til. Det kan eksempelvis være kontrastfarver som på det øverste look, eller to farver der ligger helt tæt op af hinanden, som på det nederste.

Jeg foretrækker at lave den accented negl på ringfingeren, så det nærmest bliver som et ekstra smykke, mens også her er der naturligvis frit spil.

 photo d815d350-7002-48d0-b714-b05249bafb36_zps7zxug1wj.jpg
Muchi, Muchi – Essie // Jiggle Hi Jiggle Low – Essie // A Cut Above – Essie
 photo 401cd89a-9e68-4194-bd58-195fbd7813bd_zpsyf60wfix.jpg
Jump And Slide – By K // Bahama Mama – Essie // A Cut Above – Essie

Især det sidste look her er ret perfekt til jul, så det tror jeg, jeg vil lave igen, hvis det når at gå i stykker. Til nytår skal der derimod noget mere knald på. Måske noget med hot pink?

Hvordan ser jeres negle ud her i festsæsonen? Send mig endelig links til jeres eget yndlingslook lige for tiden, hvis der ligger billeder af det et sted på nettet. Jeg elsker at få mere inspiration til lækre negle!


*Og gør nu lige jer selv den tjeneste at huske både top- og base coat. Det holder så meget længere!

 

You may also like

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.