Til studiestart for tredje gang

Okay, er det groft, at jeg glæder mig en lille smule til at vinke farvel til den her uge? Ikke fordi den har været dårlig som sådan, men mere fordi den har været afsindig hård. Fredag eftermiddag, da jeg kom hjem fra studie, måtte jeg lægge mig direkte ind i seng og sove et par timer for at slippe af med en dundrende hovedpine. I må selv have lov til at gætte på, hvilken alder jeg følte mig, da jeg vågnede om aftenen, og opdagede at min kæreste var taget i byen med en masse fra hans nye studie, haha!

Fagbog, te, computer
Men ja, studierne er altså i gang igen, og jeg har nu for tredje gang på bare fire år deltaget i introarrangementer, infomøder og ryste-sammen-lege. Og her kommer lidt af en indrømmelse: jeg hader det.

Forstå mig ret, jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang med mit nye studie, og alle virker super søde på mit nye hold, men det er bare så mega pisse hårdt, at skulle være 100% på hele tiden. At skulle være åben, glad, smilende og opsøgende konstant, når jeg egentligt bare foretrækker hverdagen, lige på det punkt. Det er ikke fordi jeg er introvert eller noget som helst, jeg er bare ufatteligt dårlig til at skabe relationer. På IVK fik jeg først et reelt forhold til nogen af mine medstuderende efter et års tid, og før det gik det endnu værre. Jeg kan helt ærligt ikke huske, hvordan pokker det lykkes mig at finde så skønne veninder på gymnasiet, men jeg tror, det havde noget at gøre med, at vi alle sammen sad ved “outsider-bordet” (og havde en kæmpe fest, btw). Og så gik vi jo altså også op og ned af hinanden i tre år!

På universitetet er det bare noget helt andet. For det første er vi alle sammen blevet ældre og dermed nærmest definitivt mere private. For det andet tilbringer vi ikke nær så mange timer sammen i nær så mange år, og det fjerner altså noget af grundlaget for mine fødder. Her har vi i realiteten kun et enkelt år, før det hedder praktik, og så går der ikke mange SU-poster ind, før vi sidder hver især og knokler med specialet – gisp!

Fagbog, te, computer
Men, men, men, nu skal det heller ikke komme til at lyde som om, jeg ikke er glad for det. For det er jeg! Folk virker som sagt rigtigt søde, og jeg er fuld af forhåbninger for, at det nok skal blive to spændende år. Jeg skal bare lige finde min mest udadvendte side frem, og kæmpe mig igennem de der +100 siders pensum der skal læses mit linjefag alene. Hvem sagde velkommen på kandidaten?

You may also like

6 Comments

    1. Bestemt heller ikke jeg. Er så glad for, at det er sidste gang. Næste stop må være den virkelige verden :D

      Knus

  1. Det er sejt du kan! Jeg ved hvordan du har det, og jeg er sikker på, at du nok skal komme igennem. Ingen siger man behøver at finde gode venner, så længe man har nogle at snakke med.
    Jo ældre man bliver, desto mindre har man brug for nye venner, når man allerede har de bedste :)

    1. Helt sikkert! Og heldigvis har jeg jo heller ikke stået i din situation, hvor jeg skulle starte helt forfra. Det fjerner også lidt af presset ved situationen, føler jeg. Men hårdt er det nu stadig :)

      Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.