Skønhedsfavoritter fra den naturlige hylde

Indlægget indeholder reklame i form af produkter modtaget til test. Reklame markeres med *

Naturlige skønhedsfavoritter; Weleda Gentle Cleansing Foam; Nilens Jord Mineral Foundation Compact; Nilens Jord Matt Lips; Australian Bodycare Face Mask; IDUN Minerals Magna Mascara

Jeg kan altså oprigtigt virkelig godt lide dullegrej. Da jeg var teenager (og brugte evigheder hver eneste dag på at lægge den sortest tænkelige make up), jokede min vendinde og jeg ofte med, at vores liv ikke ville blive det fjerneste nemmere, hvis vi var mænd, for vi ville uden tvivl stadig gå med make up. Det her var i 00’erne, og de mænd vi fandt suverænt mest sexede talte Billy Joe Amstrong, Jared Leto, Gerard Way og Bill Kaulitz. Mænd med sort make up var sygt hotte!

Okay, der er blevet skruet voldsomt ned for den sorte make up på både mig selv, og de mænd jeg finder tiltrækkende (tænk mere Nik & Jay og mindre Green Day, hvis I skal forestille jer Bageren), men jeg bruger altså stadig ret meget krudt på det der dullegrej.

Forskellen på dengang og nu er bare, at tiden i dag i lige så høj grad bliver brugt på cremer og rens som den bliver på mascara og eyeliner – især den flydende ser sjældent dagens lys. Og så går jeg ret så meget mere op i, hvad pokker det i det hele taget er, jeg stopper i fjæset!

Læs også: Naturlig ansigtspleje

Og her vil jeg gerne lige indskyde, at jeg hverken er ekspert eller fanatisk. Jeg går efter brands, som ræsonnerer godt med mine værdier, og hvis produkter gør det godt for mig. Jeg forsøger altid at huske at tjekke mine produkter på Kemiluppen, og så baserer jeg mit køb på deres dom. Jeg accepterer gerne et produkt vurderet til en B-kolbe, hvis det er tilpas få ingredienser, der gør udfaldet, men selvfølgelig går jeg helst efter A-kolber. Men jeg kigger altså også gerne på brandets generelle holdninger og indsatser, hvis det kan lade sig gøre! Derfor er ingen af de produkter jeg gerne vil vise jer hellige, men de gør det allesammen skide godt – og så elsker jeg deres effekt på min hud. 

Let’s get to it, shall we? 

Naturlige skønhedsfavoritter; Nilens Jord Mineral Foundation Compact; Nilens Jord Matt Lips; Australian Bodycare Face Mask

Face Mask – Australian Bodycare*

Australian Bodycare specialiserer sig i produkter med den kraftfulde, naturlige ingrediens Tea Tree Oil, som har super antibakterielle egenskaber og en meget særegen duft. Masken er en rense- og skrubbemaske, som du lader trække i 10 minutter og skylder af i varmt vand, og jeg synes den er vidunderlig på huden! Den føles virkelig dybderensende og forfriskende, og min hud virker blød og fin efter brug. Den er lavet på 100% veganske ingredienser og er helt fri for parabener

Magna Mascara – IDUN Minerals

Det her er uden sammenligning en af de bedste mascaraer jeg nogensinde har prøvet lige fra første strøg! Normalt skal en mascara lige “slides til”, synes jeg, men ikke den her. Den sidder lige i skabet, hver gang. Fordi min beholder stadig er helt fuld kan den være lidt svær at arbejde med, hvis det inderste lag først er størknet helt, fordi der kommer ret meget produkt på, men til gengæld holder den så godt, at du ikke behøver genopfriske i løbet af dagen. Den er lavet af veganske og naturlige, mineralske ingredienser, så den skulle gerne ligge i den gode ende af skalaen, men den er endnu ikke vurderet på Kemiluppen.

Naturlige skønhedsfavoritter; IDUN Minerals Magna Mascara
Naturlige skønhedsfavoritter; Nilens Jord Mineral Foundation Compact

Mineral Foundation Compact – Nilens Jord

Hænderne i vejret, hvis I vil have make up på, som gør en forskel, men som ikke kan ses? Også mig – så jeg er af gode grunde vild med den her foundation. Den er nem at bygge op, udligner min hudtone uden at den ser “mættet” ud, og det er slet ikke til at mærke, at man har den på. Perfekt! Den er uden parfume og animalske ingredienser, og så er den allergicertificeret, men indeholder dog zink som kan være problematisk.

Gentle Cleansing Foam – Weleda*

Jeg elsker den her rens! Den føles så let og ren på huden, men samtidig kan jeg virkelig mærke, at den virker. Og min hud reagerer simpelthen så godt på den. Helt overordnet set har jeg problemer med urenheder omkring munden og hagen, men jeg har langt færre af dem, når jeg bruger den her rens dagligt, end jeg tidligere har haft, og huden i resten af mit ansigt er blevet så fin! Renseskummet er lavet på 100% naturlige, veganske ingredienser, og så er den certificeret økologisk, men indeholder dog parfume fra æteriske olier.

Naturlige skønhedsfavoritter; Weleda Gentle Cleansing Foam; Nilens Jord Matt Lips; Australian Bodycare Face Mask

Matt Lips – Nilens Jord

Endnu et hit fra Nilens Jord – de laver altså nogle kanon produkter! Den her flydende læbestift er så hamrende flot og super nem at lægge. + den holder i evigheder, men uden at føles som om den er groet fast på læberne. Den har haft en lille pause, mens jeg har haft blåt hår, men generelt set er den min go to-farve til læberne. Ligesom deres foundation er læbestiften også uden parfume og animalske ingredienser, men netop for at holde den vegansk er den lavet på syntetisk bivoks, som indeholder mineralske olier, der kan være problematiske, når man indtager dem, hvilket man unægteligt gør læbestift.

Læs også: Nye hits i dullekassen

Teenage-mig ville have været i syv sind over det her indlæg. På den ene side ville hun have været skuffet over manglen på rock’n’roll, og hun ville have været forarget over, at jeg havde nået et punkt, hvor jeg var okay med at betale mere end en 50’er for mine produkter. På den anden side ville hun nok også være lidt oppe at køre over, at jeg er begyndt at gå med læbestift (for ikke at tale om det blå-nu-lilla hår…), og at det reelt set ikke behøver at koste en national formue, når nu det skal være. 

Naturlige skønhedsfavoritter; IDUN Minerals Magna Mascara
Naturlige skønhedsfavoritter; Weleda Gentle Cleansing Foam; Nilens Jord Mineral Foundation Compact; Nilens Jord Matt Lips; Australian Bodycare Face Mask; IDUN Minerals Magna Mascara

You may also like

3 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.