September sum up

Lyserøde roser
{I september har jeg nydt synet af gammelrosa roser i min stue…}
mørk blå neglelak, efterårsblad
{… og mørkeblå yndlingslak på mine negle}

Og så skrev kalenderen pludselig mandag den 3. oktober! Tiden flyver, når man har det sjovt, men lige så meget når man har travlt og tusinde ting at se til. September blev ganske som forudset en helt særlig måned stopfyldt med nye udfordringer og en helt ny hverdag. Jeg skal blankt erkende, at vi endnu ikke helt har fundet takten, Hverdagen og jeg, men vi nærmer os, og jeg tror helt bestemt godt jeg kunne gå hen og få smag for det.

Hvad jeg troede skulle være starten på efteråret vist sig i stedet at blive til det smukkeste sensommervejr, som jeg forsøgte at nyde så meget som muligt, omend oftest fra den forkerte side af vinduet. Med oktobers ankomst ligner det dog, at vi nu har fået det længe ventede efterår – jeg cyklede i hvert fald på arbejde tidligt i morges med både hue og handsker i silende regnvejr! Koldt og vådt, men også lidt dejligt.
Men bortset fra sensommervejr, hvad bød september så eller på?

Bøgerne: Utroligt nok fik jeg rettet op på augusts forfærdelige bogstatistik i september, til trods for at mængden at pensum der skulle læses har været ganske overvældende. Først og fremmest fik jeg afsluttet og diskuteret den skøre Dorothy Must Die sammen med læseklubben, og dermed læst mig ind i den forunderlige verden af nyfortolkninger. Den ene ungdomsroman blev afløst af den næste, og Celle 7 fik sneget sig ind på min læseliste. Meget mere alvorligt blev det, da det igen var læseklubstid, og jeg endelig kunne læse David Mitchells uhyggelige Slade House. Anmeldelse følger snarest – og det endda lige i tide til Halloween!

Det bedste citat: 

At last, I feel my Valium kicking in. Reds are glossier, blues glassier, greens steamier and whites see-through like one layer of a two-ply tissue. I’m about to ask Mum how such a big house and its garden can possibly fit in the space between Slade Alley and Cranbury Avenue, but my question falls down a deep well with no bottom, and I forget what I’ve forgotten.

– Slade House af David Mitchell

Sommerlæsestak_1
{Jeg har samlet op på sommerens bøger…}
Smoothiebowl, Celle7, Kaffe
{… og er begyndt på efterårets}

Shopping: Er I klar til den her? INTET! September måned har været den mest spinkede og sparede nogensinde. Jeg har købt en enkelt studiebog, en sandwich på studiet og en kop kaffe på motorvejen – hvilket i øvrigt bragte mig i minus. Lad os roligt konstatere, at jeg foretrækker at have bare en lille smule luft i budgettet. Jeg kan jo tydeligvis ikke styre det, når jeg ikke kan fordele mit behov på løbende måneder, haha!

De bedste øjeblikke: Jeg havde en virkelig skøn weekend fyldt med boglige gaver og mine dejligste piger, alt sammen klemt ind på under 48 timer, og selvom jeg nærmest trængte til weekend efter den weekend, så var det ret vidunderligt. I en måned der har været travl ud over det sædvanlige, var det virkelig skønt bare at sidde stille og nyde det gode selskab i timevis helt uden tanke til hverken studie eller arbejde.

Veninder på række i solskin
{Jeg har været til den hyggeligste tøsefødselsdag}

Jeg vil huske september for at have været en af de mest omvæltende måneder i mit liv. Selvom det har været drønhårdt, så har det også bare været helt fantastisk. Jeg må stadig knibe mig selv en lille smule i armen for at forstå, at jeg rent faktisk får lov til at studere noget jeg synes er hamrende spændende og fascinerende, samtidig med at jeg har fået hvad der må betegnes som et af det fedeste jobs inden for min branche og mit interesseområde. Jeg føler mig lige dele heldig og hamrende sej for at have fortjent det, og dét er en følelse jeg sætter pris på!

Oktober bliver både intens og mere rolig. Mere rolig fordi det hele ikke er helt nyt længere, så jeg kan efterhånden finde rundt og få en rytme ud af det hele. Og desuden kommer der jo en ganske belejlig efterårsferie lige rundt om hjørnet, som jeg glæder mig til. Intens fordi min leder har kastet mig i fra den dybe ende, og har givet mig en ordentlig bunke vagter allerede nu – startende i dag, hvor jeg havde min første vagt alene i morges fra 6 – 10! Oven i det er der naturligvis også et studie der skal passes, en masse projekter, og så er der jo også lige en tur til København i næste uge. Kom bare an, oktober. Vi skal nok blive fine venner, du og jeg. Om ikke andet, så fordi du indbyder så fint til stearinlys, varm kakao og den der billige Ben & Jerry’s fra Føtex ;)
Hjemmelavede sirupper

Cookies og iskaffe
{Og jeg har nydt rigtigt mange søde sager!}

Er I kommet helskindet igennem september, eller var det måske ligefrem en kedelig måned? Og har I nogen spændende planer for oktober? Fortæl og del gerne i kommentarfeltet.

You may also like

2 Comments

    1. Fra fødselsdagen? Ja, det er virkelig fint. Det har bare ikke lige passet sig ind før nu :)

      Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.