Plantefeber

 photo 7fd5d5d5-b065-432a-b960-455366d1aa5c_zpsctn1gx6s.jpg

Godaften derude <3

Jeg tror virkelig, jeg blev bidt af en gal gartner som barn. Det er ikke urealistisk. Min bedste venindes mor var gartner, og hvis mine minder stemmer overens med virkeligheden, så var hun altså en smule tosset, så hun er uden tvivl min hovedmistænkte. Hvis bare hun dog havde været radioaktiv. Prøv at forestille jer nogle superevner, jeg så kunne have haft! Jeg forestiller mig noget med at kunne skyde med lianer og få træer til at gro op af jorden med lysets hast. Så ville jeg også endelig kunne nå mine vinduer, så de kunne blive vasket!

Nå, det var vidst et sidespor. Hvor kom jeg fra? Nå ja, gal gartner. Da jeg var lille, troede jeg faktisk, at jeg skulle være gartner. Så kunne jeg lege med blomster hver dag. Ret sejt. I hvert fald lige indtil jeg fandt ud af, at der er ret mange edderkopper i sådan nogle planter. Så var det ikke sjovt længere. Men jeg elsker stadig planter, og mit job i IKEA’s planteafdeling har bestemt ikke gjort kærligheden mindre. Hver gang jeg er på arbejde, finder jeg nye planter, som jeg har lyst til at pryde vores skønne lejlighed med. Orkidéer, gerbera, sukkulenter, kallaer, liljer, hortensia you name it! Jeg vil have dem alle sammen, tak.

Selvom vi har en stor lejlighed, så er der altså ikke plads til dem alle sammen. Og økonomien spiller nok også en begrænsende rolle. Men en smule er det dog blevet til, og der er virkelig ikke noget, der skaber et hjem, som levende planter i indretningen.

 photo aaee5574-0b1a-49c4-a311-e27c7374b298_zpstzazt8ot.jpg
 photo 303016de-92d2-4f1a-acb4-36db93dd7db4_zpszptm3rey.jpg
 photo fa3b6eac-d63a-49c3-8ff5-7410cd74a65a_zpsv3rd5ayp.jpg
 photo e45e0983-1922-4e49-8b5c-1762a57eb924_zpsyk3kspwa.jpg

Efeuen har længe været planlagt til at fylde min store Kählervase ud. Vasen er for stor til almindelige afskårne blomster, så den har faktisk bare stået tom, siden jeg fik den. Nu pynter den dog fint som krukke i stedet. Tulipanerne er nogen, som stod til fri afbenyttelse fra “plantedamen” uden for varehuset. Hun kunne ikke sælge dem, så personalet fik lov at tage, hvad de ville have. Og så er der mit smukke oliventræ, som jeg har drømt om i evigheder. Synes virkelig, det er en af de fineste planter, og så er det endda på family-tilbud indtil den 19.
Resten af planterne er gamle kendinge – citrustræ, sukkulent og en himalayamixplante (hvad dét så end betyder) – som jeg efterhånden har holdt i live virkelig længe. Jeg er meget stolt haha.

 photo 1cca0c14-bfaa-49e0-ad7c-5d05e2f7f5c3_zps5c4zhifb.jpg


Min kæreste og jeg har i dag boet sammen i vores skønne lejlighed i et år! Vi fejrer andledningen på sofaen med dårligt tv haha.

You may also like

6 Comments

  1. Det ser godt ud! Jeg er også så småt ved at begynde at overveje, om jeg er blevet gammel nok til det der med planter. :)

    1. Tricket er, at lægge ud med planter, der er så grønne som muligt. Sukkulenter er for eksempel nærmest umulige at slå ihjel, og så findes der faktisk nogle ret fine af slagsen også :b

      1. Nice, jeg tænkte nok, at du ville have noget konstruktivt at sige om den sag ;) Er lidt inde i en periode, hvor jeg har lyst til ar lave mit værelse helt om – hae nok efterhånden boet her længe nok til at jeg har brug for det.

  2. Det er sjovt hvor moderne planter er blevet. Førhen var det næsten kun mormødre der havde mange planter :P
    Jeg har selv 3 planter, men skal helt sikkert have nogle ud på altanen til sommer, så det kan blive ekstra hjemligt.

    1. Jeg hader dig lidt for at have en altan haha :b
      Det er overalt lige for tiden, det er helt sikkert, men for mig har det nu ikke så meget med det at gøre. Jeg har altid gerne ville fylde mit hjem med planter (har du set min mors indretning haha?), men muligheden har bare ikke rigtigt været der før nu (:

      1. Forstår jeg godt ;) Du må godt komme og låne den engang.
        Hehe. Planter giver også liv. Men din mor er også lidt gammeldags i hendes indretning, hvilket gør det mere hyggeligt :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.