Påskeferien i tal

Smoothiebowl med brombær, latte og tulipaner
{I ferien har jeg spist ekstra lækker morgenmad de fleste dage – her smoothiebowl med hjemmelavet müsli}

… og det var så den påskeferie. Ræk hånden op, hvis I også synes, den er gået alt, alt for hurtigt. Faktisk føler jeg, at påskeferien er gået så hurtigt, at jeg vil gøre noget meget ukarakteristisk: jeg vil tælle. For en lettere talblind type som mig, er det nærmest en bedrift i sig selv, men nu prøver jeg alligevel lige at give det et skud. Så here goes: min påskeferie gjort op i tal.

  • Antal dage uden planer: 1 (som var i dag. Indtil videre brugt på pensumlæsning…)
  • Antal selskabelige arrangementer: 4
  • Antal gange jeg har været på arbejde: 3
  • Antal timer jeg har brugt på studie: alt for mange
  • Antal timer jeg har brugt på at holde ferie: alt for få
  • Antal gange jeg har overvejet den uretfærdige entusiasme i julefrokoster i forhold til påskefrokoster: okay, kun 1 gang, men det er sgu da noget uligevægtigt! Hvor bliver alle collagerne med kjoler til påskefrokosterne af?!
  • Antal bøger jeg har læst færdig: 2, sgu!
  • Antal påskeæg jeg har spist: 0
  • Antal andre usunde sager jeg har spist: det taler vi ikke om…
  • Antal gange jeg har trænet: 1
  • Antal gange jeg har haft lyst til at shoppe: 1.000. Mindst!
  • Antal gange jeg har bandet skattesmæk langt væk: 1.000…
  • Antal dage, jeg har spist ekstra lækker morgenmad: 8
  • Antal kopper kaffe jeg har drukket: ubehageligt mange
  • Antal gange jeg har ønsket, at ferien var længere: cirka 10 gange. Om dagen.
  • Antal dage til næste ferie: formentlig 73, men hvem tæller?

Overordnet set ligger den her ferie på en skala fra 1-10 på et solidt 7-tal. Kæft, det har været rart selv at kunne styre tiden selv, og jeg har virkelig nået en masse dejlige ting, men det kunne altså også have været lækkert, hvis der havde været lidt mere tid til bare at stirre tomt ud i luften – eller ned i en god bog, haha.

Costume-magasiner, kokoschips og frisk ananas
{Feriens sidste timer skal bruges på forsømte magasiner og massevis af snacks}

Hvordan har jeres påskeferie været, hvis I altså har haft den slags?

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.