IKEA-cravings

Nogle gange er det virkelig både en velsignelse og en forbandelse at arbejde i IKEA. Det er en velsignelse fordi jeg tjener penge (big time reason no. 1!), fordi jeg får rabat (big time reason no. 2!), fordi det er en hyggelig arbejdsplads, fordi jeg føler mig værdsat, fordi jeg får mega meget motion af at være der, og fordi det er mega inspirerende.
Det er en forbandelse fordi hele weekender forsvinder, fordi mit trygge job afholder mig fra at søge de relevante jobs, fordi det er umuligt at se godt ud i gult og blåt, og fordi det er mega inspirerende. Hold nu op, hvor er jeg bare tæt på at bruge halvdelen af min indtægt derude hver eneste måned. Faktisk har jeg gjort det op til flere gange i løbet af det sidste års tid, men jeg bilder mig ind, at det retfærdigt, når man er ved at fylde sit eget palads.

Paladset er dog efterhånden ved at være godt fyldt, og vi mangler sådan set ikke flere store møbler (man kan altid bruge en bogreol mere, men det taler vi ikke om…). Og hvad gør min irrationelle, shoppelystne tøsehjerne så som det første? Den begynder da selvfølgelig at tænke i småting. Pynteting. Uundværlige små skønheder som uden tvivl må forherlige ethvert hjem, de pryder.

For at gøre ondt værre så er vi lige nu i gang med at bygge hele etagen med boligtilbehør om. Igen en velsignelse og en forbandelse. En velsignelse fordi det giver mulighed for at have flere timer på en ny og spændende måde. En forbandelse fordi jeg oplever helt nye dele af vores sortiment, samtidig med at alt det vi havde i forvejen, pludselig bliver 20 gang mere inspirerende at se på. Suk…

Tillad mig derfor at præsentere: 5 ting fra IKEA som jeg absolut ikke kan leve uden lige for tiden.

 photo IKEA-cravings_zps0rgp5oh4.jpg
Skærebræt//Morter//Urtepotteskjuler//Skærebræt//Vandkande

Det store skærebræt fordi det er dødlækkert og vi efterhånden desperat mangler et nyt, det lille fordi det bare er så fint, og jeg er forelsket, urtepotteskjuleren fordi jeg drømmer om at så i stride strømme, selvom jeg ikke har nogen have, og mit første så-selv-projekt ikke gik så godt, vandkanden fordi jeg virkelig mangler en og morteren fordi… okay, jeg har ikke nogen rationel grund til, hvorfor jeg vil have en morter. Den er bare så flot, og den kunne virkelig fuldende mit køkken, selvom den nok aldrig ville blive brugt haha.

Py ha, det er godt jeg ikke har flere penge på kontoen. Ellers var jeg bare taget derud og havde købt det hele i morgen!

Efter at have brugt hele weekenden + mandag i IKEA og derefter alt for lang tid på det her indlæg tror jeg, det er på tide, at jeg hopper i seng. Jeg vil aktivt bestræbe mig på ikke at drømme om IKEA.

Sov godt derude :)

Continue Reading

Friday blues

God aften derude :)

I får lige lidt glade billeder her til aften. Billeder fra sjove dage, underholdende aftener og beduggede nætter. Det kunne jeg egentligt godt snart bruge igen – nu må det snart være slut med alle de arbejdsweekender!

Jeg havde så mange store planer for i dag, men det gik bare ikke helt som planlagt. Det der med undervisning klokken 8 er bare vanvittigt hårdt, når man ikke længere er vant til det. Hvordan pokker overlevede jeg det dagligt i gymnasiet? Heldigvis har jeg da endelig lært at drukne en kop kaffe for at holde den kørende (hemmeligheden er masser af mælk/sukker, og så skal man ellers bare ignorere ens smagsløg, indtil de bliver vant til det!), men det er bare som om, virkningen fortager sig igen efter et par timer.

Kombineret med afslag på drømmejobbet, en dag der bare aldrig rigtigt fandt sit flow, og et humør der generelt bare blev mere og mere umotiveret, så er der bare ikke så meget at komme efter til sidst. Og det værste er næsten, at jeg bare stadig har så mange ting, jeg gerne ville nå i dag.

Nå, det må blive en anden dag. Dagen skal sgu da heller ikke drukne i selvmedlidenhed og øv, når der også var ting på pluslisten. Jeg havde min læbestiftsdebut i dag, og jeg er ubetinget fan. Pakkeposten kom endelig forbi (selvfølgelig mens der ikke var nogen hjemme, men så henter vi den bare i morgen), så der er mere nyt gear til dullen. Og så har foråret officielt gjort sit indtog her på Filosoffen: jeg har lavet årets første portion rygeostsalat. M.U.M.S!

Nu vil jeg slå koldt vand i blodet og få det bedste ud af dagens sidste timer. Lidt X-factor, lidt Fight Club og måske lidt strukturering af den kommende uge. Mængden af planer og forpligtigelser jeg har misset i den seneste uge er foruroligende, så tror sidstnævnte er ved at være nødvendigt haha.

Håber I får en fantastisk fredag derude helt uden blues!

Continue Reading

Anmeldelse: Do Androids Dream of Electric Sheep?

 photo 20150311_140358_zps5da8swpi.jpg
Do Androids Dream of Electric Sheep? af Philip K. Dick. Udgivet i 2007 (oprindeligt i 1968) på forlaget Gollancz. 2 ud af 5 stjerner.

Rick Deckard er Bounty Hunter i fremtidens postapokalyptiske USA. En voldsom krig har efterladt planeten fuld af radioaktivt støv, hvilket har tvunget størstedelen af befolkningen fra planeten. Menneskeheden har indtaget nye planeter og lever med hver deres androide, som er deres private tjenere. Ricks job er at fange androider, som slår deres ejere ihjel og flygter ned på jorden for at leve et liv i frihed. Det er dog en vaskelig opgave, for androiderne bliver mere og mere avancerede, og Rick kan efterhånden ikke skelne mellem ægte og kunstige mennesker. Men er der overhovedet en forskel?

“In actuality it had probably been a manual laborer, a field hand, with aspirations for something better. Do Androids dream? Rick asked himself. Evidently, that’s why thay occasionally kill their employers and flee here. A better life, without servitude.”

Det er altså en sjov oplevelse at kaste sig over en dystopisk fremtidsroman og så opdage, at den foregår i det år, man selv blev født. Dicks forudsigelser var mange og emmede af både positivitet og negativitet, men ingen af dem gik i opfyldelse til 1992. Vi fløj ikke rundt i hovercars, vi havde ikke opfundet androider og vi talte bestemt ikke i videotelefoner for 23 år siden. Vi har endnu ikke den dybfølte respekt og kærlighed til naturen, som bogen udtrykker, men måske burde vi. I Dicks roman er alt naturligt liv helligt, og selv det at slå en edderkop ihjel er en synd.

Men blandt alt det naturlige liv færdes det kunstige, og lige meget hvor overbevisende, vigtigt og imponerende det er, rangerer det stadig absolut nederst i det sociale hierarki.

Rick Deckard gennemgår i bogen en transformation. Fortjener androider i virkeligheden den ringeagt, menneskene tildeler dem, eller er de blevet så avancerede og menneskelige, at de bør tildeles deres eget liv, deres egne følelser, deres egen frihed?
Hele Ricks liv vendes på hovedet, da disse spørgsmål dukker op, og hans livsfarlige job bliver gjort endnu sværere af hans nye etiske spørgsmål.

“The electric things have their lives, too. Paltry as those lives are”

Jeg ved helt ærligt ikke, hvad jeg synes om denne bog. På den ene side er jeg vanvittigt imponeret over de de store spørgsmål, den stiller og det dystre fremtidsperspektiv. Men på den anden side synes jeg bare, at den er vanvittigt dårligt skrevet. Alle de ukendte elementer præsenteres på en kluntet og unaturlig måde, og handlingen virker bare for belejelig. Samme dag som Rick tilfældigvis tænker over, at han mangler penge, bliver han forfremmet. Netop som han mangler hjælp, dukker den op. Historien får aldrig rigtig et naturligt flow, og mens jeg stadig ventede på, at den overordnede plotlinje skulle vise sig, blev klimaks overstået, og bogen var forbi.

“By then, naturally, he himself would be dead, another interesting event to anticipate as he stood here in his stricken living room alone with the lungless, all-penetrating masterful world-silence.”

Det føles så forkert at kritisere en bog indpakket under kategorien “SF Masterpieces”, men for mig fungerede det bare ikke. Det var en god historien, men en dårlig udførelse.

 photo 20150311_140415_zpspcdnrqdl.jpg photo 20150311_140350_zpsvf8coh6a.jpg

Continue Reading

Lykkeglimt: Læseklub

Godaften derude!

Der blev lidt mere stille herinde i går, end jeg lige havde planlagt. Det skyldtes både lidt dårlige og meget gode ting.
Det dårlige var mit stakkels lille hoved. Jeg lider med jævne mellemrum af en skøn kombination af spændingshovedpine og migræne, og den ramte selvfølgelig i går. Det er altid ulejligt med sådan en omgang, men lige i går nægtede jeg simpelthen at overgive mig. Jeg havde nemlig gode ting på programmet, som jeg havde glædet mig til længe!

Da jeg flyttede hjemmefra for nogle år siden, flyttede jeg ind på et fint værelse i et lille hus med fire separate lejere. Ret hurtigt stod to af værelserne ledige, så jeg foreslog min gymnasieveninde at søge et af dem, så hun kunne flygte fra mor og fars trygge hule. Som sagt så gjort, og nogenlunde samtidig flyttede endnu en pige ind, hvorefter vores eget lille kollektiv hurtigt begyndte at tage form. Vi fandt med det samme overvældende mange fælles interesse på trods af aldersforskelle, vidt varierende baggrunde og massevis af andre uligheder. Vi havde det vigtigste kendetegn til fælles: vi var alle tre kæmpe nørder!

I bund og grund nåede vi faktisk kun at bo sammen alle tre i lidt over et år, men sjovt det var det i hvert fald. Vi skiftedes til på kryds og tværs at lokke hinanden ind i diverse universer, og før vi vidste af det var vi nødt til at købe en fælleskalender for at kunne koordinere alle vores nørdeaftener.

Sidste forår flyttede jeg fra pigerne og sammen med min kæreste i stedet. I vinter flyttede nummer to derfra, og i næste måned flytter den sidste. Kollektivets dage er forlængst forbi, men bare fordi vi ikke længere bor sammen, er der jo ikke nogen, der siger, at vi ikke kan se hinanden. Derfor besluttede vi for nogle måneder siden, at starte vores egen læseklub.

 photo 772b6c60-333d-4435-a0fd-06dc21096c87_zps6qafqic5.jpg
Te, kager og bøger. Hvad mere har man brug for?

Vi startede med at læse The Perks of Being a Wallflower af Stephen Chbosky, som var helt fantastisk. Desværre havde vi først tid til at mødes, flere uger efter vi hver især havde læst bogen, så da vi endelig skulle diskutere den, var detaljerne så langt væk, at vi knapt nok kunne huske dem haha.

I går mødtes vi så hjemme hos mig for at diskutere Me Before You af Jojo Moyes, og vi havde vores første rigtige bogdiskussion. Det sjoveste ved diskussionen var nok, at ingen af os havde den samme opfattelse af bogen, så vi fik vendt både historie, karakterer og formål godt og grundigt. Jeg fik i hvert fald massevis af materiale, som jeg kan bruge i min anmeldelse af bogen, som snart kommer på bloggen.

Jeg har altid drømt om at være med i en rigtig læseklub, og nu hvor vi endelig har startet vores egen, glæder jeg mig konstant, til vi igen skal mødes og diskutere den næste bog. Og med de bøger vi har planlagt til de næste par måneder, kan det kun blive spændende!
– og så kan en smule hovedpine i hvert fald ikke stoppe mig. I hvert fald ikke så længe pigerne er på besøg ;)

Hvad med jer? Foretrækker I at læse bøger for jer selv, eller nyder I også en god diskussion om bogens pointer efterfølgende? 

Continue Reading

Aktiv lørdagstype

Hvem skulle have troet, at jeg kunne være sådan én?

Kæresten er taget til familietamtam i København, så jeg har lejligheden for mig selv lige indtil i morgen en gang. Det skal satme udnyttes!
Jeg fik et par veninder hjem i går aftes til stille og rolig tøsehygge. Lidt nem mad, en del vin og en hel masse snak. Vi forsøgte sådan set også at se en film, men det gik ret meget i vasken, da vi blev ved med at snakke ind over den haha. Nu er det jo kvindernes internationale kampdag i morgen, så lad os bare få det ud af verden med det samme. Mit navn er Lisbeth, jeg er en kvinde, og jeg snakker meget!

Vågnede overraskende frisk i formiddags, efter at have sovet så længe jeg overhovedet kunne overtale min krop til. Har nattevagt på jobbet i nat, så forsøgte at fylde depoterne lidt på forhånd. Det resulterede tilsyneladende i noget overskudsenergi, for jeg har mere eller mindre fløjet rundt hele dagen. Har både nået at tjekke årsopgørelse, høre den sidste time af Mads & Monopolet, læse lidt blogs, vokse ben, hente min kærestes cykel hos cykelsmeden, vaske tøj, rydde op, støvsuge og vaske gulvene på alle 101kvm + opgang. Jeg synes nok lige, jeg fortjener et klap på skulderen! Og så håber jeg bare, at energien kan holde nogenlunde til klokken 4 i nat haha.

Nu vil jeg sætte mig og slappe af med en kop te, en lækker LP på pladespilleren og en god bog her den sidste times tid, før jeg skal af sted. Min kæreste fik nogle gamle LP’er i svendegave af sin far, så jeg har fået nogle helt nye gamle favoritter. Især Genesis’ Invisible Touch kører på repeat, når jeg styrer musikken. Det er satme god musik.

I må have en skøn lørdag aften derude. Tag lige en ekstra svingom for mig, mens jeg slæber varer ;)

Continue Reading

Nye Puffin-bøger

Glædelig fredag derude! I dag er en af de mindre gode for mig, så i stedet for at sidde på uni og lære om James Bond, brandintegration og metaforer så ligger jeg hjemme på sofaen og har ondt af mig selv, mens jeg drømmer om yndige bøger.

Penguin Books tweetede i går et billede af disse nye designs på deres Puffin Classics bøger, og jeg er dybt forelsket. Hvert design tager udgangspunkt i den enkelte bogs handling og illustrerer det med eksempelvis de flyvende Darlings i Peter Pan, Smaragdslottet i The Wizard of Oz eller den fantastiske Cheshire Cat i Alice’s Adventures in Wonderland.

Da Puffin jo er Penguins børneafdeling, er alle bøgerne naturligvis i meget børnevenlige og farvestråelende designs, men jeg synes bare stadig, de er ekstremt flotte. Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig at tilføje et par stykker eller to til min bogreol herhjemme.

Serien inkluderer 20 populære titler lige fra historien om Kong Arthur og Hans Riddere om det Runde Bord til vores egen H. C. Andersens eventyr. Så vidt jeg umiddelbart kan se, koster alle bøgerne under £10 og kan findes lige her.

Jeg vil putte videre under dynen med min varmedunk (for så gammel er jeg nemlig haha) og en af de mange bøger jeg købte i sidste uge. Det burde kunne holde dankortet i pungen så længe.

Continue Reading