Marts sum up

1, 2, 3 og så forsvandt marts ellers som dug for forårssolen. Hvor blev måneden lige af? Især de sidste 14 dage har været helt vilde for mig, hvilket bloggen desværre har lidt under. Jeg kan hurtigt opsummere hvad I er gået glip af: fest, tømmermænd, arbejde, sygdom, arbejde, fest, tømmermænd, arbejde, arbejde, arbejde.

Heldigvis har måneden generelt ikke været helt så ensformig, som de sidste 14 dage ellers giver udtryk for. Faktisk har det været en skøn måned, med massevis af oplevelser, sociale stunder, udfordringer og skønne øjeblikke.

De bedste billeder:

Bøger: I marts kom jeg endelig ordentligt i gang med at læse skønlitteratur igen, og jeg fik afsluttet tre små bøger: Do Androids Dream of Electric Sheep, Fight Club og South of the Border, West of the Sun. Den bedste var helt sikkert Fight Club, som I snart får en anmeldelse af.

Citat: “Fold into the standard airplane seat. You’re a gigant. The problem is your shoulders are too big. Your Alice in Wonderland legs are all of a sudden miles so long they touch the feet of the person in front.” – Fight Club

Shopping: Jeg købte rigtigt mange bøger i marts måned, men det køb, jeg indtil videre har sat mest pris på, er alligevel min nye læbestift. Det skruer virkelig bare op for lækkerhedsfornemmelsen med sådan en omgang farve.

Bedste oplevelse: Der har været mange skønne oplevelser at vælge i mellem. Min transformation fra rødtop til blondine er helt sikkert en af dem, jeg kommer til at huske, ligesom de tre timer jeg brugte sammen med min mor, hvor hun endelig fik sin tatovering. Men månedens bedste øjeblik var nok den søndag formiddag jeg tilbragte sammen med mine veninder med hjemmelavet brunch. Tømmermændene prægede helt sikkert morgenen, men hyggen fejlede absolut intet og maden var lækker.

Jeg vil huske måneden for: at have været travl. Min kæreste og jeg endte med at have et kæmpe overskud på madkontoen, fordi jeg stort set ikke har spist hjemme i denne måned. Hver weekend har været fyldt med planer, og der har ikke været et kedeligt øjeblik. Faktisk måtte der gerne have været bare et enkelt af den slags haha.

Næste måned: bliver god! Jeg håber først og fremmest på, at foråret for alvor vil slå igennem, så vi kan begynde at få vores D-vitaminer igen haha. Derudover er der massevis af spændende ting på programmet: en veninde der praktisk talt bliver nabo (igen), endnu en Wella-tur og denne gang med mutti, et read-a-thon med store planer, en lovende bog i læseklubben og en skøn aften med de dejligste veninder allerede i aften. Jeg glæder mig meget til april :)

Continue Reading

Glædelig F.R.E.D.A.G.

Og i denne uge er den virkelig glædelig. Godt nok er vejret gråt, solformørkelsen var et flop og weekenden har endnu ikke helt meldt sin ankomst. Men! Det er fredag, og jeg har ikke arbejdsweekend haha.

De sidste dage har virkelig også bare været top underholdende. Onsdag fik jeg en kæmpe makeover (startede dagen med rødt, halvlangt, slidt hår og endte den med blondt, superkort og friskt hår. Lækkert!), og dummede mig big time, som kun nogen så uvidende som jeg kan dumme mig haha. Ham der klippede og farvede mig, havde jeg aldrig mødt før, så jeg spurgte, om han var barselsvirkar. Det var han ikke, men derimod gæstefrisør (aka. showets stjerne). Spol 24 timer frem, og min mor fortæller mig, at han er Hasse Kliem – kendisfrisør og kinda celebrity. Og jeg spurgte ham, om han var barselsvikar. Ups…
Heldigvis var han mega sjov og helt uden divanykker, så det endte lykkeligt haha.

 photo IMG_20150319_121330_zps83vfiwwj.jpg
Bedste modelbillede nogensinde ;)

I går foregik i nogenlunde samme spor, hvis I bare lige skifter billedet af en frisør ud med en tatovør. Min mor fik sin fødselsdagsgave, og jeg fik tatoveringskriller. Og blev kaldt Esben haha. Måske jeg skulle skifte navn?
Nu vil jeg bare have en tatovering mere selv. Må. Vente. Til. Efteråret! Suk, det er hårdt at være fornuftig..

Nå, nu nærmer weekenden sig med hastige skridt! Jeg vil smutte til julefrokost med arbejdet (julen var virkerlig lige til påske i vores verden!), og forhåbentligt danse en del til denne her:

Continue Reading

Anmeldelse: Me Before You

 photo 5b068377-b67a-4131-80b5-a12ce99c1a85_zps3xg31ydz.jpg
Me Before You af Jojo Moyes. Udgivet i 2012 på forlaget Penguin Books. 4 ud af 5 stjerner.

Lou er ikke frygtløs. Lou lever et stilfærdigt liv i tryghed og følger den samme rutine, som hun har gjort de sidste mange år. Lige indtil den dag hun mister sit trygge job, og bliver nødt til at prøve noget nyt. På den betingelse, at hun ikke skal tørre ‘bagdel’ på nogen accepterer hun modvilligt jobbet som personlig hjælper for den invalide Will. Will kan ikke lide Lou, Lou kan ikke lide Will, men ud af deres modvilje vokser der alligevel noget smukt. Lous sikre livs hovedfokus bliver pludselig den ultimative usikkerhed, og hun må nu kæmpe for at redde både sit eget og Wills liv.

“Spring arrived overnight, as if winter, like some unwanted guest, had abruptly shrugged its way into its coat and vanished, without saying goodbye.”

Jeg ved helt ærligt ikke, hvordan jeg har det med denne bog. Spørgsmålet om retten til at bestemme over sit eget liv er så overvældende, at jeg knapt nok ved, hvad jeg skal stille op med det. Hele vejen igennem bogen følte jeg Wills smerte og frustration over det liv han havde mistet. Fortvivlelsen over at kunne se det gode i livet uden at det er nok til at overstråle alt det dårlige. Det må være en helt forfærdelig situation, som jeg absolut ikke misunder nogen.

Så på den ene side har vi altså Will, som i bund og grund er en idiot, men som har et smukt hjerte der skinner stærkere og stærkere igennem. På den anden side har vi så Lou. Kedelige, uselvstændige Lou, som aldrig tager stilling til sit eget liv. Til hendes forsvar, så kommer hun også fra en elendig baggrund. Undertrykkende familie, nedladende kæreste og traumatisk fortid. Man kan ikke fortænke Lou i at være forsigtig, men det bliver bare lidt trivielt når Will er nødt til at udfordre hende til at gøre alt.

Bogen er en konstant kombination af gode og dårlige ting. Karakterernes udvikling er imponerende, og historiens dybe bryder med alle fordomme om chick-lit. Men den er også bare irriterende. Store dele af familiedramaet er irrelevant, birollerne er alle som én dybt usympatiske og romancen virker forceret.

“I read another of the short stories and wondered how long it was since I had bought myself a book. I had loved reading as a child, but couldn’t remember reading anything except magazines since.”

Jeg har en fast regel, når det gælder min anmeldelse af bøger: hvis bogen kan få mig til at græde, så får den en ekstra stjerne. Og denne bog fik mig for alvor til at græde.
Efter vi havde diskuteret bogen i læseklubben overvejede jeg, om jeg mon skulle ændre min umiddelbare bedømmelse til tre stjerner i stedet for fire. Men jeg holder mig til min første indskydelse, fordi jeg mener, de gode dele overstråler de dårlige. Og fordi bogen fik mig til at græde fra det inderste af min sjæl.

“Here I could here my thoughts. I could almost hear my heartbeat. I realized, to my surprice, that I quite liked it.”

 photo 104b0934-5834-4dfd-9474-1d25fe834a10_zpsd5ikurau.jpg photo b3bcb502-e4de-4f0d-9853-10975a76e817_zpshsvumu9d.jpg

Continue Reading

Currently playing: Asking for More

Sommeren efter jeg blev student, tog jeg til England for at besøge en fyr. Jeg havde mødt ham på min studietur i Berlin og kendte ham stort set ikke, men han var sød og havde inviteret mig til England for at se den sidste Harry Potter-film, så der var ikke så meget at diskutere. Uden tvivl en af de mest grænseoverskridende og skræmmende ting jeg nogensinde har gjort!

Heldigvis viste han sig ikke at være seriemorder eller andet slemt, men bare en helt almindelig britisk fyr som boede i et helt almindeligt britisk hus med sine helt almindelige britiske venner.
De helt almindelige britiske venner var super sjove, og vi snakkede alle sammen i timevis under hele besøget. Mange af dem var musikere, og dem, der ikke var, var meget passionerede omkring musikken, så det blev et meget naturligt samtaleemne. Noget af det, vi især snakkede om, var hvor meget skønhed og dybde, der kan gemme sig i teksten til en sang. Alt for ofte hører vi bare musikken og mumler med på teksten uden egentligt at sætte ordene sammen og forstå indholdet.

Netop derfor er jeg ovenud begejstret for, at det er blevet så stort et hit blandt musikere at lave lyric videos! Vores teknologihungrende hjerner kan få tilfredsstillet deres behov for digitalitet samtidig med, at vi kan nyde musikken, og ofte endda uden at vi selv skal koncentrere os om, hvor i sangen vi er. Det er sgu da smart.

Min nyeste yndlings inden for genren af lyric videos er “Asking for More” fra Turboweekend. Generelt er jeg meget begejstret for Turboweekend, som er et af de bands, der bare fungerer. De har deres helt unikke lyd, sangene rammer stort set altid lige i plet, og deres visuelle univers er bestemt heller ikke dårligt. “Asking for More” er nyeste skud på stammen og anden forløber for det kommende album “Share My Thunder”. Helt sikkert et album at se frem til!

Continue Reading

IKEA-cravings

Nogle gange er det virkelig både en velsignelse og en forbandelse at arbejde i IKEA. Det er en velsignelse fordi jeg tjener penge (big time reason no. 1!), fordi jeg får rabat (big time reason no. 2!), fordi det er en hyggelig arbejdsplads, fordi jeg føler mig værdsat, fordi jeg får mega meget motion af at være der, og fordi det er mega inspirerende.
Det er en forbandelse fordi hele weekender forsvinder, fordi mit trygge job afholder mig fra at søge de relevante jobs, fordi det er umuligt at se godt ud i gult og blåt, og fordi det er mega inspirerende. Hold nu op, hvor er jeg bare tæt på at bruge halvdelen af min indtægt derude hver eneste måned. Faktisk har jeg gjort det op til flere gange i løbet af det sidste års tid, men jeg bilder mig ind, at det retfærdigt, når man er ved at fylde sit eget palads.

Paladset er dog efterhånden ved at være godt fyldt, og vi mangler sådan set ikke flere store møbler (man kan altid bruge en bogreol mere, men det taler vi ikke om…). Og hvad gør min irrationelle, shoppelystne tøsehjerne så som det første? Den begynder da selvfølgelig at tænke i småting. Pynteting. Uundværlige små skønheder som uden tvivl må forherlige ethvert hjem, de pryder.

For at gøre ondt værre så er vi lige nu i gang med at bygge hele etagen med boligtilbehør om. Igen en velsignelse og en forbandelse. En velsignelse fordi det giver mulighed for at have flere timer på en ny og spændende måde. En forbandelse fordi jeg oplever helt nye dele af vores sortiment, samtidig med at alt det vi havde i forvejen, pludselig bliver 20 gang mere inspirerende at se på. Suk…

Tillad mig derfor at præsentere: 5 ting fra IKEA som jeg absolut ikke kan leve uden lige for tiden.

 photo IKEA-cravings_zps0rgp5oh4.jpg
Skærebræt//Morter//Urtepotteskjuler//Skærebræt//Vandkande

Det store skærebræt fordi det er dødlækkert og vi efterhånden desperat mangler et nyt, det lille fordi det bare er så fint, og jeg er forelsket, urtepotteskjuleren fordi jeg drømmer om at så i stride strømme, selvom jeg ikke har nogen have, og mit første så-selv-projekt ikke gik så godt, vandkanden fordi jeg virkelig mangler en og morteren fordi… okay, jeg har ikke nogen rationel grund til, hvorfor jeg vil have en morter. Den er bare så flot, og den kunne virkelig fuldende mit køkken, selvom den nok aldrig ville blive brugt haha.

Py ha, det er godt jeg ikke har flere penge på kontoen. Ellers var jeg bare taget derud og havde købt det hele i morgen!

Efter at have brugt hele weekenden + mandag i IKEA og derefter alt for lang tid på det her indlæg tror jeg, det er på tide, at jeg hopper i seng. Jeg vil aktivt bestræbe mig på ikke at drømme om IKEA.

Sov godt derude :)

Continue Reading

Friday blues

God aften derude :)

I får lige lidt glade billeder her til aften. Billeder fra sjove dage, underholdende aftener og beduggede nætter. Det kunne jeg egentligt godt snart bruge igen – nu må det snart være slut med alle de arbejdsweekender!

Jeg havde så mange store planer for i dag, men det gik bare ikke helt som planlagt. Det der med undervisning klokken 8 er bare vanvittigt hårdt, når man ikke længere er vant til det. Hvordan pokker overlevede jeg det dagligt i gymnasiet? Heldigvis har jeg da endelig lært at drukne en kop kaffe for at holde den kørende (hemmeligheden er masser af mælk/sukker, og så skal man ellers bare ignorere ens smagsløg, indtil de bliver vant til det!), men det er bare som om, virkningen fortager sig igen efter et par timer.

Kombineret med afslag på drømmejobbet, en dag der bare aldrig rigtigt fandt sit flow, og et humør der generelt bare blev mere og mere umotiveret, så er der bare ikke så meget at komme efter til sidst. Og det værste er næsten, at jeg bare stadig har så mange ting, jeg gerne ville nå i dag.

Nå, det må blive en anden dag. Dagen skal sgu da heller ikke drukne i selvmedlidenhed og øv, når der også var ting på pluslisten. Jeg havde min læbestiftsdebut i dag, og jeg er ubetinget fan. Pakkeposten kom endelig forbi (selvfølgelig mens der ikke var nogen hjemme, men så henter vi den bare i morgen), så der er mere nyt gear til dullen. Og så har foråret officielt gjort sit indtog her på Filosoffen: jeg har lavet årets første portion rygeostsalat. M.U.M.S!

Nu vil jeg slå koldt vand i blodet og få det bedste ud af dagens sidste timer. Lidt X-factor, lidt Fight Club og måske lidt strukturering af den kommende uge. Mængden af planer og forpligtigelser jeg har misset i den seneste uge er foruroligende, så tror sidstnævnte er ved at være nødvendigt haha.

Håber I får en fantastisk fredag derude helt uden blues!

Continue Reading