Dewey’s Read-a-thon 2015

image

00:00 Klokkerne på kirkegården bimler, og det bliver lyden af startskuddet til mit readathon i denne omgang. Jeg tror min veninde har sovet over sig, for hun er endnu ikke dukket op, men det skal ikke afholde mig fra at tage hul på løjerne. Den først kop te er brygget og When Mr Dog Bites ligger klar. Sæt igang!

07:16 Okay, så jeg har lagt ud med at fejle grumt. Efter en time og 50 sider blev mine øjenlåg simpelthen for tunge, at uden min veninde til at motivere mig gik gassen af ballonen. Pludselig havde jeg slet ikke lyst til at være vågen, og regel nummer 1 i readathon er, at man skal have det sjovt. Så jeg skiftede slagplan: ind i seng igen, så ellers fuld fart frem fra morgenstunden. Så her er jeg nu, klat til at fortsætte, hvor Dylan Mint og jeg slap for seks timer siden. Vi prøver igen!

08:05

The microwaves can jump on your brain and kill you stone dead right there and then. Zoom!”

13:01 When Mr Dog Bites flyver derudaf. En sød historie om at være teenager og hvor ekstra forvirrende det er, når man samtidig har en alvorlig mental sygdom. Kører med et fint 50-sider-i-timen-tempo, så forhåbentligt kan jeg tage hul på næste bog ikke alt for længe efter readathonet officielt begynder.

14:00 Så begynder readathonet endelig officielt i resten af verden! Jeg mangler cirka 35 sider her, før jeg kan tage hul på den næste. Det er skønt det her.

14:43 Bum, så kan jeg krydse den første bog af listen, og vil straks kaste mig over den næste. When Mr Dog Bites var en utroligt sød og uskyldig historie, som ramte et helt specielt sted i mit hjerte. Glæder mig allerede til at skrive min anmeldelse snarest muligt! Men nu er det blevet tid til An Abundance of Katherines, som allerede ligger og kalder.

16:12

Colin had always preferred baths; one of his general policies in life was never to do anything standing up that could just as easily be done lying down.

18:48 Det er blevet tid til at få lavet noget aftensmad, men man kan vel sagtens læse mens man steger kød? Havde ellers hyret min kæreste til at kokkerere, men han stak f hjemmefra, så vi er overladt til os selv.
An Abundance of Katherines går langsomt men sikkert fremad. Den er genialt sat op og utroligt morsom, men af en eller anden grund går det ikke skide stærkt. Håber lidt ordentlig mad kan øge koncentrationen igen!

00:23 Så blev den sidste side i An Abundance of Katherines endeligt vendt, og jeg kunne ikke have forestillet mig en bedre slutning på forårets readathon. En SKØN bog, intet mindre (selvom jeg dog tror jeg hellere må genlæse slutningen en dag i mere vågen tilstand haha). Jeg har nærmest ikke lyst til at stoppe med at læse, men fornuften må trods alt sejre af og til. Det blev til to dejlige bøger og i alt 585 sider, så nu skal der lyde et træt men ganske veltilfreds Godnat herfra. Fortsat god læselyst til alle jer andre! (:

Continue Reading

Fredagstoner

Wuhuu, så er det fredag igen. En fredag som lover virkelig godt. Indtil videre har jeg overlevet fem forelæsningstimer helt uden kaffe! Godt tegn vil jeg mene. Fredag morgen plejer at være kaffeafhængig (ingen penge, ingen kaffe). Planen herfra er at pløje en time mere igennem, før jeg kan gå på weekend, og så tager det ellers fart. Har netop fået en sms om, at min telefon endelig er kommet tilbage fra reparation, så første prioritet er helt sikkert at få min baby hjem igen. Åh, hvor har jeg dog savnet muligheden for at tage ordentlige billeder og alle de andre fordele, der følger med en funktionel smartphone.

Derefter går turen mere eller mindre direkte videre til biografen, hvor vi skal ind og se den nye Avengers: Age of Ultron-film. Jeg har faktisk slet ikke set noget til den endnu (how is that even possible?), men jeg glæder mig virkelig meget. Elsker Marvel-filmene, og så skader det bestemt heller ikke, at filmen jo er stoppet med eye candy til enhver smag. Personligt holder jeg altid med Robert Downey Jr., og jeg er helt sikkert team Iron Man i den kommende Captain America vs. Iron Man-battle haha.

Men, men, men – dagen er jo slet ikke slut endnu! Efter filmen skal vi bare lynhurtigt hjem og have en bid mad, og så er det ellers på hovedet i seng for lille mig. Forhåbentligt kan jeg ramme puden omkring 20-tiden, så jeg kan nå at fange så mange Z’er som muligt, inden det endelig er tid til read-a-thon! Som sagt kan jeg ikke følge de officielle tider i år, så for min veninde og jeg går det løs klokken 00:00 i nat og 24 timer frem. Jeg glæder mig så meget til at kaste mig over min udvalgte bogstak! Planen er at oprette et indlæg lidt før midnat, som jeg opdaterer løbende undervejs, til dem der har interesse. Hvis I selv læser med, så link endelig til hvorend I opdaterer – om det så er blog, twitter, goodreads eller noget helt fjerde. Jeg vil super gerne følge med I jeres eventyr også.

Men før vi når til alt det, er der dog en ting, vi ikke må glemme: ugens fredagssang!

I denne uge har jeg valgt et nummer, som af en eller anden grund bare er lækkert. Jeg kender overhovedet ikke bandet og ved faktisk ikke rigtigt, hvad nummeret handler om (Lucifer?), men jeg kan bare vildt godt lide det alligevel. Det er dejlig stille og roligt, men alligevel med en god energi, så det er lige præcis den slags musik, jeg kommer til at høre en del af det næste døgns tid.

God fredag!

Continue Reading

Gratis bøger på Danmark Læser-dag

Danmark_LæserI har vel alle sammen hørt, at det er Danmark Læser-dag i dag, ikke? Danmark Læser er, som jeg har forstået det, et initiativ til at få danskerne til at læse mere. Lige for tiden er der nemlig hele 40% af befolkningen, som sjældent eller aldrig læser. 40%! Det er altså utroligt mange. Derfor har kulturministeriet postet en hel masse penge i et kæmpe projekt,  som skal få flere danskere til at læse. Og det skønne projekt er altså blevet skudt i gang i dag.

Det fede ved sådan en projekt, for sådan nogle som mig der i forvejen læser så meget som muligt, er, at der er gratis bøger på højkant. Jep. G.R.A.T.I.S (er det ikke bare det smukkeste ord i verden?). Der er faktisk hele fem forskellige bøger til fri afbenyttelse her på dagen: Drager over Kabul af Morten Hesseldahl, Bavian af Naja Marie Aidt, Den sønderjyske farm af Erling Jepsen, Hævn af Robert Zola Christensen og Og sådan blev det af Maren Uthaug. De er blevet delt gratis ud rundt omkring i landet hele dagen, men hvis I ikke har været så heldige at få fingre i dem fysisk, kan de alle sammen købes for 0 kroner som enten e-bog eller lydbog hos en lang række forhandlere i dag.

Personligt har jeg downloadet Og sådan blev det, Drager over Kabul og Bavian fra Arnold Busck. Det skønne ved gratis ting er, at man får mulighed før at prøve noget, som man ellers aldrig ville have gjort, så jeg glæder mig meget til at stifte bekendtskab med den her lille flok.

Hvis I vil læse mere om Danmark Læser eller se hele listen over forhandlere, som sælger de fem bøger gratis, så kan I gøre det lige her. God læsning!

Continue Reading

Plaider vs. tæpper

Jeg er bondefødt og kvajet opdraget, og jeg tror, det er derfor, der er nogle ting, jeg gør og siger anderledes, end så mange andre jeg kender. For mig er planter ikke en trend, men en selvfølgelig del af hjemmet, spisetid er klokken 18 og ikke klokken 20-21 stykker (hallo, man når sgu da at dø af sult?!), et badeværelse har en separat bruseniche og ikke bare et badeforhæng, og det lune stykke stof, man lægger over sig for at holde varmen, hedder et tæppe ikke en plaid!

De fleste af mine bondetendenser er ikke noget, jeg tænker så meget over, men lige tæppe vs. plaid diskussionen er altså noget, der har frustreret mig længe i mit stædige, overreagerende pernittengrynssind. Hvornår pokker besluttede samfundet sig kollektivt for, at det ikke længere var fint nok at kalde det et tæppe? Hvem bestemte, at det engelskinspirerede ord var bedre end vores danske? Og er det ikke en smule fjollet, når vi alligevel i sidste ende bruger det danske ord til at forklare, hvad det egentligt er?

På trods af mit bondske sprog er det alligevel lykkes mig at finde et fint lille udvalg af lækre tæpper frem, som jeg bestemt godt kunne tænke mig at pryde stuen med. Tæpperne er vel mindst lige så vigtige om sommeren, som de er om vinteren. På denne tid af året skal de bare kunne holde til lidt mere udendørsbrug, så kulden ikke sætter en stopper for vores sommersjov.

tæpper 2015
// 1 // 2 // 3 // 4 // 5 //

Lad os gå til kamp for tæpperne! Både for ordet, men også for brugen. Vi er jo trods alt danskere. Der findes ikke den ting, vi går mere op i end hygge, og hvad spreder mere hygge end tæppeputteri (ej at forveksle med tæppeprutteri)? Og lad os så få skrevet hippe og kliniske plaid ud af den danske ordbog igen, tak.

Hvad siger I? Kalder I det tæpper eller plaider? Og har I selv fundet den perfekte model, som opfylder kravene til æstetik og hyggeniveau? I så fald – link mig lige haha.


Og så taler vi ikke om, hvordan jeg var nødt til at bruge søgeordet ‘plaid’ for at finde de her tæpper…

 

Continue Reading

Anmeldelse: The Great Gatsby

 photo 20ed68df-1a6e-4f23-87d8-2ca00ebbfdee_zpslrgkkihd.jpg
The Great Gatsby af F. Scott Fitzgerald. Udgivet i 2010 (oprindeligt 1925) på forlaget Vintage. 4 ud af 5 stjerner. 

Nick Carraway flytter til Long Island for at lære at stå på egne ben. Flytningen åbner muligheden for, at både nye og gamle venskaber kan blomstre, men der er kun ét menneske, som for alvor interesserer Nick: hans mystisk nabo Gatsby.

Possibly it had occurred to him that the colossal significance of that light had now vanished forever. Compared to the great distance that had separated him from Daisy it had seemed very near to her, almost touching her. It has seemed as close as a star to the moon. Now it was again a green light on a dock. His count of enchanted objects had diminished by one.”

 

The Great Gatsby er velsagtens Fitzgeralds mest berømte roman, men mit kendskab til historien var stadig mere eller mindre ikke-eksisterende, indtil Baz Lurhmann filmatiserede den forrige år. Filmen var dog intet mindre end fantastisk, så da chancen endelig bød sig, kastede jeg mig ivrigt over den bagvedliggende bog. En bog så stærkt båret af det mest fortryllende sprog jeg nogensinde har læst. Fitzgerald var jo tydeligvis ikke forfatter – han var ordjonglør, sætningsmagiker og stemningsskabende mester. En sand kunstner af tekst.

It is invariably saddening to look through new eyes at things upon which you have expended your own powers of adjustment.”

 

De mange karakterer i The Great Gatsby var alle som én usle. Lige fra den naive Daisy Buchanan og den forsmåede Jordan Baker over den selvretfærdige Tom Buchanan og den ensporede Jay Gatsby. Alle var de simple og utiltalende. Og fanget i mellem dem var stakkels Nick, som i bund og grund bare gerne ville have sit eget liv og sin egen lykke. Langsomt og meget mod hans vilje forpures hans uskyldige sind, og han ender lige så besat og ensporet som Gatsby selv. Selvom Nick er 30 år gammel, så ser jeg alligevel lidt historien som en slags coming of age. Han starter ud uskyldig og blåøjet, men efterhånden som historien udvikler sig, går verdens grumme sandheder op for ham en efter en.

I stared at him an then at Tom, who had made a parallel discovery less than an hour before – and it occurred to me that there was no difference between men, in intelligence or race, so profound as the difference between the sick and the well.”

 

Mit første møde med Fitzgerald var en speciel oplevelse. Bogens smukke ord og formuleringer overvældede mig gang på gang, og de mange smukke scener efterlod mig åndeløs og med en trang til glitter og glamour. Men det tog mig også utroligt lang tid at læse den korte bog. De usympatiske karakterer afholdt mig fra at genoptage læsningen ved hvert et givent øjeblik, og mine følelser var aldrig rigtigt med. Alligevel efterlod bogen mig med en følelse af, at noget både smukt og tragisk netop var overgået mig, og den følelse er nærmest uvurderlig.

 photo ff2fa75b-6245-4dbc-ae2b-36333bc19c70_zpsuxwuczc3.jpg
 photo 9bf9f14b-1af2-4122-bffd-5b170d94ce3a_zpsm9gqimbv.jpg

Continue Reading

Pretty Posters

God sen aften <3

Min weekend har bare været så fuld af dejlighed, at jeg slet ikke har haft tid til at passe mit dejlige online hjem. Men helt ærligt, hvordan kan man sige nej til tøsebrunch, sejltur på Odense Å, Frozen Yoghurt, brætspilsaften, lækker vin, solskin, bøger, god mad, lur på sofaen og Game of Thrones? Jeg kan i hvert fald ikke – jeg havde heller ikke lyst haha!

posters
// 1 // 2 // 3 // 4 // 5 // 6 //

Min kæreste og jeg er begyndt at snakke dekoration på væggene i vores skønne lejlighed. Der er selvfølgelig en smule allerede, men vi vil gerne (ligesom alle andre) lave en lækker, personlig plakatvæg. Derfor er den store jagt, på de perfekte plakater gået ind. Jeg har surfet skønne etsy.com igennem og fundet frem til disse seks, som hver især får mit lille nørdhjerte til at banke lystigt samtidigt med, at de tilfredsstiller mine kræsne øjne.

Der er alle de universer, jeg elsker mest her: Harry Potter, Doctor Who og Alice in Wonderland og så er der selvfølgelig også lidt ting, som bare gør mig glad. Kameraet fordi jeg elsker at tage billeder, og månen fordi – ja behøver jeg overhovedet at sige det haha?

Ud over disse kunne jeg også godt tænke mig en grafisk Odenseplakat ala denne eller måske denne, og så er jeg ret forelsket i denne fra IKEA’s art event. Jeg elsker simpelthen plakattrenden! Hvis ikke jeg passer på, kommer jeg hurtigt til at løbe tør for vægplads hehe.

Continue Reading