Roskilde #1

Om præcis tre uger er jeg på vej til årets Roskilde Festival og hold nu op, hvor jeg glæder mig! Det er tre år siden, jeg sidst var på Roskilde, og den gang var det med min højskole. Det var en vild oplevelse, men også en oplevelse jeg ved, at jeg aldrig vil kunne genskabe. Det var en helt anden tid i mit liv, som jeg ser tilbage på med lyserøde briller, men det er milevidt fra mit liv i dag. I år skal jeg i stedet af sted med tre af mine gymnasieveninder, og det bliver simpelthen fantastisk.

Men, men, men. Nu er Roskilde jo ikke bare en fest. For en bybo som mig, der for længst har opgivet bondelivet, er det jo nærmest ren overlevelse at klare sig igennem årets mest omtalte uge. Der skal handles, der skal planlægges og der skal forberedes. Jeg har i den sammenhæng planlagt en lille serie af indlæg om, hvilke forberedelser og tanker jeg gør mig, før vi drager mod det sjællandske.

I dette indlæg, som bliver det første af tre, vil jeg vise jer, hvilke ting jeg regner med at skulle ud og skaffe mig i løbet af de næste par uger.

Roskilde
Læbepomade // hånddesinficerende // vådservietter // festivalstol // solbriller // paraply // Volt-oplader // maxi-kjole

Jeg har her samlet en række af de ting, som er en nødvendighed for mig at have med. Jeg skal først og fremmest have skaffet mig en læbepomade med solfaktor. Det er naturligvis ikke kun for Roskilde, men generelt til hele sommeren. Er træt af altid at have brændte læber haha. Desinficerende er en nødvendighed, lærte jeg meget hurtigt sidste gang. Roskilde er mange ting, og ulækker er helt sikkert en af dem. Af samme grund er vådservietter også et must, da det der med at komme i bad godt kan være en udfordring, men så er det jo godt, at man lige kan klare det værste i teltet haha. Festivalstolen giver vel sig selv? Kan huske, vi konstant sloges om de tilbageværende stole, da vi nåede de sidste par dage haha. Man kan jo ikke ølbowle uden festivalstole?!

Solbrillerne har jeg faktisk allerede købt som erstatning for mine gamle og meget slidte. Jeg giver af princip ikke mange penge for solbriller, så jeg er ganske glad for disse fra Pieces. Og i tilfælde af at vejret ikke bliver til solbriller, skal der selvfølgelig en paraply til. For at lette pakningen skal den naturligvis kunne klappes sammen, så den kan være i kufferten frem og tilbage. Så er der Volt-opladeren, som er super smart. Det er en transportabel opalder, som vi efterhånden kender dem, men netop denne model har et samarbejde med festivalerne, så du bare afleverer din oplader, når den er tom og får en ny udleveret. SMART!

Og sidst, men ikke mindst, så skal man altså også have noget lækkert tøj. Og nu tænker I sikker “har vi ikke allerede set den kjole?”. Og jo, det har I lige her bare i en anden farve. Købte den på lønningsdag, og den er simpelthen så skøn, at jeg føler mig nødsaget til at købe den mørke version også haha.

Det er umiddelbart, hvad jeg regner med at skulle ud og købe. Telt skulle jeg meget gerne have i forvejen (mine forældre er ved at tjekke haha), og det samme gælder både liggeunderlag og sovepose, så selve camping-gearet er på plads. Hvad med jer? Skal I med på nogen af sommerens mange festivaler, og skal I også ud og shoppe før det går løs?

Continue Reading

Anmeldelse – The Shock of the Fall

 photo 6995cb49-23f0-4afd-8e40-c8fe7b7d5ff6_zpshu33y7zk.jpg
The Shock of the Fall af Nathan Filer. Udgivet i 2013 på forlaget Harper Collins. 4 ud af 5 stjerner.

The Shock of the Fall handler om 19-årig Matt Homes. Matt elsker sin lillebror Simon, men Simon er i virkeligheden død. Men det forhindrer vel ikke Matt i at elske ham? Eller savne ham? Eller snakke med ham?

Inside my head is a story. I hoped if I told it, it might make more sense to me. It’s hard to explain, but if I could only remember everything, if I could write my thoughts on sheets of paper, something to hold with my hands then – I don’t know. Nothing probably. Like i say, it’s hard to explian.

Denne bog var en af dem, jeg bare samlede op, fordi jeg syntes den så spændende ud. Jeg havde set den på min venindes bogreol et utal af gange, og den var bare så pæn. Bagsideteksten var mystisk og fængende. Og indholdet skiftede hele tiden form og lokkede med sit indhold. Til sidst måtte jeg overgive mig og låne den.

Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet af den flotte bog, men det var i hvert fald ikke, hvad jeg fik. Det var en dyster og mørk fortælling fra ende til anden, og jeg følte mig oftere fortvivlet end noget andet. Matt er ikke en sympatisk karakter. Han træffer alle de forkerte valg og spænder gang på gang ben for sig selv, til trods for at løsningen ligger lige for. Han kan simpelthen ikke finde ud af livet, og selvom det ganske vidst er sandt for mange teenagere, så kan man stadig ikke relatere til ham. Men man kan holde af ham! Og det gjorde jeg med hele mit hjerte. Jeg led indvendigt, hver gang han dummede sig, og jeg havde nærmest lyst til at råbe af bogen i håb om, at han ville tage sig sammen.

I decided each name on each spine was the person the book had been written for, rather than who had written it. I decided everyone in the world had a book with their name on, and if I searched hard enough I’d eventually find mine.

Bogen er skrevet på en helt fantastisk måde. Vi følger Matts tanker frem og tilbage i forskellige spor, som lader os føle den forvirring han føler. Opsætningen skifter hele tiden format afhængigt af, hvor Matt er i sin fortælling. Der er maskinskrevne sider, breve, tegninger, håndskrevne sider og meget mere, og det hele spiller sammen til at skabe en stor forvirring, som i sidste ende giver strålende mening.

Whatever wave had been swelling in the sea in the seconds before he fell, would break in the seconds after. This dismissive and uncaring universe simply carried on with its business, as if nothing of any consequence had happened.

Det er ikke en bog, som man bliver glad af. Det er faktisk en bog, som kan gøre en ked af det helt ind i hjertet, men den får dig også til at tænke. Tænke over sider af verden, som man ikke ser. Tænke over hvor forfærdeligt det må være at leve med psykisk sygdom. Og tænke over, hvor lidt der skal til, før det hele ramler. Og i sidste ende så er det en bog, som varmer ens triste hjerte, mens den binder en smuk knude på alle løse ender med fineste finesse.
 photo ed3c2e32-77c0-420a-bb60-a4f0280bbf3a_zpsxvbgj3k1.jpg
 photo 995cb547-7d7f-44f8-a81c-97c4df836ef0_zpsf4j6p1ss.jpg
 photo 26fadd29-af30-43be-938d-8a9e53e143f6_zpsaskcutev.jpg

Continue Reading

Ny garderobe

 photo 96ba8626-42f1-4190-b555-23c56ebc7d55_zps2jlwrban.jpg
Mit teenage-værelse var ikke pænt. Jeg fik aller nådigst lov til at vælge, hvilke farver der skulle på væggene, da jeg overtog værelset efter min søster (hun mente af en eller anden grund, at det var skide smart at male hele rummet mørkeblåt?!), men så stoppede legen også der. Gardinerne var gamle, multifarvede og tudegrimme. Gulvet var så skævt og bulet, at jeg ikke kunne få trægulv ligesom resten af huset. Og alle møblerne var gamle, arvede eller hjemmelavede, men ikke på den smarte måde! Jeg gjorde da, hvad jeg kunne, med det jeg havde, men indretning blev bare aldrig mit helt store fokus.

Da jeg flyttede hjemmefra, fortsatte jeg ret meget i samme spor, for jeg fik mindre plads og havde ikke råd til at købe nye ting. Det var dog mit eget, så interessen var der helt sikkert, men muligheden manglede stadig. Det var derfor først, da jeg flyttede sammen med min kæreste, og der pludselig var både dobbelt motivation og dobbelt økonomi, at jeg for alvor kunne få testet mit indretningsgen.

Nu er det ikke fordi, jeg skal sidde her og påstå, at jeg har fundet mit talent her i livet, og jeg bare er verdens bedste indretningsbørge. Det er jeg ikke! Men jeg synes efterhånden, jeg har fået smækket noget sammen, som repræsenterer min kærestes og min stil, og som samtidig ser hammer godt ud. Og eftersom indlægget om mit arbejdshjørne har været et af de mest populære herinde, så håber og tror jeg på, at I er enige hehe.

Og nu er vi så endelig nået i mål med vores garderobe inde på soveværelset. Vi havde ellers lavet et meget ambitiøst projekt fra starten med en form for åben garderobe. Idéen var vildt god, og det så også ret godt ud, når vi havde 100% ryddet op, men det havde vi bare ikke nok. I sidste ende så det håbløst ud, og tøjet støvede helt vildt, så det blev faktisk usundt at sove i. Øv bøv, så måtte vi jo tyge til plan B, og den er endelig færdig nu.

 photo 1d99d56b-bdd7-4b65-890b-2523dbf4d815_zps3lhpc23r.jpg
Kommode // Wallsticker // Lampe

Jeg har af en eller anden grund noget imod skabe (i hvert fald så længe jeg hverken har plads eller råd til den størrelse, jeg vil have haha), så vi brugte lang tid på at finde et flot, brugbart og financielt overskueligt alternativ. Vi endte derfor med den klassiske, hvide MALM-kommode fra IKEA, som vi også overvejede i første omgang. Til alle mine kjoler og min kærestes jakkesæt har vi et super fint tøjstativ, som en smedeven har lavet til os. Og så selvfølgelig et gulvspejl så man kan se sit outfit fra top til tå. Som kronen på værket har vi netop fået sat et wallsticker af verden op (jeg siger jer, jeg anede ikke, verden havde så mange små, irriterende øer! Det var et helvede uden lige – sig til hvis I vil have en guide?). Jeg er meget tilfreds med resultatet, og selvom det faktisk fylder mere nu, end det gjorde før, så føler vi, at vi har fået meget mere lys og plads.

 photo 94cabfc0-34ff-41b6-a4c5-4ddcf9652973_zpsh0eca8z6.jpg  photo 493b04a5-10dd-4176-a354-075230b4d616_zpse3lpvvz2.jpg

Hvad synes I? Og har I selv nogle geniale garderobe-hacks derude, som har gjort jeres liv lettere?

Continue Reading

Noget om drømme

Det der med drømme kan være en sær ting. Og her taler jeg altså om dagdrømme – ikke om nattedrømme. De kan også være sære, men det er et helt emne for sig.

Men dagdrømme. Phew, de kan jo komplet styre vores liv! Faktisk, så gør de det vel i virkeligheden? Jeg mener, hvor langt ville vi nå, hvis ikke vi drømte? Hvis ikke vi gik og forestillede os et andet og måske bedre liv, hvad ville så motivere os til at rykke os? Og hvor ville vi overhovedet rykke os hen, hvis ikke det var i retningen af en drøm? Drømme betyder alt for vores liv, og man skal huske at dyrke sine drømme!

Igennem hele mit teenageliv havde jeg kun én drøm: jeg skulle være journalist, og der var ingen, der skulle prøve at tale mig fra det. Min drøm blev guiden for hele mit liv. Jeg valgte samfundsfag som linjefag på gymnasiet til trods for, at det altid har kedet mig uendeligt. Jeg besøgte kun journalistik, når der var brobygning. Og jeg brugte 40.000 kroner på et højskoleophold, som skulle hjælpe mig med at nå drømmen. Og det lykkes! Jeg kom ind på drømmestudiet allerede på mit første forsøg, og var klar til at overtage verdensherredømmet – eller i hvert fald da danske aviser.

Spol cirka tre måneder frem, og den første tvivl begyndte at melde sig. Spol yderligere seks måneder frem, og jeg fandt mig selv med en henvisning til hjertemedicinsk og galoperende stress. Drømmen var ikke bare død. Den var praktisk talt også ved at tage livet af mig!

Alt det her fandt sted for over to år siden. Jeg tog den voksne beslutning og droppede ud af studiet. Jeg fandt min nye drøm, men jeg var også bevidst om, at jeg nok var nødt til at give afkald på den gamle. Blandt andet det der med at komme til at arbejde for et mediehus. Det regnede jeg ikke lige med, ville komme til at ske. WRONG!

wpid-img_20150602_192608.jpgFor et par uger siden nævnte jeg kort i forbifarten, at jeg havde noget, der skulle fejres. Det ‘noget’ var, at jeg har fået job som tekstforfatter hos Deal.dk, som er en del af Jyske Fynske Medier! Det har kriblet i mig for at dele nyheden med jer, men opsigelsen af mit gamle job skulle lige på plads først (professionel høflighed og alt det der). På grund af sygdom har det trukket ud, men i går gik den endelig igennem, og jeg har derfor kun fem vagter tilbage i IKEA, før jeg lukker og slukker for dét kapitel i mit liv og tager hul på det næste.

En anden god grund til, at nyheden kommer netop i dag, er, at jeg i dag havde min første vagt. Åbent kontormiljø, løs og afslappet atmosfære, en af Odenses mest genkendelige bygninger og INGEN KUNDER! Halleluja, jeg har aldrig følt mig så voksen. Er ret så sikker på, at Deal.dk og jeg nok skal blive meget lykkelige sammen. Og så vil jeg selvfølgelig jagten drømmen videre i mellemtiden!

Continue Reading

Bøger som har fået mig til at græde

 photo ec49f239-7ea2-4f4c-ad2f-c9c798cdaa54_zpsr1ezpnz0.jpg
For nogle år siden skete der noget underligt. Jeg sad med en bog i hænderne som så ofte før. Bogen tog en yderst uventet drejning, og pludselig fandt jeg mig selv med tårer trillende ned af kinderne. Jeg græd rent faktisk over en fiktiv hændelse! Det var aldrig sket for mig før, men det er bestemt sket siden.

Det var som om, at disse første, hjerteknuste tårer åbnede op for nogle sluser, som jeg slet ikke anede fandtes. Efter denne skelsættende læseopdagelse har tårerne med jævne mellemrum trillet frit, og det er efterhånden blevet et kvalitetstegn i min verden, hvis bogen jeg holder i mine grådige hænder, kan få mig til at glemme verden omkring mig og give frit løb for min sorg.

Disse rørende oplevelser er noget af det, der stikker dybest i min hukommelse, og jeg vil hjertens gerne bringe oplevelsen videre. Derfor har jeg her samlet en række bøger til jer, som trænger til at få rørt hjertemusklerne.
 photo 9e1e4104-91a4-40b2-834c-b6873620d6b9_zpscjpjjljp.jpg
Den skæbnesvangre bog, som for alvor åbnede for tåresluserne, var ingen anden end Harry Potter og Halvblodsprinsen, som jeg læste for små 10 år siden på mit teenageværelse. Selv samme bog genlæste jeg tidligere på ugen. Den danske oversættelse var skiftet ud med den engelske originaltekst, og teenageværelset var byttet ud med voksenlejligheden, men tårerne strømmede om muligt endnu stærkere end for 10 år siden.
Jeg ved naturligvis godt, at bogen på ingen måde kan ramme lige så hårdt, hvis ikke man har læst de fem foregående bøger, men skønheden og sorgen er stadig til at tage og føle på. Så derfor er opfordringen herfra simpel: har du ikke læst bøgerne, så læs dem. Har du læst dem, så genlæs dem. Lige nu!
 photo 758b0cdb-f026-4b13-9f2a-c7401b46cfd3_zpsajnjoxe0.jpg
Nummer to på min tåreperserliste er naturligvis The Fault in Our Stars, og det er ligefør, jeg knapt nok gider sige hvorfor. Jeg kan faktisk knapt nok huske, hvorfor jeg købte bogen i første omgang, men den vandt med det samme en helt speciel plads i mit hjerte. Aldrig har en bog overrasket og chokeret mig så meget, og sjældent har jeg været så knust efter at have vendt den sidste side. Bogen har for længst taget verden med storm, og hvert et rosende ord har været fuldt fortjent. Læs den, hvis du elsker romantik og ungdommeligt eventyr. Læs den ikke, hvis du ikke kan tåle, at få knust dit hjerte.
 photo ef24c011-570a-4122-aa78-b687d3e8aa92_zpsohb3hmlv.jpg
Tredje bog på listen er heller ikke ligefrem nogen nyhed, men den fortjener stadig tårevædede ord med på vejen. Egentligt irriterede Me Before You mig en anelse af og til undervejs, men den afsluttende inderlighed og fortvivlelse slettede al negativitet og efterlod mig rørt og eftertænksom i mit inderste. En smuk og tankevækkende oplevelse som stadig ikke helt har sluppet sit tag i mig. I kan læse min fulde anmeldelse af denne bog lige her.

Den sidste bog, jeg vil fremhæve i denne omgang, er også den mindst kendte, hvilket den egentligt ikke fortjener. Faktisk burde hele verden læse Noughts & Crosses, som tvinger os til at sætte spørgsmålstegn ved hele vores verden. Sorgen kom i denne omgang som et kæmpe chok, for jeg havde slet ikke set tragedien komme. Jeg var optimist, lige indtil jeg ikke længere kunne benægte faktum, og det fik bare chokket til at ramme mig endnu hårdere. Læs den, hvis du trænger til at få vendt din verden på hovedet og ikke er bange for den brutale virkelighed.
 photo 400f5c91-1b64-46f0-b852-cc343e52c5cb_zpsax06jke8.jpg
Kom endelig med jeres bidrag derude. Hvilken bog kan I ikke læse uden Kleenex ved hånden? Og hvilken læseoplevelse har chokeret jer fuldstændigt?

Continue Reading

Det der undrer mig mest…

Dette indlæg er en del af min ansøgning til DR Talentholdet. Forhåbentligt bliver det bare et af flere. I kan læse mere om DR Talentholdet lige her


 photo 20150522_061812_zpsbbrxmdmx.jpg
Man skal huske at se de lyserøde sider af livet

… er hvorfor vi altid skal male fanden på væggen. Vi er altid sortseere i stedet for optimister. Fremgangen af e-bøger er ensbetydende med, at den trykte bog dør, fascinationen af billedmedier fører til en falsk idyllisk verden og udbredelsen af sociale medier betyder, at vi tilbringer mindre tid sammen i den fysiske verden. Negativt, negativt, negativt.

Undskyld mig, men hvornår blev det fælles danske glas mælk halvt tomt?

Forleden læste jeg en artikel fra Jyllands-Posten om unges udvikling og sociale liv i forhold til sociale medier. Det var faktisk en rigtigt dejlig og nuanceret artikel, som kiggede på begge sider af sagen. Den var kritisk, men den var heller ikke bange for at låne Elton Johns solbriller og se verden i et lidt mere lyserødt skær. Der var bare et enkelt citat i artiklen, som slog mig omkuld:

”Man bliver måske glad for de 200 likes nu og her, men det rummer ingen dybere værdsættelse af ens personlighed.” sagde Per Schultz Jørgensen, som er både psykolog og professor emeritus. Fint skal det være.

Men kan det nu også passe? Kan det virkelig passe, at 200 likes ikke rummer nogen dybere værdsættelse af ens personlighed? I så fald må det jo betyde, at det man selv producerer, på ingen måde er relateret til ens personlighed. At dine billeder på Instagram, posts på Facebook og tweets på Twitter slet ikke har noget som helst at gøre med, hvem du er som person. Nej vel?

200 likes er da et udtryk for anerkendelse af ens humor, ens tanker eller ens kreative evner. 200 likes varmer da hele vejen fra den glødende digitale skærm og ind i det bankende analoge hjerte. 200 likes er da 200 personer, der siger ”du er sgu god nok”, og hvad kan være dybere end det, kære professor emeritus?

Måske det er på tide, at vi stopper med at lytte til folk, som færdiggjorde deres første uddannelse, mere end 40 år før internettet blev tilgængeligt for offentligheden. Måske skulle vi i stedet huske på, at e-bøgerne skaber lettere adgang til litteratur, at Instagram inspirerer til et smukkere liv, og at relationerne på de sociale medier også eksisterer i den fysiske verden. Og lad os så nyde den mælk vi nu engang har. Skål!

Continue Reading

Blondes have more fun

Seks forskellige hårfarver. Det er hvad jeg er nået op på i denne sæson. SEKS! 1, 2, 3, 4, 5, 6! Og de fem af dem endda i løbet at de sidste to måneder. Whuuuut! Tror måske, det er meget godt, at sæsonen er slut, for mit hår trænger nok lidt til en pause efterhånden haha.

Men hold nu op, hvor fik vi lige rundet sæsonen af med et brag af en blondering. Der skulle ske noget vildt her til sidst, and so we did! Helt klart en af de farver jeg har fået denne sæson, som jeg elsker mest. Glæder mig sådan til at rock’e det blonde hår resten af sommeren i skøn forening med en masse plejende produkter. Gotta keep that hair healthy!

Jeg ville gerne skrive en masse kloge og bevingede ord til jer her til aften (især efter den eksamensrelaterede stilhed), men jeg er simpelthen så smadret i dag. Ramte først puden til midnat efter en lang dag i Næstved, og så var det ellers op igen klokken 6 for at sidde eksamensvagt. Zzzzz.
Lover dog, at jeg har en masse godt i ærmet til jer. Der skal bare lige være lidt mere hjerneaktivitet for at få det ud på skrift, så her til aften må I nøjes med grynede mobilbilleder og en sludder for en sladder.

God torsdag derude! (:

Continue Reading