Anmeldelse: Rock War

 photo e7705ec0-99e8-4407-9a47-c0411fedbf7c_zpsyqjzzy45.jpg
Rock War 1 – Det første slag af Robert Muchamore. Udgivet i 2015 (oprindeligt 2014) på forlaget Gyldendal. 2 ud af 5 stjerner.

Jay drømmer om at være med i et rigtigt band. Han vil ikke bare spille musik for sjov, han vil spille for tusindvis af mennesker mens de taktfuldt råber hans navn i kor. Summer vil egentligt helst bare gerne være for sig selv, men da hun pludselig bliver tvunget til at synge, finder hun ud af, at der er mere i verden end bare hendes syge bedstemor. Og til hendes store overraskelse kan hun faktisk lide det! Dylan forsøger at skabe sin egen identitet uden hans rige rockstarfar, men langsomt begynder han alligevel at følge i sin fars fodspor.

Rock War er den ultimative ungdomsfortælling. Historien er sprængfyldt med uskyldig kærlighed, identitetskriser og store drømme. For hver side man vender i den punkede bog rammes man af et nyt drama der gang på gang overgår al forstand. Udfordringerne strækker sig lige fra eftersidning, mobning og ondskabsfulde søskende til tyveri, overfald og voldtægtsforsøg. Intet er for småt, intet er for stort, og tempoet er konstant i top. Faktisk var det en overgang lige før jeg blev helt forpustet i forsøget på at følge med!

Historien skifter mellem at følge henholdsvis Jay, Summer og Dylan, som fuldstændigt uafhængigt af hinanden udlever musikdrømmen. Desværre var fordelingen ikke helt fair, og lige fra starten holdt jeg langt mere med Jay end de to andre. Og Dylan var helt uden for kategori, da han først blev introduceret meget sent i bogen og hans historie på ingen måde følger de andres. Han virkede som en irrelevant parentes i mellem de to andre.

Bogen virker som én lang intro til den egentlige historie, som kommer til at udfolde til i de kommende bøger. Og det tror jeg faktisk virker til seriens største fordel, for nu kender jeg karaktererne og er dybt fanget af deres individuelle dramaer. Jeg har lyst til at vide mere om dem! Og dermed har Muchamore sikret sig et trofast publikum til seriens ende.
Selvom bogen muligvis ikke kommer til at få nogen æresplads på min bogreol, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at situationen havde været en helt anden, hvis jeg havde læst bogen i mine teenageår. Historien er helt perfekt til de tidlige år med enorm usikkerhed og endnu større drømme. Og selvom jeg muligvis er vokset fra bogen, så hænger den alligevel fast i mine tanker her længe efter den blev færdiglæst.
Lige meget om man er dreng eller pige, så kan man uden tvivl føle sig hjemme i denne bog, og det er en egenskab, som overstråler enhver form for stjerneuddeling fra sure, gamle anmeldere som mig.
 photo d1bd5e82-a0d2-48c3-b3e0-17f0bc9e9c7e_zpsxakbopxq.jpg
 photo a4af6067-b7dd-4abc-9cf7-ecb536bddb63_zpsup39vltp.jpg


Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Continue Reading

Man ved det er eksamenssæson når…

Ja, lister som disse er overalt på nettet lige for tiden, og jeg føler, at jeg kan nikke genkendende til dem alle! Især Miriams ramte et ømt punkt, da hun postede den den anden dag haha. Men eftersom Moonlit Madness jo er mit egocentriske lille paradis, så skal I altså også have mine eksamensrelaterede observationer.

Man ved det er eksamenssæson når…

  • … ens kæreste uden tøven og uden anger siger “trænger du ikke til et bad? Jeg synes du ser lidt usoigneret ud.” (underlig hud + ingen make-up = usoigneret?)
  • … man stadig har nattøj på klokken 21 om aftenen, og dermed bestemt ikke har tænkt sig at skrifte
  • … man er kronisk sulten
  • … og alt man har lyst til at spise involverer chokolade
  • … man sidder og hører diverse forskellige sound tracks hele dagen
  • … man for første gang i årevis tænker “Årh, jeg kunne godt lige se Tarzan!”
  • … man bliver sur på ens Bloglovin’ over den ikke konstant forsyner en med nye indlæg til ens overspringshandlinger
  • … man desperat sidder og kigger på ens stopfyldte kalender for at forsøge at finde et ekstra par timer til at arbejde på opgaven inden deadline
  • … man ikke længere kan finde plads til mere skrammel på ens ellers koloenorme skrivebord
  • … 2. semifinale i Eurovision 2015 er dagens første “lovlig” pause. Wuhuu!

 photo 124e48fe-7725-4154-a759-8b4a928d692d_zpstg2esvgx.jpg

Lad mig endelig høre jeres tilføjelser. Hvilke skøre ting kendetegner jeres eksamenssæson i denne omgang? Vær sød at sige, at jeg ikke er alene med at føle mig ussel haha.


P.S. husk vi ses på Twitter igen i aften. Jeg er allerede i fuld gang med showets fine hashflags!

Continue Reading

Alene hjemme

Uh, det er satme sjældent, at dét sker. Jeg elsker at bo sammen med min kæreste, men det er altså hårdt det der med aldrig nogensinde at være alene. Hvordan overlever folk med børn?!
Heldigvis er der kun én, jeg skal smide ud, hvis jeg vil have hytten for mig selv haha.

Det er sjældent det sker, men i aften sker det. Kæresten er smuttet hjemmefra for at se fodbold på en kammerats storskærm, så der er girls night in på Filosoffen! Jeg forsøgte virkelig at tage mig sammen og holde mig til det der eksamenshejs, men en pige kan altså kun koncentrere sig så mange timer af gangen. Så jeg besluttede mig for at droppe Bourdieu, Goffman, Meyrowitz og Habermas for resten af dagen og erstatte dem med Miranda, Charlotte, Samantha og Carrie i stedet. De er uendeligt mere underholdende og ofte klogere at høre på ;)

Jeg er virkelig gået i full on eksamensmode herhjemme. Det der kæmpe skrivebord jeg snakkede om den anden dag? Jeg kan knapt nok se det for noter, bøger, computer, kuglepenne, løse papirer, kompendier, og hvad jeg nu ellers har kunne skrabe frem. Jeg har valgt at skrive om et emne, der ligger lige midt i alt, hvad vi nogensinde har arbejdet med, så der er nok at tage af. Udfordringen ligger så bare i at få det hele samlet til en meningsgivende opgave. Oven i det har jeg også bare tre jobs lige for tiden, et socialliv der skal passes og en tur til Næstved i næste uge. Man skulle nødig komme til at kede sig, haha!

Men nok eksamensbrok for én aften. Jeg har omgivet mig med smukke farver og dejlige ting for at holde eksamensdepressionen fra døren. Og så er der fire fantastiske kvinder, som venter på mig i mit tv. Man skal vel have lidt inspiration til lørdagens Eurovision-outfit.

Continue Reading

Eurovision 2015

Kan I mærke det? Det er som om, at alle mændene pludselig får lidt løsere håndled, der kommer lidt mere glitter i gadebilledet, og man føler sig lidt mere som en diva, når vinden blæser i håret. Den er god nok tøser, det er Eurovision-uge!

Eurovision er min big time guilty pleasure. Én gang om året glemmer jeg alt om højkulturelle bøger og rå looks. Den her ene gang om året går der glitter og glamour i den, og popmusikken får lov til at indtage den hellige plads, som resten af året er reserveret til rocken. Det er overdrevet, det er ekstravagant, og det er fantastisk. Jeg elsker det virkelig.

I år er lidt et specielt år. Oven på den kæmpe folkefest der indtog landet sidste år, kan det nærmest ikke blive andet end et antiklimaks, men jeg holder humøret højt og håber på en kæmpe fest alligevel. På lørdag – når det store slag skal stå – står den på den helt store fejring. Ud over eurovisionen skal vi nemlig også fejre en veninde, som afleverer sit BA-projekt på torsdag, og så har jeg også selv lidt, som skal fejres. Og ih, hvor jeg glæder mig! Vi skal heppe, vi skal skåle, vi skal bitche og vi skal skråle “riiiiiiiiiise like a phoenix” én gang til, før et nyt hit indtager vores hjerter.

Men før vi når så langt, er der et mindre slag, som skal slås. Danmark skal lige kvalificere sig til finalen først, og den popkamp finder sted i aften, hvor den første semifinale løber af stablen. Vi har jo været godt forvendt de sidste par år, hvor vi har kastet den ene ørehænger af os efter den anden, men årets bidrag deler vandene noget mere, og eksperterne er uenige. Kommer vi i finalen eller ej? Det ved vi først sent i aften, men jeg sidder i hvert fald klar foran tv-skærmen klokken 21:00, når de østrigske værter for første gang byder “Goodevening Europe!”

487542_10200734248574790_527567621_n
Dejligt grynede mobilbilleder fra en helt fantastisk aften for præcis to år (og én dag) siden!

941779_10151671142135011_595229045_n

 


Skulle der sidde nogen derude, som er interesserede i mine tanker om årets show, så plejer jeg gerne at live-tweete undervejs. I kan følge med lige her, hvor der bestemt ikke bliver lagt fingre i mellem!

 

Continue Reading

Grå sommerkjoler

Jeg elsker sommeren. Jeg bruger sådan cirka hele året på at gå at glæde mig til de der sparsomme måneder, hvor jeg kan pakke alle mine sager sammen og campere lykkeligt i Mosen uden at gøre dagens gode gerning. Formål: ren afslapning og solslikning ad libitum. Uh, det er altså ren lykke!

Nu kommer jeg nok aldrig til at blive hende, der hopper ud i de helt spraglede og farverige outfits, men om sommeren kan der da godt komme en lille smule mere farve på. Det skal dog stadig være “rent” at se på, så basen skal være simpel. Så kan man bedre tillade sig at gå amok med accessories, når man er en smule farveforskrækket som mig. Derfor går jeg lige for tiden og drømmer om lette sommerkjoler i grå toner. Den perfekte basefarve!

grå sommerkjoler
1 // 2 // 3

Jeg har fundet tre skønne kjoler, som alle koster under 300 kroner. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at tilbringe en masse sommertimer i bare én af disse kjoler. Især nummer to har jeg virkelig kigget på længe, og jeg tror seriøst jeg bliver nødt til at eje den. Den har både former og lækker løshed – og så har den en lækker dyb udskæring på ryggen. Altid et hit. Den tror jeg helt bestemt, jeg bliver nødt til at kigge efter i den lokale Only.

Og for så at få de der lækre farver ind tror jeg, at jeg ville style den med farverige stilletter a la disse eller disse eller måske disse. Og så selvfølgelig fuld knald på læberne. Det tror jeg kunne være et helt perfekt sommeroutfit. Så mangler jeg bare pengene, sommeren og måske anledningen hehe.

Continue Reading

Mit arbejdshjørne

Eller, “arbejde” er måske så meget sagt. I hvert fald baseret på den indsats jeg har lagt for dagen det foregående semester. Ikke ligefrem noget at prale af, men det tror jeg vidst, vi har snakket om allerede. Jeg regner med at bruge begrundelsen “jamen det var jo ikke færdigt. Jeg kunne simpelthen ikke koncentrere mig, når det ikke var færdigt!”. Det synes jeg, er en god undskyldning. Det eneste problem er bare, at den så forpligtiger mig til at tage mig sammen, nu hvor det endelig er, som jeg vil have det. Fair nok, det måtte jo ske en dag. Og lige op til eksaminerne er vel også det, man kalder “god timing”.

 photo e14596ec-7649-4666-b00c-9a84b9ee472b_zpsjxuh5pll.jpg
Planter & Krukker // Opslagstavle // Lampe // Kalender // Stol

Da min kæreste og jeg sidste år besluttede os for at flytte sammen, var mit krav, at det skulle være i en treværelses, så jeg kunne få mit eget arbejdsområde. Det viste sig dog ret hurtigt at være temmelig besværligt med vores budget, så i stedet gik vi efter store toværelses, og så var der faktisk bid med det samme. Derfor har jeg altså ikke mit eget kontor, men derimod mit eget hjørne af stuen som jeg 100% har magten over. Og den magt har jeg valgt at udnytte med et kæmpe skrivebord!

Skrivebordet er lavet af en helt almindelig plade, som jeg fik min far til at skaffe. Pladen er over to meter lang (der skal være rigeligt med plads til at brede sig, når de store tanker skal ud) og malet af min storesøster. Bordpladen er lagt oven på to LERBERG-bukke fra IKEA til en halvtreller stykket. Så bliver det sgu ikke nemmere.

Lige siden jeg fik skrivebordet, har jeg dog gået og drømt om en opslagstavle af armeringsjern, som jeg så hos de skønne piger fra HOMESICK. Fedt, flot, funktionelt og pisse besværligt. Jeg har seriøst aldrig lært at tale byggemarkedsk, og der er grænser for, hvor mange gange jeg kan tillade mig at udnytte min far som tolk. Derfor blev drømmen konstant udskudt, indtil de selv samme hjemvesramte piger tippede om en ny løsning fra IKEA. Hallo. Jeg taler IKEA! Og varen var endda fra min egen afdeling. Aflys tolken gutter, jeg ka’ selv!

Og sådan gik det altså til, at mit lille hjemmekontor blev “færdigt” (jeg siger “færdigt” for helt ærligt. Hvornår er et rum nogensinde fuldstændigt færdigt? Aldrig). Helt unikt, men med massevis af genskabelige elementer. That’s how I like it.
 photo fc7777c2-5004-46e2-a6f7-beb4c9fcd3bb_zpslzfga57f.jpg
 photo 86016389-458d-4032-be4c-f3127550d872_zpszfdqtxao.jpg
 photo 459ef97b-cb67-4e1e-a8f1-55da7efb2518_zpswc9kxgip.jpg

Hvad synes I? Er hjemmkontoret noget I har prioriteret i indretningen, eller bare noget som lige er passet ind, hvorend der nu er plads?

Continue Reading

Ferie på landet

Beklager radiostilheden de sidste par dage, men den har været yderst velbegrundet. Jeg er midlertidigt flygtet fra storbyens stress og jag og har i stedet valgt at barrikadere mig alt for langt ude på landet med dårlig dækning og mere eller mindre intet at lave. Skønt, ikke?

Okay, flygtet er måske så meget sagt. Nok nærmere kidnappet. En form for semifrivillig kidnapning. Mine forældre er på ferie i et par dage, hvilket efterlader en stakkels lille hund, som skal passes. Og hvem kan sige nej til de famøse hundeøjne? Jeg nyder i hvert fald muligheden for at få stillet den der hundeskrukhed i et par dage. Selvom det efterhånden er tre år siden, jeg flyttede hjemmefra, er det stadig underligt ikke at have dyr omkring mig hele tiden. Det er svært at glemme 19 års vaner haha.

 photo received_900071806718009_zpsypajf1vj.jpegDet er altså lidt et underlidt paradox. Her sidder jeg med min kæreste og min hund omgivet af den smukkeste natur og fred og ro i litervis. Og det er lækkert. Og helt vildt kedeligt! I går da min veninde skrev og spurgte, hvad jeg lavede, var jeg så tæt på at springe på cyklen for at kæmpe mig tilbage til byen. Det er lidt forfærdeligt, hvor afhængig man kan være af byens muligheder. Også selvom man ikke altid udnytter dem, så er det alligevel rart at have dem. Og det har man bare ikke herude.

Men det er jo heller ikke kun skidt at være lidt isoleret. Jeg har fået indhentet alt, hvad jeg måtte have manglet på søvnfronten. Vi har gået lange, idylliske ture, og så kan jeg få afprøvet det der med ikke at have den store tv-pakke. Kæresten er ikke tilfreds (han gik glip af pokalfinalen – GISP!), men jeg synes nu egentligt, det er meget rart. Hvis bare resten af teknikken så ville virke ordentligt haha.

 photo received_900071823384674_zpsxzjnpvor.jpeg
 photo received_900071826718007_zpsemvfc7lk.jpeg
Jeg tror i hvert fald, vi kan konstatere, at selvom der er både dejligt og hyggeligt herude, så flytter københavneren og jeg nok næppe på landet lige foreløbigt. I modsætning til resten af min familie er jeg bymenneske med stort B. Men man kan jo sagtens komme på besøg af og til ;)

P.S. jeg er totalt gået på læseferie i dag. Wuhuu!

Continue Reading