Ny vinterfrakke

Jeg synes lige pludselig, at det blev ret efterårsagtigt udenfor? Og jeg som eller gik her og troede, at vi havde en uges tid tilbage. Snydt!

For mit vedkommende betyder efterårets komme rimeligt desperat en ny vinterjakke. Jeg har af bitter erfaring lært, at en læderjakke med tykke trøjer under ikke er nok – især ikke hvis vi får en rigtig vinter i år, haha.

Vinterfrakker
1 // 2 // 3 // 4

Min gamle jakke var faktisk helt vildt lækker og stadig meget in style, så jeg har kastet mig ud i at finde en, som minder om den; bare bedre! Mine krav er, at den skal være af et lækkert materiale, den skal være simpel, den skal være lang nok til at dække måsen, der skal være plads til et (kæmpe) halstørklæde, og må den ikke være alt for dyr.

Alle fire jakker her passer perfekt til kriterierne, og så kan de endda fås i flere farver – især nummer 1 findes i et hav af farver, og jeg vil faktisk gerne bare have en af hver af, tak? Jeg er vild med dem alle sammen, men tror måske kærligheden er størst til 1’eren, som bare er så mega klassisk, at det næsten gør helt ondt. Men de er bare ret smukke alle sammen. Hvilken ville I vælge?

Jakkerne er fra Vero Moda og Only, og det fedeste ved det hele er næsten, at Bestseller (som de to mærker jo er en del af) lige for tiden tilbyder 20% rabat på dit første onlinekøb, hvis du tilmelder dig deres nyhedsbrev. Og så er det jo lige pludselig ret billigt!

Continue Reading

Lidt om HCA Festivals

Odense har jo været fuldstændigt på den anden ende hele denne uge, og det har faktisk været lidt herligt. Der har været HCA Festivals siden sidste søndag, og selvom jeg desværre er gået glip af det meste på grund af sygdom, så har jeg da også lige nået at nyde lidt her og der.

Torsdag aften kæmpede jeg mig ud af min selvmedlidenhed, og hoppede i stedet i det lækreste outfit jeg lige kunne finde til en date med en dejlig dame i anledning af Glamour Night på Brandts Museum. Udstillingerne Selfie og Danish Fashion Now kører for tiden, så museet holdt sent åbent og delte gavmildt ud af champagnen i deres nyåbnede Gæsterum på 2. sal – sikke en udsigt!

Jeg brød mig ikke ret meget om Selfie-udstillingen, hvis indhold i mine øjne var enten ligegyldigt eller ekstremt og ubehageligt. Danish Fashion Now var dog skøn med kollektioner fra designere som Henrik Vibskov og Stine Goya samt smukke rober fra Kronprinsessen og andre kendisser – blandt andet Lise Rønnes Eurovision-skrud, som altså fik mit hjerte til at banke lidt hurtigere haha.

Et andet punkt jeg havde sat mig for at nå, var det populære 3D-show på Flakhaven, som hvert år tiltrækker massevis af mennesker. Showet har på en måde en speciel plads mellem min kæreste og jeg, da en af de første gange, vi mødte hinanden, endte ud i, at vi sad foran slottet i Kongens Have og så på det spektakulære lysshow. Det var dog en kæmpe skuffelse i år! Den første del var rigtig flot, men de havde valgt at have levende dansere med, som halvdelen af publikum ikke kunne se. Den anden del var rent lysshow, men her havde de valgt at fokusere på børneunderholdningen, hvilket bare ikke giver nogen mening, når showet foregår midt om natten. Kombineret med, at animationerne var langt under niveau og ikke arbejdede godt nok med bygningen, så var det bare virkelig en skuffelse. Æv!

Til trods for det, så er der bare så fedt, at der foregår så meget spændende i Odense efterhånden. Jeg elsker min by – også selvom det hele konstant skal handle om HC Andersen ;)

Continue Reading

Anmeldelse: The Goldfinch

 photo 8e001e6e-9bf7-4071-bc5a-cff83a5069db_zpse6rnuf8c.jpg
The Goldfinch af Donna Tartt. Udgivet på forlaget Abacus i 2014. 3 ud af 5 stjerner.

Theo Decker er udmærket klar over, at den eneste person, han kan bebrejde for den situation han står i nu, er ham selv. En ungdom fuld af dårlige beslutninger har ført ham langvejs hjemmefra, men det betyder ikke noget. Det eneste, der betyder noget, er hans maleri. Hans smukke maleri som har været hans faste holdepunkt i livet, siden hans mor døde. Maleriet han kom til at stjæle efter eksplosionen. Maleriet af The Goldfinch.

Who cares? If he is good to you? None of us ever find enough kindness in the world, do we?”

The Goldfinch var den helt store talk of the town i 2014, hvor den også vandt Pulitzer prisen for fiktion. Jeg blev hurtigt fanget i strømmen af de mange rosende ord, som konsekvent fulgte med den, hvorend jeg kiggede hen, men jeg nåede aldrig omkring at læse den. Da mine veninder så foreslog den til vores læseklub, slog jeg til: nu skulle den læses!

Og det gør mig så inderligt ondt at sige, at den skuffede mig fælt. Bogen fylder 865 sider, og jeg følte mig kun reelt draget i godt og vel 100 sider. Der er ingen spænding i bogen, og den smule der lægges op til, bliver med det samme skudt til jorden, da Tartt konsekvent afslører, hvad der kommer til at ske, før hun fortæller, hvordan det skete. Det er som om, hun slet ikke har hørt om spændingsopbygning!

Mangel på spænding gør det naturligvis ikke til en dårlig bog, og det var det da som sådan heller ikke. Den var bare ikke for mig. Jeg følte, at Tartt brugte meget mere tid på at skrive dybe, kunstneriske sætninger, end hun gjorde på at skrive egentlig handling. Og javist, bogen er da også smukt skrevet, men jeg kan helt ærligt ikke se pointen i 1½ sider lange sætninger…

We looked at each other and just laughed; everything was hysterically funny, even the playground slide was smiling at us, and at some point, deep in the night, when we were climbing on the jungle gym and showers of sparks were flying out of our mouths, I had the epiphany that laughter was light, and light was laughter, and that this was the secret of the universe.”

Det værste er, at jeg synes faktisk, at bogen byder på nogle rigtigt interessante karakterer. Theo selv har så meget godt at byde på, og jeg tog flere gange mig selv i at sidde og forestille mig en lys fremtid for ham, på trods af at bogen begynder med at understrege, at han ender et skidt sted. Og især Hobie vandt mit hjerte fuldt ud ved bare at være en kærlig og ærlig karakter, som absolut intet ondt kan se i mennesker. Hobie er så god og rar, og jeg elskede ham inderligt, hvilket bare gjorde det endnu værre, når Theo ikke værdsatte ham.

The Goldfinch er en god bog og en god historie; den er bare alt for lang. Der er alt for meget fyld og alt for meget unødigt drama, som slet ikke er nødvendigt for at bringe historien til live. De 100 siders spænding, som bogen bød på, var ganske fængende, men resten af bogen føltes bare som en alt for lang prolog og epilog, og den ender med at fremstå som en glorificeret krimi. Der var ganske simpelt alt for meget.

… and the fat summer moon shining white and pure overhead, and my love for her was really just that pure, as simple and steady as the moon.”

 photo b2d4928b-3142-4639-8568-7189037fbb22_zpst9d0m8vu.jpg
 photo cf00be10-bafe-4f02-8a8d-38222946206e_zpsattir8yp.jpg

Continue Reading

Filmatiseringer i efteråret

Ja, jeg ligger så syg. Det burde ikke komme som en overraskelse, eftersom min kæreste lagde sig syg for en uge siden. Jeg skulle faktisk bare have aflyst alle planer, det øjeblik han først begyndte at hoste, for selvfølgelig kunne jeg da have sagt mig selv, at jeg ikke slap uden om #skvat.

Der er selvfølgelig ikke så vildt meget at lave, når man er ved at dejse om bare for at hente et glas vand, og inspirationen er sgu heller ikke helt i toppen. Så i stedet ligger jeg og ser frem. Ser frem til jeg bliver rask. Ser frem til de mange spændende ting jeg gerne vil. Og ser frem til de mange gode film der kommer her til efteråret! Især glæder jeg mig til at se nogle af de filmatiseringer af bøger, som kommer:

Maze Runner: The Scorch Trials 

Jeg glæder mig rigtigt meget til at se 2’eren, for 1’eren fascinerede mig virkelig, og jeg var helt vild med skuespillerne. Jeg har ikke fået læst bøgerne endnu (vi læser den første i læseklubben til november!), men det er faktisk også meget sjovt for en gangs skyld at se en dystopian uden at have læst bøgerne først. Jeg glæder mig i hvert fald helt vildt til at se, hvilke udfordringer de nu bliver udsat for.

Filmen har præmiere 10. september

Pan

Jeg vidste faktisk slet ikke, den her film kom, før jeg tilfældigt så traileren for noget tid siden, men nøjh hvor jeg glæder mig! Det er en forhistorie til Peter Pan, som forklarer, hvordan han endte på Ønskeøen og blev vores alle sammens helt, som aldrig bliver voksen. Traileren lover magi for fulde hammer, og jeg tror den bliver helt fantastisk.

Filmen har præmiere 8. oktober

Victor Frankenstein

Okay, så den her filmatisering er nok mere af den populære fortolkning af historien end af selve bogen, men den tæller stadig! Og skal vi ikke bare blive enige om, at castet i sig selv er rigeligt til at elske filmen? Den ser vildt storslået ud, og helt ærligt så har jeg ikke set Daniel Radcliffe i noget som helst siden Harry Potter, så det bliver også ret fedt haha.

Filmen har præmiere 8. oktober*

The Hunger Games: Mockingjay – Part 2

Den her skal man virkelig have levet under en sten for at være gået glip af. Hunger Games startede ret fladt ud for mig, men da 2’eren kom på film, blev jeg forelsket i universet og slugte de tre bøger på fire dage. Derfor har jeg efterhånden også ventet længe på den storslåede finale, som jeg tror kommer til at gøre ondt helt ind i sjælen.

Filmen har præmiere 19. november

Det bliver i hvert fald spændende at se, hvad efterårets film har at byde på. Storslåede oplevelser eller grumme skuffelser? Jeg glæder mig!

Hvilke film ser I frem til – baseret på bøger eller ej?


* IMDb siger at Victor Frankenstein har præmiere 8. oktober, men kino.dk siger først 7. januar, så jeg er lidt i tvivl.

 

Continue Reading

På besøg hos Record Pusher

Tilbage i foråret valgte min kæreste at give sig selv en pladespiller i svendegave. Sådan en rigtigt lækker en som passer perfekt ind i vores indretning og tilføjer noget helt unikt til musikken. Siden da har vi brugt mange aftener på bare at sidde og nyde tonerne og hinandens selskab. Måske tilføjet en lille bog og lidt stearinlys. Det er hygge på højt niveau, kan jeg love jer!

Problemet med sådan en pladespiller er, at man jo er nødt til at skaffe nogle plader at spille på den, og det har vist sig at blive et større problem, eftersom de lokale pladebutikker er lukket på stribe. Hvor pokker skulle vi så skaffe vores plader?!

En halvfuld sommeraften kom svaret næsten til mig, og hvad jeg ikke fik fat i der kom listende et par uger senere: Record Pusher på Overgade!
 photo 17b2cfff-b56a-433b-99c0-cb67bc597bdf_zpssksrpyob.jpg
 photo 20150815_134159_zpshkwfxtgt_edit_1439737339457_zpsavh9bnb9.jpg
 photo 20150815_134125_zpsvnxlihrn_edit_1439737452239_zpsvnkqzu1j.jpg

Butikken har egentligt ligget der i halvandet års tid, men er altså forbigået vores opmærksomhed indtil nu. Bekendtskabet er dog en stor glæde for vores øregange (måske knapt så meget for vores pengepunge), for butikken er skøn! For nyligt har Bo, som ejer biksen, udvidet, så de nu både har et fantastisk udvalg af plader inden for alle genrer sammen med et skønt lille caféområde, hvor man kan få slukket tørsten samtidig med, at man nyder den fantastiske stemning.

Jeg elsker virkelig butikker, som finder et koncept og holder sig 100% til det, og det gør Record Pusher uden tvivl. De andre butikker, vi havde i byen, var enten for slaskede eller for stramme i betrækket, men her fungerer idé og praksis bare virkelig godt sammen! Du kan gå rundt og kigge i timevis, og personalet er ikke blege for at tage en snak om yndlingsnummer, fantastiske kunstnere og gode koncerter.

Om du er til Beatles’ ældste eller Mew’s nyeste, så finder du det helt sikkert derinde, så se at komme af sted ;)
 photo 367624ec-f4ac-4f97-a2de-d562deeb0a98_zpsucp2eaut.jpg


I finder Record Pusher på Overgade 18 i Odense C.

 

Continue Reading

Et smut i sommerhus

Det har været en hel fjollet uge for mig, den vi efterhånden er ved at runde af. På den ene side har den været utroligt stilstående, fordi jeg ikke har været på arbejde i denne uge og ferien naturligvis stadig er på sit højeste. På den anden side så synes jeg bare, at der har været noget hele tiden! Jeg har både nået yoga, gave-shopping, traditionel fødselsdagsflæskestegsmiddag med venner for min kæreste, solbadning, afslutning på megabog, filmkiggeri, seriemarathon, pasning af syg kæreste, mere yoga og endnu en fødselsdag. Phew!

 photo 4681bef7-c4db-4387-ab32-5c392cbeba8a_zpswcyez4q0.jpg
 photo 0b0571fa-f6d5-4df3-a3af-75a626097928_zpsxxpoagjj.jpg

Familien var i aftes samlet i min faster og hendes mands sommerhus ved Tårup Strand, hvor vi fejrede min farmors 85-års fødseldag. Og fejret det blev hun! Der var både champagne og friske jordbær, og til dessert fik vi lækker, hjemmelavet hindbæris. Mums! (jeg bliver simpelthen nødt til at få tilføjet sådan en ismaskine til mit køkkenarsenal.)

Det er så sjældent, at jeg ser den del af min familie, så det var helt fantastisk at tilbringe en aften med dem igen. Min familie kan groft set deles op, i dem der elsker livet som bønder, og dem der er mere til livet med bøger. Jeg elsker, hvor alsidig min familie er, men det kan af og til være lidt svært at snakke med om lastbiler og mejetærskere, så for mig er det bare skønt endelig at få lov at snakke om kultur og bøger, haha. Især den famøse Hitler-bog gav anledning til stor debat!

Og selvom det blæste en del, så nåede min mor og jeg da også lige en kort tur ned langs stranden med hybenjagt og solnedgang. Af og til er det sgu helt okay at være voksen og have voksne fredage.
 photo cf309987-c0ad-47ef-aefd-c9605d9b863a_zpska1cd3nt.jpg

Continue Reading

Nyt sleeve til nyt legetøj

For et halvt års tid siden troede jeg, det var sket. Jeg troede, døden var indtruffet, men med lidt kunstigt åndedræt og en aller hulens masse førstehjælp lykkedes det at forlænge levetiden. Før vi tog til London stod det dog klart, at kampen var ved at være ovre – min skønne computer igennem næsten FIRE år var døden nær. Møg! Nå, heldigvis var der lidt feriepenge tilbage på kontoen efter turen, og dermed fandt jeg ellers den billigste erstatning jeg kunne opstøve.

Jeg er faktisk ret stolt. For 2100 kroner har jeg fået en mega lækker ny basse, som passer helt perfekt til mine minimale behov (noter på studiet, sporadisk opgaveskrivning, bloglæsning & -skrivning, billedredigering, the ususal) og som – vigtigst af alt – kun vejer lidt over 1,5 kilo! Adjø til udslæbt ryg (og så er det her, jeg virkelig krydser fingre for, at jeg ikke skal have alt for tunge bøger næste semester haha).

Jeg har store forventninger om, at min nye computer går i den gamles stolte fodspor og holder så længe som muligt. I forsøget på at hjælpe den på vej vil jeg anskaffe mig et lækkert nyt sleeve, som kan passe på den. Derfor har jeg trawlet trofaste, gode, gamle Etsy.com igennem, og fundet disse lækkerheder frem

1 // 2 // 3 // 4 // 5

Nu er jeg jo ikke den store farvedyrker – ihvert fald ikke når det kommer til ting, som jeg skal se på hver dag, så udvalget er måske en anelse… monotomt, men ikke desto mindre er jeg ret vild med hele flokken. Hælder nok mest til nummer 5, som garanteret er mega uhandy, men bare ser drøngodt ud. Ellers bliver det sikkert noget ala nummer 3 eller 4, som begge kan fås i forskellige farver.

Hvad tænker I?

Continue Reading