[Indlægget indeholder reklame for Brainchild Original]
Sååååå ehm. Jeg vågnede op i går og havde det virkelig råddent. Den slags råddent, hvor det er en kæmpe fordel at arbejde freelance, for så skulle jeg ikke ringe til nogen chef, og melde mig syg. Også den slags råddent, hvor jeg efter tilpas mange timer blev rastløs, og besluttede mig for at give hele bloggen en tiltrængt overhaling! You like?
Okay, så det gik vist ikke så godt med min ambition om at opdatere jer løbende på, hvordan det gik med min ‘bevidsthed’ gennem 2018. Min bedste forklaring er, at arbejdsløshed primært handler om at anskue dig selv fra alle vinkler ved enhver given mulighed, så motivationen for at granske min personlige udvikling yderligere har været meget, meget lille.
Læs også: Ét ord for 2018
Bogen er modtaget til anmeldelse af forlaget Gyldendal
Efterhånden som verden begyndte at lukke sig om sig selv, og gravide kvinder begyndte at skille sig af med svage pigefostre til fordel for stærke drengebørn, gik piger fra at være noget, der blev født, til noget der blev skabt. Efter 16 års skolegang fokuseret på at lære pigerne at være smukke, føjelige og villige, skal evaerne fordeles til deres årgang af naturligt fødte mænd. Det eneste freida drømmer om er at blive kone, men hvordan kan nogen mand elske hende, når hun aldrig har elsket sig selv?
kyske ruth siger, at for mange tanker er skadeligt for skønheden. Ingen mand vil have en kone, der tænker for meget. Jeg forsøger at genvinde kontrollen over mig selv. Jeg forsøger at tømme mit sind. Men når natten sænker sig over sovefløjen, kommer dæmonerne frem.
Læs også: Anmeldelse: Hun bad selv om det
Kan I mærke det, folkens? Det er næsten jul, og selvom min julestemning i år kan ligge på et meget lille sted, så er jeg altså stadig ret psyched. Mest af alt ved tanken om, at nu på fredag, når de fleste af os går på juleferie, så kommer det til at markere et kæmpe skift i mit liv. Det fortjener næsten sit eget indlæg, tænker jeg. Men det bliver godt!
Læs også: Opskrift: syndige kikærtekugler
Hej kære tilværelse, gider du lade være med at blive ved med at slå kolbøtter? Det er ikke fordi, jeg ikke kan lide forandring og afveksling og alle de ting. Jeg kunne måske bare godt lige bruge lidt forudsigelighed og stabilitet. Bare en smule. Det kunne være vildt fedt. Tak, det var bare det.
Bogen er modtaget til anmeldelse af forlaget Modtryk.
Unge Will Raven har stiftet en enorm gæld til skumle typer for at kunne finansiere sin stormende forelskelse i en af byens prostituerede og holde hende i sikkerhed. Alligevel ender han med at finde hende død af mistænkelige, skræmmende kramper, som ikke virker naturlige. Oven i lånehajens trusler og sit knuste hjerte skal han forholde sig til sin læreplads hos byens store berømthed, fødselslægen Dr. Simpson. Raven får forvildet sig ud i en lang og fortvivlende kamp mod tiden og en bestialsk morder drevet af griskhed.
Ingen gode historier bør starte med en død prostitueret, og modtag min undskyldning herfor, for det er ikke noget, respektable mennesker ønsker at beskæftige sig med. Men det var selve tanken, at de gode borger i Edinburgh ville værge sig ved den slags, som førte Will Raven ud på hans skæbnesvangre vej i vinteren 1847.
Læs også: Bagerens Anmeldelser: En hellig alliance
Jeg har altid været kendt for at være lidt af et brokkehoved, men det er bare så nemt at brokke sig, når man ser noget i verden, som man er utilfreds med. Det er straks sværere at tage stilling til brokkeriet, og faktisk udrette noget med det! Som eksempelvis for nogle uger siden, hvor jeg endte i en samtale om tørretumblere, og røgen stille og roligt begyndte at stå ud af ørerne på mig.