Jeg gad nok vide, hvor mange overskifter, titler, annonceringer og andet sjov og spas, der er kommet siden 1998, som på nogen som helst måde har inkluderet farve blå, og som på ingen måde har refereret til Eiffel 65? Mit bud er: ikke ret mange. Jeg prøvede virkelig at lade være, men det er ligesom Pavlovs hunde – det kommer bare helt instinktivt!
Læs videre…Byd velkommen til et nyt koncept her på bloggen: Bagerens Anmeldelser! Siden vi mødte hinanden for +5 år siden, er den kære bager gået fra aldrig nogensinde at læse til efterhånden at læse mere end mig. Så vi blev enige om, at han lige så godt kunne blive sat i arbejde, hah! Han læser nogle noget andre genrer, end jeg gør, så spektret bliver lidt bredere end hidtil. Vi håber begge to, at I vil kunne lide hans ord!
En tidlig morgen skal til at begynde i daginstitutionen æblehaven. Eva Katz er egentlig uddannet journalist, men er endt i aktivering som køkkenmedhjælper på institutionen. Allerede på førstedagen i børnehaven fanges Evas opmærksomhed af en genert, indadvendt dreng, som tegner en noget makaber tegning, der får Evas alarmklokker til og ringe. Eva vikles hurtigt ind i et spind af hemmeligheder og løgne med rødder i de Europæiske kongehuse. Hun bliver offer for en overmagt, som end ikke pressen reagerer på, og med det in mente, kæmper hun sin ensomme kamp for retfærdighed og opklaring af et mord.
Når man befinder sig midt i en katastrofe, kan man gøre tre ting: Man kan gøre det rigtige, man kan gøre det forkerte, og man kan gøre ingenting. De to første kan muligvis redde dit liv. At gøre ingenting vil helt sikkert kræve dit liv.
Læs også: Anmeldelse: All the Light We Cannot See
Læs videre…Jeg ved det, det er sært ud over alle grænser. Hvordan i alverden får man sig selv til at bruge ord som “syndig” og “kikærter” i samme overskrift? Det er jo så afsindigt selvmodsigende, det giver nærmest ikke mening. Men det er at altså sandt! De her små hapsere har kikærter som deres hovedingrediens, men de smager på ingen måde som noget, der nogensinde har set skyggen af sundhed. Jeg er vild med dem!
Læs videre…Det var slet ikke meningen, at der skulle blive fuldstændigt lukket for kommunikationen både her og på Instagram, men det er, hvad der sker, når man drager på firdages tur til København inklusive begravelse, familiebesøg i stride strømme og aktive forsøg på tosomhed af højere kvalitet end dagpengelivets relativt kedelige trummerum. Når det hele kombineres med manglen på fast internetforbindelse, elendig søvn på en luftmadras og den uundgåelige tilegnelse af efterårets første sygdomsvisit, ja så giver det næsten sig selv, ikke?
Læs videre…[Denne bog er modtaget til anmeldelse af forlaget CarlsenPuls]
Todd er den yngste af alle bosætterne på planeten New World, for han var den sidste, der blev født, før planetens oprindelige befolkning slap en dødelig virus løs, som dræbte alle kvinder. Og som om det ikke var slemt nok, så gjorde virussen det også muligt for alle at høre hinandens tanker, så de nu lever i en verden af uendelig Støj fra mænd og dyr. Intet kan skjules, intet er hemmeligt – og sådan er det bare. Men da Todd finder en ung pige ude i sumpen, som både er levende og uden Støj, begynder hans verden langsomt at falde fuldstændigt fra hinanden.
Og det er bare ordene, stemmerne, der snakker og jamrer og synger og græder. Der er osse billeder. Der er billeder som kommer farende ind i ens tanker, uanset hvor meget man ikke vil ha det, billeder af minder og fantasier og hemmeligheder og planer og løgne, løgne, løgne. For man ka godt lyve i Støjen, selvom alle ved hva man tænker, ka man godt begrave ting under andre ting, man ka skjule tingene lige for næsen af dem, hvis man bare ikke tænker dem klart, eller hvis man overbeviser sig selv om, at det man gemmer er sandt, og hvem sku så hive det op af floden og vide, hvad der er rigtigt vand, og hva man ikke blir våd af?
Læs også: Anmeldelse: A Monster Calls
Læs videre…I løbet af den sidste uges tid har jeg været sengeliggende tre gange med forskellige afarter af menstruationsbetingede smerter, jeg har brugt +600 kroner på udstyr til at holde mine bryster på plads (ja, bryster kan sagtens hænge løst, men for mig er det decideret smertefuldt, såeh…), jeg har daglige hældt kemi i svælget for at afværge graviditet og mit ansigt ligner en 15-årigs, fordi – yes, menstruation fucker med dig på alle måder.
Læs videre…Skal vi ikke snakke lidt om, hvor dejligt livet egentligt er? Jo, lad os det. For når man ligger her i sin seng en onsdag aften, med en hovedpine der kunne slå voksne mænd omkuld (seriøst, jeg har aldrig mødt en mand, der kunne håndtere den her slags smerter…), med en bankkonto der – igen – er fuldstændigt drænet otte dage før lønningsdag og uden den fjerneste udsigt til et job i overskuelig fremtid, så kunne man let fristes til at sænke ned i modløsheden. Og med “man” mener jeg “jeg”. Jeg bliver modløs. Fuldstændigt uden grund for hovedpinen går over igen, kontoen er tom, fordi pengene er brugt på fornuftige køb og jobbet skal nok komme, når det rigtige match viser sig. Liiiiiiige om lidt.
Læs videre…