Reklame – produkterne er modtaget til test
Jeg har virkelig glædet mig meget til at præsentere jer for mit nyeste påfund. Delvist fordi jeg har brugt super meget energi på at udforme det. Og delvist fordi jeg tror, det kan blive virkelig spændende! Vi lever i en tid, hvor det ikke er nok bare at sige, at man har et godt produkt. Som forbrugere vil vi have mere. Vi vil vide, hvad det er lavet af, hvordan det virker, hvad der adskiller dit fra alle de andres og meget mere.
Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at det bedste, der nogensinde er sket for min ikke-eksisterende sundhed, er vores food processor. Yes, jeg går all in på Gertrud Sand, men den maskine er jo et lille mirakel! 1, 2, 3 og alle mulige mega sunde ting bliver splittet til atomer, så mit sarte mundtøj kan spise det uden kvalmerelaterede reaktioner. Jeg er kæmpe fan. Min kæreste truer med at tage den fra mig, fordi han skal bruge den. Ret besat er det jo hans, men min sjæl krakelerer langsomt. Hvis der nogensinde var en god grund til at intensivere jobsøgningen, så skulle det da være for at få råd til at købe en mirakelmaskine mere, hah!
[Denne bog er modtaget til anmeldelse af Politikens Forlag/Hr. Ferdinand]
Dolly er den typiske, tidlige millennial-kvinde, og så alligevel ikke. Hun har begået flere fejl end kan tælles i sin søgen efter at finde sig selv, sit drømmejob og sin fremtid. Hendes liv har været alt lige fra den ene ekstrem til den næste i en sådan grad, at det er svært at huske, at det hele er sandhed. Ikke desto mindre bliver hendes fortælling den om en hel generation.
Diagnosen overraskede mig; her gik jeg og troede, min selvopfattelse var klippesolid. Jeg er Generation Selvopfattelse, det er hele vores ting. Vi har udfyldt ‘Om mig’-sektioner siden 2006. Jeg troede, jeg var den allermest selvopfattende af alle, jeg kendte.
Læs også: Anmeldelse: Bridget Jones’s Diary
Duuuudes, det er næsten to år siden, jeg sidst har lavet en af de her lister. Enormt fjollet, taget i betragtning at det er én af de ting, som altid rumsterer et sted i mit baghoved. Og som jeg elsker at lave! Problemet er bare, at jeg altid glemmer at skrive mine små guldkorn ned. Sidst jeg noterede et punkt til listen, var det fordi jeg ikke orkede mere 50 Shades of Grey-omtale, hah!
Læs også: Just keepin’ it real #1 – #5
For pokker folkens, vi er allerede godt i gang med uge 7 af det efterhånden ikke længere helt så nye år, og jeg er først nu klar til at dele mit ord for året med jer. Noget siger mig, at jeg vist ikke behøver tilføje “rettidig omhu” til mit åh så famøse CV, hva?
Læs også: Ét ord for 2018
Unge kvinder over hele verden opdager langsomt, at de har en kraft i sig. En kraft til at skabe elektricitet i deres håndflader, som gør dem i stand til at påføre andre både nydelse og smerte. Pludselig er kvinderne det stærke køn, men i vores konfliktfyldte verden er det ikke nødvendigvis en gave i sig selv. I den nye virkelighed må både mænd og kvinder kæmpe for at finde deres plads i verden, hvilket er lettere sagt end gjort.
These things are happening all at once. These things are one thing. They are the inevitable result of all that went before. The power seeks its outlet. These things have happened before; they will happen again. These things are always happening.
Læs også:Anmeldelse: The New York Trilogy
Det virker næsten fjollet, for da jeg var teenager var jeg fast besluttet på, at jeg aldrig nogensinde skulle have tatoveringer. Jeg var en meget konsekvensbevist teenager, og det værste jeg kunne forestille mig var at få en tatovering, jeg ville fortryde. Halleluja, jeg blev voksen og mindre fornuftig, hah!