Duuuudes, det er næsten to år siden, jeg sidst har lavet en af de her lister. Enormt fjollet, taget i betragtning at det er én af de ting, som altid rumsterer et sted i mit baghoved. Og som jeg elsker at lave! Problemet er bare, at jeg altid glemmer at skrive mine små guldkorn ned. Sidst jeg noterede et punkt til listen, var det fordi jeg ikke orkede mere 50 Shades of Grey-omtale, hah!
Læs også: Just keepin’ it real #1 – #5
For pokker folkens, vi er allerede godt i gang med uge 7 af det efterhånden ikke længere helt så nye år, og jeg er først nu klar til at dele mit ord for året med jer. Noget siger mig, at jeg vist ikke behøver tilføje “rettidig omhu” til mit åh så famøse CV, hva?
Læs også: Ét ord for 2018
Unge kvinder over hele verden opdager langsomt, at de har en kraft i sig. En kraft til at skabe elektricitet i deres håndflader, som gør dem i stand til at påføre andre både nydelse og smerte. Pludselig er kvinderne det stærke køn, men i vores konfliktfyldte verden er det ikke nødvendigvis en gave i sig selv. I den nye virkelighed må både mænd og kvinder kæmpe for at finde deres plads i verden, hvilket er lettere sagt end gjort.
These things are happening all at once. These things are one thing. They are the inevitable result of all that went before. The power seeks its outlet. These things have happened before; they will happen again. These things are always happening.
Læs også:Anmeldelse: The New York Trilogy
Det virker næsten fjollet, for da jeg var teenager var jeg fast besluttet på, at jeg aldrig nogensinde skulle have tatoveringer. Jeg var en meget konsekvensbevist teenager, og det værste jeg kunne forestille mig var at få en tatovering, jeg ville fortryde. Halleluja, jeg blev voksen og mindre fornuftig, hah!
Dette indlæg indeholder produkter modtaget i gave/til test. Markeret med*
Tilbage i december spurgte jeg ud på Instagram, om der var stemning for lidt godt, gammeldags indhold om en god renserutine, som 1) virkelig gør noget godt for din hud og 2) er helt uden brug af fjollet éngangsbras som vatrondeller og andet pjat. Og lucky me – det var der!
Denne bog er modtaget til anmeldelse fra Politikens Forlag
På vej hjem fra arbejde en sen nattetime ramler April ind i en mystisk statue, som bestemt ikke stod der tidligere. Alt hvad hun ser, er et fantastisk kunstværk, som hun synes fortjener anerkendelse, så hun laver en underholdende YouTube-video om den sammen med sin kammerat, Andy. Næste morgen er videoen gået viralt, for statuen Carl er dukket op på samme tid over hele verden, og de to venner ender som en central del af hele historien. Hvad vil Carl egentlig?
Manhattan er mindre happening, end den var engang, ingen tvivl om det, men det her er stadig byen, der aldrig sover. Det er også byen for, “Og se! Her er marken, hvor jeg dyrker mine ‘holy fucks’. Lad dit blik skue ud over den, og vid, at den er gold.”
Læs også: Anmeldelse: An Abundance of Katherines
[Indlægget indeholder reklame for Brainchild Original]
Sååååå ehm. Jeg vågnede op i går og havde det virkelig råddent. Den slags råddent, hvor det er en kæmpe fordel at arbejde freelance, for så skulle jeg ikke ringe til nogen chef, og melde mig syg. Også den slags råddent, hvor jeg efter tilpas mange timer blev rastløs, og besluttede mig for at give hele bloggen en tiltrængt overhaling! You like?