På besøg hos Record Pusher

Tilbage i foråret valgte min kæreste at give sig selv en pladespiller i svendegave. Sådan en rigtigt lækker en som passer perfekt ind i vores indretning og tilføjer noget helt unikt til musikken. Siden da har vi brugt mange aftener på bare at sidde og nyde tonerne og hinandens selskab. Måske tilføjet en lille bog og lidt stearinlys. Det er hygge på højt niveau, kan jeg love jer!

Problemet med sådan en pladespiller er, at man jo er nødt til at skaffe nogle plader at spille på den, og det har vist sig at blive et større problem, eftersom de lokale pladebutikker er lukket på stribe. Hvor pokker skulle vi så skaffe vores plader?!

En halvfuld sommeraften kom svaret næsten til mig, og hvad jeg ikke fik fat i der kom listende et par uger senere: Record Pusher på Overgade!
 photo 17b2cfff-b56a-433b-99c0-cb67bc597bdf_zpssksrpyob.jpg
 photo 20150815_134159_zpshkwfxtgt_edit_1439737339457_zpsavh9bnb9.jpg
 photo 20150815_134125_zpsvnxlihrn_edit_1439737452239_zpsvnkqzu1j.jpg

Butikken har egentligt ligget der i halvandet års tid, men er altså forbigået vores opmærksomhed indtil nu. Bekendtskabet er dog en stor glæde for vores øregange (måske knapt så meget for vores pengepunge), for butikken er skøn! For nyligt har Bo, som ejer biksen, udvidet, så de nu både har et fantastisk udvalg af plader inden for alle genrer sammen med et skønt lille caféområde, hvor man kan få slukket tørsten samtidig med, at man nyder den fantastiske stemning.

Jeg elsker virkelig butikker, som finder et koncept og holder sig 100% til det, og det gør Record Pusher uden tvivl. De andre butikker, vi havde i byen, var enten for slaskede eller for stramme i betrækket, men her fungerer idé og praksis bare virkelig godt sammen! Du kan gå rundt og kigge i timevis, og personalet er ikke blege for at tage en snak om yndlingsnummer, fantastiske kunstnere og gode koncerter.

Om du er til Beatles’ ældste eller Mew’s nyeste, så finder du det helt sikkert derinde, så se at komme af sted ;)
 photo 367624ec-f4ac-4f97-a2de-d562deeb0a98_zpsucp2eaut.jpg


I finder Record Pusher på Overgade 18 i Odense C.

 

You may also like

4 Comments

    1. Ork jo, der er massevis af perler. De kan bare være lidt svære at finde af og til :b

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.