Opskrift: Smoothie Bowl

 photo PA022770_zpshe8gb1ru.jpg SmoothieBowl_1 photo b986b3fd-6566-4337-b8d3-4cd2a0f70f24_zps1nw3il9b.jpgEr jeg sådan helt fortabt meget bagud, når jeg først at deler den her opskrift nu? I mit naive sind er der en chance for, at nogle af jer måske ikke har set den andre steder endnu, og hvis dét ikke er tilfældet, så har jeg den i det mindste liggende til eget forbrug.

For sagen er nemlig den, at jeg er blevet kæmpe fan af den yderst populære smoothie bowl. Hvilket ikke rigtigt giver super meget mening, for jeg har aldrig brudt mig særligt meget om almindelige smoothies, men det er så tilsynelanden et dybt mentalt problem mere end et smagsmæssigt… For så vidt jeg lige kan bedømme, så er den eneste forskel på de to, at bowl’en er en anelse tykkere end den almindelige. Og så serveres den i en skål til spisning med ske fremfor i glas med sugerør. Umiddelbart ikke super udslagsgivende rent smagsmæssigt, skulle man mene!

Men lækkert er det i hvert fald, og ganske simpelt.

Ingredienser:
Til 1 portion

  • 100 g frosne bær efter eget valg
  • 100 g skyr/yoghurt
  • 1 banan

Fremgangsmåde:

  • Smid bananen i en blender*
  • Tilsæt frosne bær og skyr/yoghurt
  • Blend det hele til en jævn masse
  • Hæld i en skål (ikke glas!) og anret med toppings en masse efter eget valg

Åh ja, de simple opskrifter er og bliver altså bare et hit. Den portion jeg har lavet her er med frosne brombær – deraf den smukke, lilla farve – men jeg har også lavet den med blandt andet hindbær og diverse blandede bær, og indtil videre har det været et hit hver gang.

*Nu skriver jeg ganske vidst blender her, men sådan en fancy schmancy maskine ejer jeg desværre ikke, så jeg bruger bare den der smarte minihakkerdims, som fulgte med min stavblender. Sådan cirka lige så effektivt, skulle jeg mene.

SmoothieBowl_1 photo b986b3fd-6566-4337-b8d3-4cd2a0f70f24_zps1nw3il9b.jpg For mig er det her den helt perfekte søndagsmorgenmad og især nu her, hvor vi har vinket farvel til solen. Det er bare som om sådan en god omgang blendet frugt smager så dejligt af sommer! Jeg ser i hvert fald allerede frem til at forkæle mine smagsløg med den her herlighed i morgen formiddag – efter jeg altså har sovet så længe, som jeg overhovedet orker!

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.