Opskrift: kanelsneglene fra dine drømme

Opskrift på hjemmelavede kanelsnegleOpskrift på hjemmelavede kanelsnegle i fadDe første mange år jeg var kæreste med min Bager blev jeg altid mødt med den samme reaktion, når jeg fortalte folk, at jeg var kæreste med en bager. Reaktionen gik noget alá “Arjh, er han bager? Hvor må det bare være lækkert!” Og svaret var hver eneste gang: “Nej”.

Nej, det er ikke fedt at være kæreste med én, der arbejder som bager. For nej, det er ikke fedt, at få din søvn afbrudt hver nat, fordi han skal møde klokken 1. Og nej, han kommer aldrig hjem med en lille kage til dig. Og nej, han bager aldrig spontant derhjemme. Det sker simpelthen bare ikke…

Hvad der derimod er mega fedt, er at være kæreste med en uddannet bager, som ikke længere arbejder som bager, men som savner det – men aldrig vender tilbage til faget fordi; læste du ikke det med at han mødte klokken 1 om natten?!

Hvorfor er det mega fedt, tænker I måske? Jo, det er det, fordi når man er kæreste med sådan en type, så vågner han i sin påskeferie og siger: “Skal jeg ikke lige bage nogle kanelsnegle? Det kunne da være hyggeligt”. Og det gør han så. Og han gør det godt!

Opskrift på hjemmelavede kanelsnegle i fadSå her får I min Bagers opskrift på kanelsnegle, som jeg er ret sikker på, vil kunne få selv helvedes små bæster til at synge skønsang.

Ingredienser:
Til cirka 15 styk

Dejen

  • 1,5 dl mælk
  • 100 g smør
  • 25 g gær
  • 2 æg
  • 50 g rørsukker
  • 1 spsk vaniljesukker
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 tsk kanel
  • 0,5 tsk salt
  • ca. 700 g hvedemel

Remoncen

  • 150 g smør
  • 100 g rørsukker
  • 75 g brun farin
  • 1 tsk kanel

Fremgangsmåde:

  • Kom alle ingredienserne til dejen i en røremaskine, og kør den, til den er ensartet og ikke klistrer for meget. Tilsæt eventuelt mel løbende, til dejen bliver som ønsket.
  • Lad dejen hvile i 30 minutter under et klæde.
  • Mens dejen hviler, blander du alle ingredienserne til remoncen til en ensartet masse.
  • Rul dejen ud i en firkant, så den bliver cirka 1,5 cm i højden, og smør derefter remoncen på i et jævnt lag.
  • Rul dejen sammen, og skær stykkerne ud i ønsket størrelse.
  • Vil du have enkelte kanelsnegle lægger du dem på en bageplade beklædt med bagepapir – vil du hellere have en “kanelsneglekage”, lægger du dem i en tærteform, også beklædt med bagepapir.
  • Lad kanelsneglene hvile i cirka 40 minutter under et klæde.
  • Tænd ovnen, og lad den forvarme til 175 grader varmluft.
  • Bag kanelsneglene i 14-16 minutter, eller til de er gyldne op sprøde på toppen.
  • Pynt eventuelt med glasur (pro-tip: lad være med at putte Nutella på – det virker genialt, men det er spild af Nutella, for du kan slet ikke smage den), og nyd dem enten kolde, eller mens de stadig er lune.

Opskrift på hjemmelavede kanelsnegle i fad

Jeg kan som en lille bonusinfo fortælle, at Bageren vågnede et par dage senere, og havde lyst til at bage scones! Fortsættelse følger…

You may also like

3 Comments

    1. Det kan du i hvert fald! Hvis du bare lige siger til, når du forlader hovedstaden, så burde det passe nogenlunde med, at de er klar, når du træder over min dørtærskel ;)

      Knus

  1. Pingback: Opskrift: scones

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.