Det her indlæg havde været så genialt, hvis solen lige nu havde bagt intenst ned fra en fuldkommen babyblå himmel. Jeg ved ikke hvordan det er hos jer, men her er det ret så gråt. Jeg havde lige lagt mig til rette nede i Mosen, da skyerne begyndte at trække ind, og før jeg vidste af det begyndte det at smådryppe. Æv! Sol, sol, kom igen?
Men så er det jo godt, at iskaffe stadig smager godt, selvom solen ikke skinner. Og det er trods alt lige lunt nok til at give sig i kast med den varme kaffe, hvis I spørger mig.
Jeg lagde et billede af mit første forsøg med hjemmelavet iskaffe på Instagram i går, og spurgte om der var stemning for en lille bitte, super nem opskrift. Det var der heldigvis, så here goes:
Ingredienser:
Til 1 kop
- 1½ tsk instant kaffepulver
- 0,5 dl kogende vand
- 1 tsk sirup/sukker
- ½ tsk vaniljesukker
- 4-5 isterninger
- mælk
Fremgangsmåde:
- Bland kogende vand og kaffepulver i et glas, der kan tåle varmen
- Tilføj sukker og/eller sirup
- Top op med mælk og isterninger
Og så er der lynhurtig og super lækker iskaffe! Det er faktisk bare en opskrift jeg har snuppet fra Cana, men eftersom hun har mere lækker sirup end jeg, har jeg også tilføjet en lille smule vaniljesukker og så ellers bare helt almindelig sirup, som den man putter på pandekagerne. Det spiller altså ret godt. Jeg drømmer dog hede drømme om en god karamelsirup eller lignende – det kunne være helt perfekt!
4 Comments
Ihh jeg elsker Iskaffe! Jeg plejer at lave den uden vaniljesukker, men skal da helt sikkert prøve med! :)Det smager faktisk også rigtig godt, hvis man blander lidt karamelsukker i :)
Årh det lyder lækkert. Hvor kan man købe det? Er det bare ligesom puddersukker, eller hvordan? :)
Jeg laver også tit selv iskaffe her om sommeren – sukker og koffein er bare den bedstekombination når jeg skal op i gear efter en hård nat med baby :-D Jeg koger dog ikke vandet først – instant espresso bliver meget nemt opløst. Og så bruger jeg MEGET mere sirup – til gengæld ingen vaniljesukker, men det skal da prøves.
Jeg har også godt overvejet, om det ikke er lidt fjollet at stå og koge vandet, så måske jeg springer det over næste gang :)