OOTD: sommer og noget om når tingene flasker sig

OOTD_summer_2OOTD_summer_5

Okay, på en skala fra 1 til 100, hvor vilde er I så med det danske vejr lige pt? Holy moly, hvor jeg dog elsker det! Jeg laver stort set ikke andet, end at ligge i Mosen, drikke vand med smag og læse, læse, læse. Både lidt for sjov, og lidt for alvor. Skal jo op og forsvare min BA på onsdag. Gisp! Håber det går bedre, end mine to andre prøver so far. Synes selv det er ret imponerende, at jeg som erfaring og habil eksamensvagt kan være så dårlig til at gå til eksamen, at jeg i år har været ved at blive smidt ud fra 2 ud af 2 stedprøver, haha. Jep, det er rendyrket talent, I tell ya!

Men det er virkelig ikke noget, der på nogen måde kan få mine arme ned over alle de gode ting lige for tiden. Den anden dag fik jeg svar på, at jeg er kommet ind på min drømmekandidat! Hvis man altså kan kalde den det, efter alle de tvivl jeg gik igennem? Det var i hvert fald den, jeg havde som min 1. prioritet, og jeg glæder mig helt vildt. Kolding og Cand. It. Webkommunikation – here I come!

I dag tikkede der så endnu en god nyhed ind over linjerne – jeg skal sgu være frivillig for Heartland Festivals medieteam, ja jeg skal så! Jeg bliver én af dem, der skal sidde og samle trådene fra de forskellige scener, og sørge for at det hele kommer ud til brugerne på de sociale medier på en indbydende og organisk måde. Fedeste tjans, nogensinde! Og jeg skal endda kun arbejde otte timer i alt, så der bliver rigeligt tid til alt det sjove. Tænker at jeg skal spise en masse lækker mad, dyrke noget yoga, høre nogle koncerter op overvære en masse spændende talks. Og så med yndlings ROCKEREN som konferencier? Ja tak! Jeg havde i forvejen virkelig overvejet, om jeg selv skulle købe en billet, så da denne mulighed bød sig, var jeg solgt! Det bliver en ret fantastisk weekend, og endda sammen med en (måske to!) af mine bedste veninder. Er det fredag snart??

Åh ja, det skal helt sikkert nok blive en god uge. Jeg skal bare lige klare det der forsvar først. Nogen gode råd og erfaringer derude?OOTD_summer_6

Jeg hev en anden, sød, eksamensramt veninde uden armen i går, drak islatté og vandrede lidt rundt i Odenses parker. Jeg lever helt seriøst i crop tops og alt for korte nederdele i de her dage. Jeg er blevet helt vild, med de her toppe fra Gina Tricot (som I også så én af her)! Og ja, jeg ved godt, at mit 180 cm korpus nok burde have en centimeter eller syv mere på de nederdele, but I really don’t care. Det er jo det eneste, der er til at holde ud at have på i den her varme, haha! Tror efterhånden, at halvdelen af Odenses befolkning må have set mine trusser den seneste uges tid, men så igen, det er nok ikke noget, de ikke har set før et andet sted ;)OOTD_summer_1OOTD_summer_3OOTD_summer_4

God sommerdag derude!

You may also like

7 Comments

  1. Jaaaaaa, fredag fredag fre-dag *happydanser* :D
    Mht. forsvar, så hjælper det at huske på at det er dig, der har brugt super meget tid på opgaven, og derfor dig der er eksperten :D

    1. Tak ;)
      Åh, jeg håber du har ret! Under alle omstændigheder bliver det i hvert fald rart at sætte et stort, fedt punktum og gå på sommerferie :D

  2. Du er så sej! Har først fået læst det ordentligt nu, men det er jo fantastisk som dit liv flasker sig ja – og det er sgu sådan at det smitter helt her over på odense bibliotek hvor vi andre sidder og fucking dør.
    Hurra for at kunne leve på andres glæde :D

  3. Pingback: Lykkeglimt #10

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.