OOTD: preloved flower power

Dagens i blomstret skjortekjole fra VRSDagens i blomstret skjortekjole fra VRS

Dagens i blomstret skjortekjole fra VRS
Kjole – VRS (loppefund) // Sko – H&M // Glimmersokker – ASOS

Uijh folkens, jeg har seriøst haft den bedste mandag i evigheder. Okay, jeg bliver aldrig fan af at stå op klokken 6 om morgenen, og togturen vil for evigt være et sammensurium af dårlig WiFi og irriterende mennesker i træls harmoni, men hvis vi lige sletter de dele. Så har det virkelig bare været en god dag!

Jeg “valgte” (læs: min krop tvang mig med smerter!) at tage en sygedag i fredags, hvilket på mystisk vis nærmest nulstillede mine opgaver. Det betød, at jeg nærmest kunne starte på en helt frisk i dag, og kombineret med et veludhvilet legme (+12 timer to dage træk – yessir) og et solbeskinnet København resulterede det i en dag med et mega godt workflow. Jeg er nærmest foran på jobbet for første gang siden… I dunno, siden jeg startede?

Dagens i blomstret skjortekjole fra VRSOmtrent lige så dejlig som dagen i dag har været, lige så hyggelig en eftermiddag tilbragte jeg sammen med søde Sabina i sidste uge, hvor vi snakkede praktikliv, drak soya latte og skød billeder. Det er så dejligt at hænge ud med mennesker, som både deler ens sociale og faglige interesser, og hvem kunne ikke altid bruge en ekstra god sludder?

Regnbygerne gjorde deres bedste for at forpurre vores planer, men det lykkedes os heldigvis at få skudt nogle fine outfit-billeder alligevel, for jeg har virkelig glædet mig til at vise jer den her fine kjole.

I virkeligheden er det en skjorte i størrelse XL, som jeg købte på loppemarked tidligere på måneden til en flad 20’er, men jeg knuselsker den! Printet er så fint uden at være for meget, og så kan jeg både bruge den som kjole, oversize skjorte og kimono. Jep, jeg vandt.

Dagens i blomstret skjortekjole fra VRSNu vil jeg så småt lægge mit trætte korpus i seng. Min dejlige mandag sluttede med et dejligt yogahold og en dejlig tøm-køleskabet-ret i maven. Med så god en afslutning kan det næsten kun blive en herlig tirsdag også, ikke sandt?

God mandag aften til jer ❤️

Dagens i blomstret skjortekjole fra VRSDagens i blomstret skjortekjole fra VRS

You may also like

2 Comments

  1. Hvor er den bare fin, den skjorte/kjole/kimono. Og så skal 20 kr.? Hvad mere kan man drømme om 😍
    Og hvor er det dejligt, at du havde en god mandag! Det fortjener du.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.