OOTD: mønstermiks, weekend og sved på panden

Må man godt stadig mønstermikse? Det var the shit for nogle sæsoner siden, men synes efterhånden det er længe siden, jeg sidst har hørt nogen snakke om det. Oh well, jeg har jo altid været en late bloomer, når det gælder trends, og jeg synes stadig, det holder, så det må vel betyde, at jeg godt må.
 photo 95065b03-650d-4a79-beb6-70f5168b9b5f_zps8dwzvlrb.jpg  photo cf77d885-526f-4035-ac54-de87181fe89b_zpsqmreutai.jpgHeldigvis har ugens sidste dage budt på en del af de der eftertragtede solstråler. En lille gåtur med min søde veninde var da endda også lun nok til at smide overtøjet et par minutter. Selvom jeg har været ekstra glad for min poncho vinteren over (med en læderjakke under på de mindre kolde vinterdage – ret perfekt, hvis jeg selv skal sige det!), så glæder jeg mig altså til at kunne sende den på sommerferie. Og så må det efterhånden også være slut med at tale om vejret, hva? (Who am I kidding, det stopper aldrig…)

Er der nogen af jer derude, der følger med i X-factor i år? Det er lidt min guilty pleasure. Synes sgu det er hyggeligt, og jeg elsker ret meget at sidde og lade som om, jeg har en skid forstand på noget som helst. I går havde min kæreste en kammerat på besøg, så vi fik et par cocktails og fulgte med i dramaet (inklusive terner og det hele, hah!). Jeg holder med Alex, så jeg nåede lige at få sved på panden et øjeblik, men heldigvis endte det lykkeligt. Jeg håber ikke han vinder showet, men jeg under ham en plads i semifinalen – og en stor fed pladekontrakt så snart han træder af scenen for sidste gang. Den mand har jo en stemme så blød som smør! Hvem holder I med i showet?

I dag er tempoet sat helt ned. Selvom jeg kun fik 3-4 cocktail i løbet af hele aftenen, så kan jeg nu nok stadig fornemme dem. Så jeg tror jeg vil nyde dagen på langs med en bog i et par timer, før den står på fødselsdag i aften. Aldrig et kedeligt øjeblik!
 photo 6a13237f-f52b-41aa-a5aa-b457934a2976_zpsljikiv5r.jpg  photo a51c420a-b3f1-40a8-9362-7fc7a2669f21_zpsyrbl0adc.jpg

 photo b848388b-8bd5-46e7-a2d3-6e004d0d84e0_zpsbxresjh8.jpg
Ingen OOTD’s uden grinebidderbilleder ;)

Hav en god solskinslørdag, derude :)

You may also like

4 Comments

    1. Ja, jeg er også glad for den! Det er faktisk en jeg købte i Topshop tilbage dengang jeg var i Brighton, jeg har bare aldrig fået brugt den særligt meget før nu :)

  1. Man må gerne mønstermikse, når man gør det lige så godt (og ser lige så godt ud) som dig! :D

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.