OOTD: med forårsfornemmelser og magiske sokker

Dagens i hvid tee og løse blå bukser med mønsterDagens i hvid tee og løse blå bukser med mønster

Dagens i hvid tee og løse blå bukser med mønster
T-shirt – H&M // bukser – Y.A.S // glimmersokker – ASOS

Hvis vi nu alle sammen ønsker det virkelig hårdt på samme tid, så kan det være, at vejrguderne opfylder vores ønske, og lader det fantastiske vejr fortsætte? Det kunne i hvert fald være ret fedt. Jeg har i denne uge præsteret både at blive solbrændt (på den uventede og dermed uheldige måde), at vimse rundt i t-shirt og lette lag, og endda også at smide strømpebukserne! Jov jov, foråret har vist sig fra sin lune side i denne uge, så nu er det naturligvis kun på sin plads med skybrud i næste uge. Ak…

Jeg har – foruden vejret – ellers haft en ret så vild uge med både store og små gøremål. Studiet fylder naturligvis stadig en del, hvilket jeg overvejer at gøre et lidt længere skriv om, for der er rigeligt at sige på det punkt. Men jeg har også lavet virkeligt dejlige ting. Som i onsdags, hvor jeg var i København hele dagen til spændende møder og en kanon frokost sammen med hende her. Der sker virkelig mange spændende ting lige nu, som jeg glæder mig til at dele, men der er lige nogle praktiske detaljer, som jeg gerne vil have helt på plads først. Noget der dog er helt styr på, er jeg igen i år skal være SoMe-redaktør på årets Heartland Festival, og jeg glæder mig  meget! Vi fik en masse informationer i onsdags, og det bliver simpelthen så fedt i år, I drømmer slet ikke om det. Hvis I ikke allerede har købt billet, så gør det med det samme, for det er virkelig en festival helt uden lige herhjemme.

I andledning af en lang dag med meget transport og vigtige møder, var jeg hoppet i et casual-men-stadig-lækkert outfit tilsat magiske sokker. Hvorfor magiske? For de første, fordi det er blå glimmersokker, hvilket man ganske vidst ikke kan se på billederne her, men det i sig selv er ret magisk, yes? For det andet, fordi jeg iført benævnte sokker formåede at gå succesfuld fra to vigtige møder, få en gratis erstatningskaffe efter jeg i første omgang havde bestilt noget helt forkert OG undgå en bøde i toget. Rimeligt magisk, jo tak. Desværre kunne sokkerne ikke fikse den fuglerede af en frisure jeg skal rende rundt med i et par uger endnu, men der må vel også være grænser for, hvad selv magiske sokker kan udrette.

Men nu vil jeg klappe min computer sammen, og sætte mig til rette på sofaen med en god film. Mine græsenkedage er forbi, og Bageren har endnu aldrig set den første Guardians of the Galaxy, så det skal der rettes op på. Med is til, tak!

Dagens i hvid tee og løse blå bukser med mønster

You may also like

4 Comments

  1. God fotograf ;) Haha,
    Det var en ret hyggelig eftermiddag, vi fik bikset sammen der.
    Tror I får en magisk oplevelse på Heartland. Jeg er en kende misundelig, men satser stærkt på, at jeg får en del af oplevelsen i form af de sociale medier ;)

    1. Vi skal gøre vores bedste for at formidle det så realistisk som muligt 😉

      Knus

  2. Virkelig et fedt outfit! Dejligt med så mange spændende ting i kalenderen, det er rart at have noget andet end skole at se frem til :)

    1. Tak skal du have! Ja, det er vidunderligt med et afbræk fra studiets evindelige trummerum :)

      Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.