Om at mærke verden

Blomster_OdenseGodaften, derude

Har weekenden behandlet jer ordentligt? Personligt synes jeg, at den har været lidt hård at komme igennem. Ikke fordi der har været meget at se til – faktisk har den været helt stille lige på det punkt. Men mere fordi verden virkelig har vist sig fra sin værste side, og jeg har helt oprigtigt haft svært ved at ryste det af mig. Måske det ville have været nemmere, hvis jeg havde haft en masse, jeg død og pine skulle udrette. Men det havde jeg ikke. Så i stedet sad jeg på sofaen. Med tv2 NEWS kørende i ét væk. Og fik det hele med…

Jeg har virkelig vejet meget frem og tilbage, om jeg skulle skrive om det herinde. For det bliver hurtigt bare en masse floskler og tomme ord, og verden bliver jo ikke et bedre sted, af at jeg skriver, at jeg synes det er hårdt. Smerten forsvinder jo ikke hos de ramte, af at jeg skriver, at jeg føler med dem. Men på den anden side så synes jeg virkelig, det er vigtigt, at vi husker at lade os selv mærke det, hver eneste gang det sker. At vi ikke lader det blive hverdag.

Så i dag tog jeg paraplyen over hovedet og de mest regnvenlige sko på fødderne, og bevægede mig ud i min by. Ud for at smile til svanerne og Pokémon GO-spillerne. Ud for at mærke, at verden stadig står. Ud for at mærke, at selvom verden lige nu ligner starten på en forfærdelig dystopisk roman, så behøver den stadig ikke ende sådan. Med mit kamera i hånden og smuk regnvejrsmusik i ørerne virkede det faktisk slet ikke så umuligt at tro på.
Blomster_Odense
Blomster_Odense

You may also like

2 Comments

  1. Jeg sidder ofte med de samme tanker og følelser; og ros for, at du trods alt deler! Jeg kan mærke at alle de her begivenheder; både lokalt og internationalt, de rammer, og jeg oplever faktisk at jeg synes det er svært at forholde sig til, hvordan man må føle. For uanset hvad, så er der altid nogle der synes noget andet, hvilket (desværre) gør, at jeg ofte tier!

    Knus Rikke!
    / http://www.sondagshjerte.blogspot.dk

    1. Årh, jeg synes det er så vigtigt at stå ved, at det er hårdt. Det beviser jo bare, at vi stadig er mennesker og føler smerten.
      Men tak! Det er rart at høre, at jeg ikke er alene om at have det sådan :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.