Ode til specialelivet – og en kæmpe fuckfinger til alle overdrivelserne

Dagens outfit; gennemsigtig skjorte; genbrug; Røde Kors; polkaprikket nederdel; Spzutnyk Budapest
{Mit ansigtsudtryk efter jeg fik min endelige karakter for specialet!}

Lige nu kan jeg slet ikke huske, om jeg rent faktisk har fået fortalt jer, at jeg er blevet endegyldigt færdig? Jeg fik en mail med min sidste karakter hele 4½ dag før deadline, så det var jo ren luksus. Men under alle omstændigheder er kapitlet nu lukket, diplomet er genereret (digitalt naturligvis, vi gør os jo ikke i noget så traditionsbundet som fysiske diplomer, ahem…) og ledighedserklæringen er udfyldt. Jeg er nu officielt i stand til at udtale mig om “dengang jeg skrev speciale“.

Og dengang jeg skrev speciale var seriøst noget værre lort! Jeg vil ikke lægge fingre i mellem – det var en voldsomt ubehagelig periode. Det er nok det eneste gode ved det der forbistrede uddannelsesloft – jeg kan ikke fristes til at tage en kandidatuddannelse mere, selv hvis jeg skulle få så usandsynlig en hjerneblødning. Og halle-fucking-luja for det!

Dagens outfit; gennemsigtig skjorte; genbrug; Røde Kors; polkaprikket nederdel; Spzutnyk BudapestHvorfor var det så så rædselsfuldt, tænker I måske? Var det fordi, det var kedeligt? Hell no – jeg skrev om influencerbaserede fællesskaber omkring danske bogudgivelser, og det var vildt spændende! (psssst, det er nu, I skal sige til, hvis I læser med, danske forlag…). Nej, grunden til, at jeg hadede perioden så voldsomt, var det komplet unødvendige udefrakommende pres, som blev stoppet ned i halsen på os med vold og magt ved hver en lejlighed.

Husk nu, at I kun har fire måneder til det!

Det er vigtigt, at I profilerer jer til fremtidige arbejdsgivere med det her

Sørg nu for at arbejde hårdt og længe – I kan ikke bare drysse jer igennem specialet

De fleste af jer har aldrig skrevet så stor en opgave før, så I kan ikke bare arbejde, som I plejer

Hvis ikke I kommer godt fra start, når I det ikke!

Jeg kunne seriøst blive ved. Hvad jeg dog ikke har fået af kærligt ment, men voldsomt stressende formaninger over det sidste halve år. Og man hører sjovt nok aldrig historien om dem, der tog den med ro undervejs, og alligevel fik gode karakterer. Man hører kun om dem, som var ekstremt overambitiøse, gik ned med stress syv gange undervejs og så heldigvis scorede et altafgørende 12-tal i sidste ende.

Derfor, mine damer og herrer, vil jeg nu fortælle jer historien om, hvordan jeg på ingen måde var den perfekte specialeskrivende – og alligevel fik en flot karakter.

Men lad os lige blive enige om, én gang for alle, at karakterer ikke er det altafgørende. Dit læringsudbytte, dit velvære og din indsats er det afgørende – ikke et eller andet arbitrært tal, som ingen nogensinde kigger på igen.*

Jeg er ikke god til at tilrettelægge min egen tid. Jeg kan ikke nosse mig ud af sengen om morgenen, hvis der ikke står noget og venter på mig, så min arbejdsdag begyndte som regel først mellem klokken 10 og 11. Et par timers mere eller mindre fornuftigt arbejde senere var det tid til frokosttid, hvilket snildt kunne vare en time, når man tæller alle overspringshandlingerne med, og så arbejde jeg ellers videre frem min kæreste kom hjem senest klokken 16. På en god dag har jeg altså arbejdet højst fem timer – men så var det også en virkelig god dag…

Dagens outfit; gennemsigtig skjorte; genbrug; Røde Kors; polkaprikket nederdel; Spzutnyk BudapestDer er selvfølgelig kæmpe stor forskel på, hvordan folk arbejder, og hvor meget man kan udrette på sådan en fire/fem timers tid. Nogle dage skrev jeg én side, andre fire. Men hvis vi lige laver udregningen, så havde jeg 17 uger til at skrive 60-80 sider. Hvis vi tager udgangspunkt i fem arbejdsdage om ugen giver det 85 dage, så du behøver slet ikke skrive mere end et par sider om dagen, for at kunne nå det. Og ja, så er der selvfølgelig research-fasen, korrekturlæsningen og alle de andre ting, som ikke er decideret skrivning, men med en solid oversigt over, hvad der skal være klaret hvornår, så er det altså heller ikke værre, end folk gør det til.

Oven i min dovenskab, så havde jeg jo også lige en flytning undervejs, som tog to uger af min arbejdstid. Jeg lavede ikke noget i hele påsken, fordi jeg ikke kunne koncentrere mig, når min kæreste var hjemme, så der røg en uge mere, og så arbejdede jeg jo altså stadig to/tre dage om ugen på det tidspunkt. Samtidig med at jeg gjorde en indsats for stadig at se mennesker med jævne mellemrum og komme lidt ud af boblen.

Dagens outfit; gennemsigtig skjorte; genbrug; Røde Kors; polkaprikket nederdel; Spzutnyk BudapestAlt den her udenomssnak stressede mig helt vildt fordi alle officielle indstanser omkring mig blev ved med at påtale, hvor travlt jeg havde, selvom jeg jo godt kunne se, at jeg fulgte min plan ganske fint – og jeg endte også med at være klar til at aflevere halvanden uge før deadline.

Når det her er sagt, så ved jeg godt, at det ikke kan overføres på alle typer af studerende, eller på alle typer af studier. Det er heller ikke det jeg vil med det. Det jeg vil, det er at sige, at du er den, der kender dig selv bedst, og dine evner som studerende. Du ved, hvordan du arbejder bedst, og hvor længe du er om de forskellige ting. Når du begynder på dit speciale har du trods alt være studerende i minimum 4,5 år! Så læg din plan efter, hvordan du ved, at du arbejder, og anskaf dig så verdens bedste ørepropper – for du behøver ikke lytte til dommedagsprofetierne og bongotrommernes stressende rytme i det fjerne.

Hvis du skal til at skrive speciale nu her, eller for så vidt et hvilket som helst andet omfattende skriftligt stykke arbejde, så er mit råd til dig: stol på dig selv! Brug din vejleder, følg din intuition, sug viden til dig og hvil i dig selv. Du ka’ godt. Jeg har tiltro til dig, hvis du er nået hele vejen igennem den her smøre, haha!

Dagens outfit; gennemsigtig skjorte; genbrug; Røde Kors; polkaprikket nederdel; Spzutnyk BudapestDagens outfit; gennemsigtig skjorte; genbrug; Røde Kors; polkaprikket nederdel; Spzutnyk BudapestDagens outfit; gennemsigtig skjorte; genbrug; Røde Kors; polkaprikket nederdel; Spzutnyk Budapest*Jeg ved godt, at det rent faktisk er vigtigt i nogle brancher, men her taler jeg fra en humanists synspunkt…

You may also like

4 Comments

  1. Virkelig fine refleksioner om det berygtede speciale. Fordi det er det virkelig. Berygtet, altså.

    For mit eget vedkommende var specialeskrivningen noget værre hø. Men det var fordi, jeg arbejdede for meget og skrev for lidt, sådan helt generelt. Den dårlige samvittighed der fulgte med dén beslutning var så hård. Alligevel lykkedes det mig at sammensætte specialet på under en måned, da presset var allerstørst. Og jeg fik en hæderlig karakter.

    Grunden til jeg ikke fik skrevet noget før, var nok også, at jeg vidste, jeg kunne presse det ind til sidst. Jeg vidste, jeg kunne nå det.

    Bottom line, jeg er så enig med dig. Den der ved bedst, hvad man kan er en selv. Og som en, der aldrig har fremvist eksamenskarakterer eller specialekarakter til en eneste jobsamtale, synes jeg uddannelsens vægt på karakter og emne er lettere overdrevet. Men det kan man jo ikke se, når man står i det, og får tudet ørerne fuld af det.

    1. Præcis! Generelt har vi et kæmpe kulturproblem, når det kommer til de karakterer, som jeg godt gad kunne ændre sig til de kommende generationer – det er også derfor jeg ikke skriver nogen steder online, hvad jeg har fået i karakter, men kun at jeg selv er stolt, for det er dét der tæller i sidste ende. Men hurra for at det er overstået – og tillykke med det nye job til dig 😍

      Knus

  2. Hej.

    Først og fremmest – Tillykke. Derefter et måske lidt underligt spørgsmål, men hvis man nu er en maks nysgerrig type, kan man så få lov til at læse dit speciale :)? Jeg er uddannet bibliotekar, og NØJ hvor lyder det som noget af det jeg nørder allermest i!

    Jeg er på Instagram på @kshdkboeger, men ellers kan du vel også se min mail? Håber du deler den ud :)!!

    1. Det er da ikke spor underligt – det tager jeg som et kompliment. Jeg tror faktisk måske det bliver gjort tilgængeligt i diverse databaser? Jeg har i hvert fald givet tilladelse til, at det må udlånes :)

      Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.