Nyt hit i dullekassen: eyeliner

 photo 491039db-c486-412b-88d7-22faf3e8adbc_zpsq9xpwikh.jpgJeg er kæmpe fan af flydende eyeliner! Det er et af mine yndlingsværktøjer i dullekassen, og jeg har brugt det i årevis. Nogle perioder hver dag, andre gange kun til fest. Det svinger meget frem og tilbage (oftest afhængigt af, hvor meget jeg gider om morgenen), men det er altid et hit. Min store begejstring for det kosmetiske produkt har naturligvis også gjort, at jeg gennem årene har testet diverse varianter; flydende, fast, bred spids, smal spids, fast pensel, blød pensel – you name it, jeg har prøvet det!

Jeg troede faktisk, at jeg var endt med at have fundet min store kærlighed i denne basse fra Nilens Jord, som jeg har været oven ud begejstret for, men nu har den altså fået kamp til stregen. For efter denne her sag fulgte med i en gaveæske med min søsters yndlingsmascara, som jeg gav hende i julegave, så har jeg virkelig fået øjnene op for, hvad man kan udrette med en virkelig god eyeliner!
 photo f8ff1810-c581-448b-b11a-71874d175508_zpstjmmsumw.jpg

Den har en helt spids filt-tip, som virkelig lader dig tegne med præcision. Efter jeg er begyndt at bruge den, har jeg kunne lave linjer og vinger, som jeg ellers kun har kunne drømme om. Den er tilpas smal til, at jeg snildt kan lave et diskret hverdagslook, men den kan samtidig også skabe den perfekte dramatik til et festlook med helt skarpe linjer. Jeg er kæmpe fan!

Det lille vidunder fra L’Oréal hedder Super Liner Perfect Slim og kan købes lige her til 90 kr.

You may also like

5 Comments

    1. Den er super god den her, fordi du får fleksibiliteten fra en pensel men samtidig stabiliteten fra en stift. Kæmpe fan! :D

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.