Noget om store bøger

Tilbage i januar skrev Rikke et rigtigt fint indlæg, som fik mig til at tænke en hel masse. Faktisk fik det mig til at tænke så meget, at jeg ikke kunne begrænse mine tanker til en kommentar på hendes indlæg, men måtte skrive mit eget indlæg. Et indlæg, jeg så har gået og tænkt over lige siden. Store tanker om store bøger.
 photo 0e589482-23e3-48c1-87cb-8036cb6da738_zpsmgdrl9ip.jpg

Det hele handlede nemlig om, hvordan vi som læsere har det med store bøger. Og det var ikke rigtigt noget, jeg aktivt havde tænkt over før. Min kæreste har tit drillet mig med, at jeg kun læser “manualer”, når jeg sidder der med Fight Club eller The Ocean at the End of the Lane, som kun fylder et par 100 sider, mens han læser Ken Follet på +1.000 sider. Jovist, de er da noget kortere end hans, men de bliver vel ikke dårligere af den grund.

Jo mere jeg tænkte over det, jo mere indså jeg dog, at både Rikke og min kæreste i og for sig havde en pointe. Sidste år blev jeg så opslugt af at følge med det imponerende antal bøger, som diverse bogbloggere kunne nå igennem på en enkelt måned, så jeg kastede mig ubevidst over den ene korte bog efter den anden. Når jeg en sjælden gang i mellem læste en længere bog, var det oftest mere af en form for pligtfølelse end af reel lyst. Ser det selv som meget sigende, at den sidste bog jeg læste i bunken af bøger jeg fik med hjem fra England, var den suverænt længste. Jeg undveg klart de lange bøger til fordel for de kortere – den umiddelbare tilfredsstillelse og det hurtige indhuk i Goodreads-udfordringen.

Men de mange tanker, jeg har gjort mig om de lange bøger, har faktisk haft en virkelig gavnlig effekt. For jeg kom i tanke om, at én af de suverænt bedste bøger, jeg læste sidste år, alligevel var på godt over 600 sider. Og ikke én eneste gang tænkte jeg, at bogen var for lang! I år har jeg allerede læst fire bøger på over 500 sider, er godt i gang med den femte og har i hvert fald to mere på min umiddelbare to be read-liste. Jeg har for alvor genfundet min kærlighed til de lange bøger med deres komplekse historier og opslugende universer!

Jeg har fået ny energi på at samle de større bøger op igen og læse de længere historier. Faktisk glæder jeg mig allerede til at se, hvor meget den næste forfatter kan formå at klemme ind mellem forside og bagside.
 photo 94426296-8519-4369-9bad-cf27ac86e330_zpsl7tpjbxc.jpg  photo 5da3c562-08a4-4621-badb-5e966c8b993b_zpssmjcnc1t.jpg Hvordan har I det med lange bøger? Kan de ikke blive lange nok, eller vil I hellere nyde en masse kortere historier?

You may also like

6 Comments

  1. Jeg gør nok det omvendte end dig – jeg kaster mig over monsterfede bøger, for når de først er gode, er det altid lidt sørgmodigt at nå til slutningen; hvad pokker skal man så give sig til?! Jeg vælger de lange bøger, fordi jeg ikke kan lide afskeden med de forskellige karakterer og verdener. Det er lidt skørt, men det er nu også meget dejligt!

    .. også selvom jeg tit ender med at “spare” på bøgerne, med frygt for at de skal slutte. Tosset! :D

    nymaane.blogspot.dk

    1. Jeg kender 100% sorgen – det er virkelig det værste ved de korte bøger. Åh, hvor skulle The Ocean at the End of the Lane bare have været 500 sider længere! Men med lange bøger har jeg også tit frygtet det modsatte; at bogen skulle nå at blive kedelig undervejs. Det kræver virkelig talent at holde niveauet højt hele vejen igennem 1.000 sider, men når de gør det godt, så er det det hele værd! :)

  2. Jeg kan virkelig have svært ved lange bøger. Tit og ofte prøver jeg at undgå dem, selvom det altid ender med, hvis jeg begynder på dem, at jeg slet ikke ligger mærke til at de er så lange, når jeg først kommer igang. Jeg tror måske bare det er en vanesag – at man skal vænne sig selv til at læse dem noget oftere :-)

    1. Det tror jeg nemlig du har helt ret i! Det kan være mega intimiderende at samle en klod på 800 sider op, for hvordan skal man nogensinde komme igennem den? Men den positive oplevelse, det alligevel ofte er, kan altså virkelig give blod på tanden, så det er bare om at komme i gang! :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.