Noget om engle og bæ

Som humanist og ordelsker af høj grad sker det af og til, at jeg mødes af sprogbrug, som får mig helt op i det røde felt og langt derover. Jovist, der er nok større og vigtigere ting at hidse sig op over her i verden, men som almindelig dødelig vil jeg nu give den evigt vise Professor Dumbledore ret: “Words are our most inexhaustable source of magic…“, så hvorfor ikke udnytte den magi vi besidder bedst muligt?

Nu er det ikke fordi, jeg som sådan betragter mig selv som et synderligt feministisk individ (jov, jeg går da ind for ligestilling, og synes bestemt at vi skal behandles ordentligt, men jeg bliver sjældent mere sur over noget, bare fordi det omhandler kvinder), men hvis der findes et sted, hvor sprogbrug for alvor kan antænde den evigt simrende vrede i mit indre, så er det uden tvivl i musikkens omtale af kvinder.

Der er tilfælde nok at tage af. Eksempelvis et af det forgangne års store sommerhits Locked Away. Som om det ikke er nok med tekstens generelt håbløse indstilling til livet (og slet skjulte antydning af kvinder som gold diggers, ahem), så skal den da også lige krydres med ordene “If I couldn’t buy you the fancy things in life – shawty, would it be alright“. Undskyld mig, men shorty? Virkelig?! Med mine 180 centimeter er jeg altså betydeligt højere end den gennemsnitlige mand, så I skal sgu ikke komme her og kalde mig shorty…

Et andet godt eksempel er Pharrell Williams og hans baes. Joken er efterhånden gået verden over utallige gange, men det gør det altså ikke mindre tragisk, at han vælger at kalde sine umådeligt talentfulde (og hamrende sexede!) dansere for bæ. Hvor svært kan det være lige at huske det ene ekstra bogstav? Kom, stav det med mig, Pharrell: B – A – B – E. Babe! Det er slet ikke så svært, og det passer stadig fint ind i beatet til din og hende smiledukkens sang.

Heldigvis findes der stadig kunstnere derude, som stadig husker, at kvinder er det skønne køn, og husker at tiltale os, som vi fortjener. Vores riddere med de hvide rockguitarer findes blandt andet hos Coldplay, som på nummeret Everglow fra deres nye album virkelig rammer plet

“oh they say people come, say people go
this particular diamond was extra special
and though you might be gone, and the world may not know
still I see you, celestial

like a lion you ran,  a goddess you rolled
like an eagle you circled, in perfect purple”

Åh ja, celestial, lion, GODDESS! Dét er noget vi ka’ li’ at høre!

Også danske Mew formår at synge om de kvinder, de beundrer på en måde, der virkelig understreger deres kærlighed. Som eksempelvis Farah i Am I wry? No. Hun er Angelic girl. Det er så simpelt at synge smukt om kvinder. Så simpelt som et uskyldigt spørgsmål: are you my lady?

You may also like

5 Comments

  1. Ha, vidste slet ikke at det var Pharrell, der havde opfundet “bae”! Og ift. Mew, så kan man jo som sædvanligt overhovedet ikke høre hvad de synger, haha :D Så lærte jeg også noget i dag :b

    1. Ved ikke om han har opfundet det, men nøjh hvor han dog bruger det..
      “Are you my lady?” må du da næsten have hørt (omend rytmen gør ordstillingen noget speciel), men Angelic girl hørte jeg også kun fordi jeg læste teksterne :D

    1. Ja, Chris Martin er jo godt nok lige blevet skilt, men synes nu også at Everglow virker som en afskedshyldest til hende :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.