Noget om bøger jeg aldrig får læst færdig…

Alternativ titel: Om American Psycho, og hvorfor jeg aldrig vil åbne den bog igen…
Myrekryb & Mareridt, De Urolige og American Psycho Myrekryb & Mareridt, De Urolige og American PsychoJeg er generelt typen, som hårdnakket læser en bog færdig, hvis jeg er begyndt på den. Delvist fordi jeg vildt gerne vil vide, hvordan den ender. Delvist fordi jeg nærer et spinkelt håb for, at selv den dårligste bog bliver bedre. Og delvist fordi jeg ikke mener, jeg kan tillade mig at anmelde en bog, hvis ikke jeg læser den færdig. Det mener jeg stadig ikke, hvilket betyder, at jeg ikke kan tillade mig at skrive en anmeldelse af American Psycho, selvom jeg ellers har så rigeligt at sige om den. Men hvad gør man så? Man skriver da bare et indlæg om, hvorfor man ikke kan skrive et indlæg, haha. Meget meta…

Sagen er den, at jeg er en meget kræsen form for læser. Ikke at jeg kun læser “gode bøger”, for jeg ser mig bestemt ikke for fin til at læse halvdårlig YA og corny chick lit. Tit og ofte nyder jeg det faktisk, selv mens jeg sidder og tænker, at det er vildt dårligt. Nej, jeg er mere kræsen på den måde, at de bøger jeg læser helst skal opfylde nogle bestemte krav, for at jeg føler mig motiveret til at læse færdigt. De skal gerne have nogle karakterer, jeg på en eller anden måde kan føle med. De skal have en vis form for underholdningsværdi. Og så skal de altså have et plot! Jeg ved godt, at det med det samme definerer mig som en semi ukultureret læser, som kommer til at misse mange store mesterværker, men jeg keder mig simpelthen, hvis bogen ikke har et plot.

Myrekryb & Mareridt, De Urolige og American PsychoPå det seneste har der stået en del bøger på min currently reading-liste, som jeg ikke har læst videre i. Og her til aften fjernede jeg den sidste, uden at trykke på den famøse finished reading-knap. Bogen jeg fjernede var American Psycho, som jeg så længe har talt om, at vi skulle læse i læseklubben, og for første gang nogensinde blev jeg ikke færdig med en bog til den aftalte tid. Jeg blev heller ikke færdig, selvom vi rykkede mødet næsten to uger. Til sidst måtte jeg bare indse, at jeg aldrig bliver færdig med den her bog.

Ikke bare syntes jeg, at bogen var decideret dårlig, hvilket jeg har oplevet ofte. Den var naturligvis frastødende og grufuld, men det kunne jeg som sådan have tilgivet. Nej, den primære grund til, at jeg aldrig nogensinde vil færdiglæse American Psycho er, at bogen på ingen måde fangede mig. Historien gav ingen mening, karaktererne var (bevidst) rædselsfulde, og samfundskritikken var så tydeligt udpenslet på hver eneste side, at jeg efter 20 sider var ved at kaste op. Og alt dette kunne have været okay, hvis ikke det var fordi jeg inderst inde er 100% uenig med bogens pointer og verdenssyn.

Til trods for, at jeg kun har læst halvdelen af den her bog, så kunne jeg vitterligt snakke om den i mange, mange linjer endnu. Jeg vil dog spare jer, og i stedet opfordre alle til aldrig nogensinde at samle den bog op, med mindre I aktivt leder efter en god depression.

Myrekryb & Mareridt, De Urolige og American Psycho Myrekryb & Mareridt, De Urolige og American Psycho Myrekryb & Mareridt, De Urolige og American Psycho

Lad mig lige understrege, at de to andre bøger på disse billeder, på ingen måde har vækket samme afsky i mig som American Psycho. De var sikkert ganske fine bøger; de fangede mig bare ikke, og jeg valgte derfor at give op. 

You may also like

7 Comments

  1. Igen (lige som dengang med Into the Wild) – sådan et indlæg her giver mig lyst til straks at læse bogen :b

    1. Haha, jeg havde sådan på fornemmelsen, at du ville skrive det. Du må hjertens gerne låne bogen med hjem, ganske uden bekymringer – jeg har allerede selv krøller coveret og knækket bogryggen ;)

      Knus

  2. Heldigvis er der ingen ‘rigtig’ måde at læse bøger på. Man må læse hvad man vil, og man vælger selv, hvad man synes er godt :)
    Har set filmen “American Psycho”, og den er egentlig ganske interessant, med et fagligt blik. Det havde jeg dog ikke, dengang jeg så den, og synes hovedpersonen var virkelig afskyelig.

    1. Jeg synes bare verdenssynet i historien er alt for dystert og karikeret – så egoistiske og snævertsynede er vi sgu ikke! Men nej, heldigvis er der ingen regler for læsning :)

      Knus

  3. Jeg har det på sammen måde, den bog får jeg bare heller ikke læst! Jeg hader også at have bøger stående jeg ikke har læst, faktisk lidt en falliterklæring, jeg burde kunne komme igennem hver eneste bog. Når det sker lader jeg den ligge på mit sengebord og læser et par sider før jeg går videre med den nye, det er en langsommelig proces men jeg kan li’ det på den måde.
    Skøn dag til dig!

    1. Sådan har jeg også gjort med bøger før – på den måde tog det mig over et år at færdiglæse en af bøgerne om Det Mørke Tårn, haha. Af og til må man også bare opgive stædigheden og gå videre til noget bedre i stedet :)

      Knus

  4. Pingback: December sum up

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.