Noget om beslutninger

Jeg havde egentligt tænkt mig, at I skulle have haft det her indlæg i går – det er lidt mere torsdagsagtigt, end det er fredagsagtigt – men så var det, jeg besluttede mig for at læse min bog færdig i stedet, hvilket tog hele aftenen (det viste sig at jeg manglede 160 sider og ikke kun 60…), og så var det pludselig fredag. No regrets

Men så har I lidt lørdagslæsnings at kaste jer over i stedet, hvis I allerede er på vej ud at byde weekenden velkommen!
 photo 01598283-54fb-4680-832b-55ada78c7aae_zpsq0qutiyq.jpgOg det er netop beslutninger, jeg gerne vil snakke lidt om i dag, for hold nu karlbørge, hvor er det bare en udfordring nogle gange! Okay, fair nok. Jeg kan da lige klare at skulle tage stilling til, om neglelakken skal være lys eller mørk, og om jeg skal have bukser eller kjole på i dag. Det går lige. Men så snart vi nærmer os de mere permanente ting, så bliver jeg helt handlingslammet. Hvor skal hylderne hænge? Hvilken fagforening skal jeg melde mig ind i? Hvem skal vi forsikre os hos? HVILKEN KANDIDAT SKAL JEG TAGE?!?

Ja, som I måske har luret, så er jeg virkelig ved at gå i begyndende panik over, hvad jeg dog skal stille op med min fremtid. For let’s face it; valget af kandidat er rimeligt afgørende… Især for sådan en forvirret type som mig, der står med en tå inde i en masse forskellige brancher, og i og for sig vildt gerne vil det hele. For man kan jo ikke det hele på én gang. Der er selvfølgelig ikke noget, der forhindrer mig i at skifte branche senere hen i livet, og der er intet der står skrevet med dynamit. Og jeg ved jo 100% sikkert, at det er ekstern kommunikation, jeg skal og vil arbejde med. Jeg vil have lov til at skrive bare en lille smule! Men derfra? Hold nu op, hvor er det bredt.

Drøm nummer 1 er helt sikkert at komme til at arbejde på et forlag. Tror både jeg ville passe godt ind og samtidig stortrives på en redaktion som denne for eksempel, men jeg ved også, at der er stor rift om pladserne i den verden. Ikke at jeg ikke vil kæmpe med næb og klør, og gøre alt hvad jeg kan for at komme ind, men det er fornuftigt nok at have en Plan B. Og har jeg så spildt min specialisering, hvis jeg går i en eller anden litteraturrelevant retning på kandidaten og så i stedet ender inden for skønhedsbranchen?

Lige for tiden er jeg i en periode, hvor jeg skifter mening dagligt. Den ene dag søger jeg stensikkert ind på Litteraturvidenskab på SDU, dagen efter jeg på vej til AU for at læse Oplevelsesøkonomi (som jeg btw intet aner om), og dagen efter igen har jeg besluttet mig for at blive på IVK og håbe på det bedste. Hvorfor er der så mange valgmuligheder? Det er selvfølgelig det der er det smukke ved vores samfund – du kan blive lige hvad du vil, hvis bare du vil arbejde for det! – men det giver virkelig også grobund for noget usikkerhed…

Hvis der fandtes en kandidatuddannelse der hed Make Your Dreams Come True, så var jeg klar lige med det samme! Den findes imidlertid endnu ikke, så indtil da må jeg tage til takke med SDU’s Kandidatmesse, hvor jeg har lagt et meget stramt program. Så må svaret da for pokker komme til mig?
 photo d1579c1a-2024-4b97-8f5e-edc356793f56_zpsjbmumzix.jpg
Hvad med jer? Har I også brugt timevis på at gruble over hvad vej fremtiden skulle finde jer på, eller har I bare altid vidst præcis, hvad I ville?

You may also like

7 Comments

  1. Hvis din drøm er at arbejde for et forlag, så synes jeg bestemt du skal gå den vej! Og som du selv skriver, man kan altid vælge om her i livet. Gudskelov for det :)

    1. Ja, men det er helt sikkert også den vej jeg vil gå efter. Men det afgør stadig ikke, hvilken kandidat jeg skal vælge, hehe :b
      Det er hårdt at være voksen…

  2. Åh, ja. Det er altså så svært. Jeg hadede at vælge kandidat og var så meget i tvivl. Sikke et kaos.

    Hvad forlagsbranchen angår, er der rift om pladserne. For mit vedkommende blev indgangsvinklen en halvårlig praktikperiode hos L&R, som jeg bl.a. fik på grund af min blog. Det man laver i sin fritid kan hurtigt betyde mere end en uddannelse.

    Jeg vil afgjort råde dig til at vælge med hjertet. Litteraturvidenskab er ikke lig med forlagsarbejde, og der er mange andre veje ind i branchen også. Men jeg vil også anbefale at vælge en kandidat med fleksibilitet og mulighed for praktik. For det er en vigtig del af at skabe forbindelser, netværke og prøve ting af :)

    1. Praktik står helt klart også som en prioritet for mig, ser det både som en gave og en nødvendighed. Og en kæmpe mulighed!
      Der er så mange muligheder derude, det er en kæmpe udfordring, men også vildt spændende. Voksenlivet… 😉

  3. Pingback: Februar sum up

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.