Når lokummet nærmer sig vippepunktet

Solnedgang over Odense
Solnedgang gennem lyng, vindmøllesilhuet
Hvor meget jeg end identificerer mig som bybo, så har jeg altså aldrig lært at tale som andet end den bonderøv, jeg blev født til at være. Jeg har faktisk ingen anelse om, om det er et alment udtryk, eller det er mere bondsk funderet, men “når lokummet vælter” dækker altså over en generel kaosbetegnelse. Og selvom mit lokum trods alt stadig holder sig opretstående, så er det altså som om, det relative brede fundament, det plejede at stå så solidt på, efterhånden begynder at minde mere om den der snor linedanserinderne vimser rundt på. Hvis så bare mit lokum havde samme ynde og balanceevne!

Okay, nok lokumsmetaforer. For nu at formulere det i ord, der er til at forstå, så begynder jeg efterhånden for alvor at kunne mærke presset ved at jonglere studie, praktik, studiejobs og et socialliv. Det er 100.000 ting jeg gerne vil, og så er der et par obligatoriske som jeg skal, og alt i alt ender det altså med at være relativt overvældende.

For 14 dage siden missede jeg mit tog hjem fra Glostrup en sen aften, og måtte derfor vente en time til det næste kørte. Den ene times forsinkelse reducerede min søvn til fem sølle timer, og dén tanke var seriøst lige ved at få mig til at bryde ud i tårer! Jeg kunne på ingen måde drømme om at kalde det jeg oplever nu for regulært stress, for det ville være at negligere dem der virkelig lider under det, men der er ingen tvivl om, at skulle jeg leve på her måde meget længere, så ville jeg sgu ende dér. Med hjertebanken, knugen i brystet og et forvirret sind. Nej tak!

Så ja, hvis jeg er lidt mere stille, end jeg plejer, herinde, så skyldes det, at én sølle time, er nok til at bringe lokummet faretruende tæt på vippepunktet. Og dét svineri er der vidst ikke nogen af os der orker at tørre op efter…

Solnedgang og træet i mørket

You may also like

8 Comments

  1. Åhh, jeg havde det på præcis samme måde i min praktikperiode på kandidaten.
    Det bliver bedre, promise!
    Kram!

    1. Dejligt at høre! Men det er jo en investering, så det er hvert et minut værd :)

      Knus

  2. Sender lige et par dejlige tanker din retning! Det er okay at have travlt og føle sig overvældet. Så længe det ikke er en tilstand man befinder sig i med knugen i maven og trykken for brystet.
    Masser knus

    1. Tusinde tak, søde. Og ja, så længe “lokummet vælter”-følelsen ikke bliver permanent, så er det til at overskue :)

      Knus

  3. Der er heldigvis ikke så lang vej igen, så det skal du nok klare, søde du! <3 Du har i hvert fald en ivrig hepper på sidelinjen, der beundrer dig, og dit mod til at kaste dog ud i dette eventyr af en praktik.

    1. Årh tak, søde Janse! Du har helt ret i, at det nok skal gå alt sammen – og så skal jeg sove i en uge, når jeg er færdig 😂

      Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.