Et af de mest populære indlæg herinde har uden tvivl været indlægget om mit arbejdshjørne, som jeg udgav tilbage i maj måned. Jeg har virkelig også selv været enormt glad for omtalte arbejdshjørne (omend “hjørne” nok er lidt af en underdrivelse, hvorimod “arbejde” nærmere er en overdrivelse, men det er vel tanken der tæller, ikke?), men jeg har hele tiden har følt, der har manglet et eller andet. I lang tid troede jeg, at det der et eller andet skulle være et maleri eller en billedvæg, sådan som alle de smarte har det. Det er pææænt.

Men nu er det jo altså sådan, at vi lever i en verden, hvor ting ikke bare kan nøjes med at være pæne. De skal helst også være funktionelle. Især eftersom jeg lever i en husholdning med et dobbeltbudget inden for bogorganisering – så løber pladsen lynhurtigt op, skulle jeg hilse at sige! Derfor røg billedvæg ud og fine hylder røg ind og op i stedet.
Vi har købt to almindelige hvide hylder i IKEA og en enkelt billedhylde (lidt pyntefis skal der altså være plads til!). Bogsituationen var begyndt at blive kritisk på den gamle bogreol, men ved at rykke de her par stykker op på de nye hylder har vi fået suverænt mere luft på reolen. Det går ret stærkt med sådan fire Ken Follet-bøger, haha!
Appelsintræet, urtepotteskjuleren, glasvasen, rammerne og den sorte kasse er alle fra IKEA, mens lysestagerne og den hvide kasse er gamle sager fra Søstrene Grene. Og så er der selvfølgelig den fine røde bus, som jeg købte over Amazon til min kæreste i julegave. Officielt er han meget imod “nips” og deslige, men han mente nu alligevel ikke, at jeg måtte rykke om på hylden med bussen og blomsterne. Tror snart jeg er ved at have overvundet ham til den mørke (aka. minimalistisk pyntede) side!
Nu tror jeg heller ikke, jeg kan finde på flere ting at klage over lige nu. Det burde i hvert fald lige kunne række til at klare mig igennem det kommende semester. Hvor jeg skal skrive BA. Gisp…
8 Comments
Det er virkelig blevet fint! :D
Tak, jeg er også mega glad for det :)
Hold nu op, hvor ser det godt ud! Alting er så meget nemmere at overskue, hvis ens arbejdsmiljø er lækkert! Og dit lille hjørne er virkelig lækkert! :) (Jeg elsker bussen!)
Tak skal du have!
Det er også det princip jeg arbejder efter – så er dét i hvert fald ikke en undskyldning for ikke at lave noget :)
Det ser virkelig fint ud – tillykke med det ‘nye’ hjørne. ;)
Tak skal du have. Jeg er så glad for det :)
Hvor er det virkelig fint! Og så hyggeligt :)
Tak søde Rikke :)