Minimalistisk adventskrans

 photo 82645c66-27c4-43e7-9738-9741608c3509_zpsqka6rtqp.jpg Glædelig 1. søndag i advent derude. Jeg håber I allesammen har fået skønne adventsgaver af nissen? Jeg fik en ret så high tech vinduesskraber af mornissen. En lille hentydning til at vi virkelig trænger til at få pudset vinduer (det er kun halvandet år siden, det blev gjort sidst?!), men det bliver altså først til foråret. Bum!

Jeg er ikke rigtigt nået at komme i julestemning endnu, men første skridt på vejen er og bliver, hyggen ved de mest traditionsbundne lysanretninger jeg kender til: kalenderlyset og adventskransen! Kalenderlyset må I vente med at se til på tirsdag (jeg er ikke helt sikker på, at jeg er tilfreds endnu, så nyder at jeg lige har et par dage mere at løbe på, haha!), men “adventskransen” kommer her.

Jeg må indrømme, at jeg ikke er ret meget til den der meget farverige, traditionelle jul, hvor alt skal være rødt og fyldt med gran og engle og alt det der. Det spiller sgu ikke rigtigt for mig i mit hjem (omend jeg nyder at se det i andres!), så i stedet går jeg efter det mere lyse og minimalistiske look.
 photo aefba88a-22b0-4dc1-9087-ad27c63be198_zpsjjf93rka.jpg

Derfor består min “krans” faktisk bare af lidt pyntede bloklys i forskellige størrelser anrettet på et fad med yndige, små julekugler. Julekuglerne købte jeg sidste år, og jeg var noget så glad for dem, så jeg var slet ikke i tvivl om, at de skulle i brug igen i år. Tallene er købt i Føtex og er af en eller anden form for sten. Synes det er ret yndigt med det sarte og det robuste i kombination og så krydret med lidt råt i de simple snore om de isblege lys. Jeg overvejer stadig, om jeg måske skal tilføje lidt kunstig spraysne på glaspladen, men ellers er jeg faktisk ret godt tilfreds med mit lille vinterlandskab.
 photo bf925dcb-6dca-44a6-a205-6e2b62c7a1dd_zpsqr3gu55r.jpg  photo ef12c5c6-de34-492a-8b06-1d895648a0b4_zpsq9te7d8g.jpg

Hvad med jer? Hvordan har I fortolket adventskransen i år, og kan jeg se den et sted? Send mig endelig gerne et link – det er aldrig for tidligt at samle inspiration til næste år! :)

You may also like

6 Comments

  1. Ih det ser hyggeligt ud!
    Jeg har ikke nogen adventskrans, men Oliver og jeg har lavet dekorative kalenderlys sammen, med ler og det hele :D Det glæder jeg mig ualmindeligt meget til at tænde. Er i syg julestemning p.t. :D

    1. Jamen altså skal vi da ikke se de dekorationer, så? Vil beundre jeres kreativitet! :)

  2. Den er også meget fin og dekorativ :)
    Vi har ikke nogen adventskrans, nøjes med et kalenderlys som ikke har fået noget sted at bo endnu. Det må blive i morgen ;)

    1. Kalenderlyset er også det vigtigste omend det altid er et helvede at følge med i, haha! :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.