Min voksenalder har indhentet mig

Dagens outfit; blå kjole fra Envii; ternede bukser fra Baum und Pferdgarten; genbrugsmode
Lifehack: Den bedste måde at skjule smilerynker er ved at smile så meget, at de bliver fyldt ud!

Jeg fyldte 27 år sidste weekend. Det er der som sådan ikke noget ekstraordinært i – jeg føler mig hverken mere eller mindre gammel end min dåbsattest. Ingen “holy crap, this is old”-følelse her. Det er jo som sådan bare det næste tal i rækken. Der er bare det lille bitte problem, at 27 på en måde er mere end bare et tal for mig.

Hvis det her skal give nogen som helst mening, så skal vi spole tilbage til de “go’e gamle dage” aka. dengang jeg gik i gymnasiet. Alle gode historier starter der, ikke?

Læs også: Voksenjob og fuldtidsansvarlig type

Det korte af det lange er, at vi havde et laaaaaangt forløb om unge mødre (den demografiske gruppe, ikke TV-programmet), som var så skrækindjagende og røvsygt, at det traumatiserede os alle sammen. Det eneste jeg stadig husker er, at hvis man fik børn før 25, var man pr. definition ung mor. Hvis man var kvinde, altså. Og jeg skulle fucking ikke være ung mor!

Så jeg vedtog på stedet: Jeg skulle ikke have børn, før jeg var over 25! En rimeligt nem beslutning dengang, for jeg var 16 år gammel, og 25 var evigheder væk. Min mor (som selv fik min storesøster en måned før hun fyldte 25, ahem) havde desuden lært mig, at det absolut ikke var nogen god ting at være en gammel mor. I hendes verden betød det at vente, til man var fyldt 30. Oh skræk oh ve, hvilken rædselsfuld tanke, hva?

27 år – min voksenalder

Som den gammelkloge, overrationaliserende teenager jeg nu engang var, var der kun én løsning. Jeg besluttede mig for, at 27 år måtte være min voksenalder.

Jeg vedtog simpelthen, at jeg ikke behøvede at bekymre mig om ting som børn, huskøb, ægteskab og alle de der “voksenting”, før jeg fyldte 27. Det ville nok alligevel ikke være relevant før. På den anden side gjorde jeg så 27 til min egen personlige deadline – her skulle jeg tage mig af det. Kald mig bare et ungdommeligt geni, haha!

Dagens outfit; blå kjole fra Envii; ternede bukser fra Baum und Pferdgarten; genbrugsmode

Okay, jeg er uden tvivl blevet klogere siden dengang (jeg er ikke længere bekymret for at blive gammel mor (og ser da slet ikke 30-årige som dét!), hvis jeg er noget, er det mere bange for, om jeg overhovedet kan blive mor en dag), men der er stadig noget besynderligt ved pludselig at ramme den alder, som 16-årige mig tillagde så stor betydning!

For nu hvor jeg pludselig ramte de famøse 27, så er det jo svært, ikke lige at gennemgå listen hurtigt. Og I kan få en kort konklusion: Det bliver sgu ikke lige foreløbigt.

Er jeg så voksen nu?

Helt principielt, så er jeg virkelig imod, hvor meget “samfundet” forventer, at vi få styr på vores shit i 20’erne. Få dig en uddannelse, find dit et job, byg en fornuftig opsparing, køb dit hjem. Samtidig skal du møde din livspartner, i skal nå at blive gift og påbegynde videreførelsen af slægten. Og du skal selvfølgelig behandle din krop som dit tempel undervejs – det siger sig selv.

Forpustet?

Det er jeg i hvert fald, og jeg kan måske sætte kryds ved noget der minder om halvedelen af punkterne! Jeg synes faktisk, at det går virkelig godt for mig, men jeg skal satme ikke klemme mere ind lige nu.

Selvfølgelig har vi da talt om alle de her ting, Bageren og jeg. Vi har snart været sammen i 6½ år, så alt andet ville da være sært. Og status lige nu er, at vi først nu begynder at kunne spare op for alvor – og både børn, bolig og bryllup er altså dyre fornøjelser! Lige det med bolig, slog jeg som sådan gerne til på med det samme, hvis jeg kunne. Men de andre? Not so much…

Læs også: Opfølgning på value #1

Så konklusionen må være, at det godt kan være jeg er voksen efterhånden. Men satme ikke voksen! Og det er faktisk helt okay. Vi har det jo fremragende, så hvorfor stresse over resten lige nu?

Dagens outfit; blå kjole fra Envii; ternede bukser fra Baum und Pferdgarten; genbrugsmode
Dagens outfit; blå kjole fra Envii; ternede bukser fra Baum und Pferdgarten; genbrugsmode

You may also like