Må slanke mennesker også have body issues?

Dagens outfit i blå, gulvlang kjole med bar ryg og høj slids; genbrugsfundDagens outfit i blå, gulvlang kjole med bar ryg og høj slids; genbrugsfundDen her har lige ligget og luret i baghovedet i et stykke tid nu, og da jeg så så de her billeder, fra da vi fejrede Eurovision, kom det bare helt frem, front stage. For jeg kan på den ene side vildt gode lide billederne – jeg ser glad ud (for det var jeg!), jeg er vild med kjolen, og jeg er stolt af, at jeg havde mod til at tage den på. Jeg er bare ikke skide begejstret for min krop på de her billeder…

Hvis vi lige tager den helt fra starten, så har jeg altid været et af de der irriterende mennesker, som altid har været høj og slank – hurra for højt stofskifte! Jeg lever gerne med ekstra stærke smertestillende og en dobbelt omgang bedøvelse ved operationer, hvis det betyder, at jeg kan spise den kage, der er til overs og drikke en ekstra øl. Wupti-fucking-doo! Bortset fra da jeg var på højskole og svulmede som en strandet blåhval (så mange øl kunne jeg altså heller ikke tåle…), så har jeg sgu altid været ret godt tilfreds med min krop.

Og før nogen går helt i koma over mit klynkeri og bla, bla, bla, så er det altså heller ikke fordi, jeg selv synes, at jeg er blevet tyk. Jeg synes bare, at jeg ser helt ekstremt slap og slasket ud lige pludselig. Og det er ikke et look, jeg higer efter!

Jeg er de senere år blevet beskyldt utroligt meget for at være et vanvittigt overfladisk menneske, og jeg skal da heller ikke lægge skjul på, at jeg har mange vildt overfladiske interesser. Men først og fremmest, så er jeg altså meget mere end det! Og dernæst: og hvad fucking så? Helt ærligt, hvad går der af nogen, at jeg forsøger at pleje min hud og dyrker mit Instagram-feed?! Det er jo ikke ligefrem fordi jeg skader nogen ved det.

Som jeg for nyligt hørte i mit absolutte yndlings-podcast (meget mere om det snarest!), så kan dit udseende være dit eneste våben, når du kommer fra ingenting – og det gør jeg. Big time. Jeg går op i de her overfladiske ting, fordi jeg kan, og fordi jeg er pisse hamrende lykkelig over at kunne det. For tro mig, når jeg siger, at det aldrig lå i kortene, at jeg skulle ende et sted, hvor mine basale behov var så opfyldte, at jeg kunne gå op i den slags. Oh yeah, Maslow-reference, bitches!

Nå, men tilbage på sporet. For ja, det er overfladisk, at jeg går op i, at mine arme er slappe og mine lår blævrede. Og ja, andre har det meget værre end mig. Men mindsker det på nogen som helst måde mine følelser? Nope…

Heldigvis sagde de også følgende, i mit yndling-podcast, som ræsonnerer så dybt i mig:

I really have very little tolerance for people who are not getting out and doing things.

Så vink farvel til den slappe krop, og sig hej til den motivation, jeg ellers aldrig nogensinde har kunnet finde. Næste gang jeg tager en kjole på med så meget bar hud, vil jeg ikke bare være stolt af, at jeg tør tage den på – jeg vil også være stolt af, hvordan jeg ser ud i den!

Dagens outfit i blå, gulvlang kjole med bar ryg og høj slids; genbrugsfundDagens outfit i blå, gulvlang kjole med bar ryg og høj slids; genbrugsfundDagens outfit i blå, gulvlang kjole med bar ryg og høj slids; genbrugsfund

Det her indlæg er i forvejen blevet alt for langt, så jeg har slet ikke fået alle mine enormt gode pointer med. Lad mig endelig vide, om det her på nogen som helst måde interesserer jer, for så kommer der en opfølgning en dag. Hvis ikke – så fik jeg i hvert fald lige luftet mine egne frustrationer, haha!

You may also like

5 Comments

  1. Alle må have problemer med deres krop, uanset om du er tyk eller tynd. Men nogle gange tror jeg ikke altid det handler om, at man nødvendigvis skal gøre noget for at ændre sin krop, men derimod ‘slutte fred’ med den krop man nu engang har. Selvfølgelig er det fedt, at netop disse billeder for dig giver dig motivation til, at får gjort noget ved de ting ved netop din krop, som du har manglet motivationen til.
    Jeg er selv i gang med en kæmpe accept af både min krop og hele mig, og det er helt klart et kæmpe stykke arbejde. Heldigvis er der mange kloge mennesker, som har en holdning til netop kropsdebatten, og heldigvis for det.
    Emma Martiny har bl.a. lavet flere podcast episoder hvor hun tager debatten op, og nuancerer den i forhold til kropsaccept.

    Jeg kunne skrive stolpe op og ned om dette emne, men fedt du deler dine tanker. Og så igen. Det er okay at have det skidt med sig selv, selvom andre muligvis vil synes man er fuldstændig tosset.

    1. Accept er også enormt vigtigt! Målet må næsten være balancen mellem at arbejde med de ting, det giver mening at arbejde med, uden at sætte sig op til nederlag – og så acceptere de ting, som det slet ikke giver mening at arbejde med. Ingen er ens, så ingen kan sammenligne sig. Og hurra for det! :)
      – og jeg kender alt for godt stolpe-fornemmelsen, haha.

      Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.