Lykkeglimt og noget om efterår

 photo 07bf8e0e-ff78-4ce6-993c-3af8c2d47715_zpsefdzb8s4.jpg
Efteråret er fyldt med skønhed. Der er smukke svanefamilier på åen…

Efterår er altså bare en speciel størrelse. Den giver uge med øs pøsende regnvejr og vilde tordenskral, men den giver også smukke sensommerdage, som det vi har haft her i weekenden. Begge dele er fantastiske, men selv for en type som jeg der knuselsker den silende regn, så er det altså kun den sidstnævnte slags, som gør noget decideret godt for energien og humøret.

I sidste uge trak jeg stikket fra bloggen og endte faktisk også med at trække stikket fra verden i en dags tid. Selvom studiet kun har været igang igen i et par uger, så er det altså til at mærke, at man pludselig skal balancere, studie, job, venner, kæreste, fester, træning, blogging og helt almindelig afslapningstid igen. Og når det så krydres med dagevis, hvor solen knapt nok viser sit kønne ansigt, så kan det hele altså godt ramle lidt af og til. Og for mig blev “af og til” lig med onsdag.

Lige meget hvad jeg gjorde, så kunne jeg simpelthen ikke slippe den der dybe følelse af modløshed, som bare nogle gange kommer helt uden grund. Så i stedet meldte jeg mig ud af verden i et par timer og tog i stedet min kæreste under armen på en god, lang gåtur langs smukke Odense Å. Og lad mig sige det sådan, at klukkende vand, strålende efterårssol og et par svaner rent faktisk kan udføre mirakler. Jeg fik i hvert fald både energien og humøret tilbage i top!

Jeg vil i hvert fald nyde så mange solskinstimer som overhovedet muligt de næste par dage, så jeg også kan nyde regnen, når den vender tilbage igen. For det er altså lækkert med regn på ruden, stearinlys i stuen og varme drikke i koppen. Det vigtigste er at være glad. Så kan alt andet vente.

God mandag aften derude

 photo a12cf807-613a-47c3-907f-65e198229187_zpstq6oeolm.jpg
… der er sensommertimer i solen med en helt fantastisk bog…
 photo 396b4ea0-89d4-44c6-a180-866c2d249df8_zps2pek8ddc.jpg
… der er uendeligt smukke farver, som efterhånden overtager naturen…
 photo a69747a9-b118-4970-be6a-f12baaed4a67_zpst3rgfykx.jpg
… og hvis alt andet fejler, så hjælper smukke, afskårne blomster altid på humøret.

You may also like

6 Comments

    1. Præcis. Jeg forstår slet ikke, hvorfor nogen nogensinde vælger at flytter herfra <3

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.