Lykkeglimt #3

 photo 72f7d243-c807-4627-9d3c-efa7171d49b1_zpswy2gghc2.jpg
Smukke nelliker i morgenlyset. Nogle gange er det simpleste det smukkeste

Nu siger jeg lige noget, som jeg nok aldrig har sagt før: sikke en herlig mandag! Jeg ved ikke helt, hvad det er, der har gjort det, men jeg har bare haft en helt oprigtigt dejlig dag, selvom det er mandag. Hvem havde lige set den komme?

Den gode stil blev lagt lige fra morgenstunden, hvor solen bare skinnede så smukt fra en skyfri efterårshimmel. Jeg må indrømme, at jeg efterhånden er begyndt at sukke lidt efter de der efterårsfarver. Det hele er jo stadig grønt. Hvorfor kan årstiderne ikke bare skifte fra den ene dag til den anden? Det ville virkelig gøre Danmark til et smukkere sted. Men det er nu også temmelig smukt, som det er lige nu, og en dag så yndig som i dag må bestemt ikke spildes.

Jeg har både nået lidt formiddagsyoga, introduktionstimer til semestrets to sidste fag, stor indkøbstur, tøjvask, studielæsning og madlavning. Og så har jeg fået bestilt min nye vinterfrakke (flertallet vandt – jeg fandt ud af, at I åbenbart kender min stil bedre end jeg selv gør, haha!) og kontaktet sælgeren af det der sleeve, så jeg kan få pakket min computer ordentligt ind. Det er da pænt produktivt af en mandag, ikke?

 photo 3db2cf66-9018-4d5b-8193-f052f8a594dc_zps94hlun4d.jpg
Fantastiske danske æbler på tilbud i Netto. De dufter simpelthen fantastisk!

Jeg vil fejre resten af min dejlige mandag med en kæmpe kop te og en masse sider i All The Light We Cannot See, som jeg skal være færdig med inden læseklubben kommer på besøg på søndag. Må hellere komme i sving, haha.

 photo 6bbf7cc4-aefc-4c43-992f-e4eebc5d4c2b_zpsk3qxkjld.jpg

 photo 0855e861-aee0-4ec1-bbd3-627cbc49fcd9_zps87lwhwwd.jpg
Lige lidt mere blomsterskønhed til jer

Jeg ved godt, at jeg skylder jer en anmeldelse, men lad os bare sige, at slutningen af sidste uge ikke var nær så behagelig, som i dag har været ;)

You may also like

4 Comments

    1. Tak tak. Nelliker er jo egentligt bare en “fyldblomst” (som Charlotte fra SATC lærte os alle sammen, haha), men synes nu de kan være veldigt smukke alligevel (:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.