Lækkert bogtip

Aaarh, søndag. Sikke en skøn dag! Har I nydt dagen derude? Solen har været lidt ubeslutsom, men jeg nåede da lige at få et par af de dyrebare solstråler, med en lille gåtur i godt selskab nede på havnen. Hold nu op, hvor sker der bare meget spændende derned for tiden! Især det kommende havnebad er ved at tage form, og jeg glæder mig allerede helt vildt til lange sommerdage dernede. Det bliver så vidunderligt!
 photo c1f6804c-f91e-4454-b86b-0e30a5d3e8c3_zpssm5af0zj.jpgI aften og i nat skal jeg se Oscar-showet i et andet godt selskab, hvilket jeg glæder mig ret meget til. Jeg har ikke nået at se så mange af filmene, men det er alligevel altid spændende at følge med! Vi har snacks af både den sunde og den mindre sunde slags, kaffen er naturligvis klar til at blive brygget, og så har vi planlagt at se filmen om Steve Jobs, før det går løs med den røde løber omkring midnat.

Hvis I er andre derude, som mangler noget at få tiden til at gå med, indtil showet begynder, så har jeg er hamrende godt tip til jer. Lige nu kan I nemlig høre Neverwhere som radiospil ganske gratis! Det er en dramatiseret udgave af den vidunderlige bog med skuespillere som James McAvoy, Benedict Cumberbatch og Natalie Dormer i hovedrollerne, og det er helt fantastisk. Der er seks episoder, og den første er tilgængelig i 23 dage endnu. I kan finde alle afsnittene lige her! Jeg er selv fire afsnit inde, og føler mig vanvittigt godt underholdt, selvom jeg kender historien i forvejen, så gør jer selv den tjeneste, og giv det et lyt :)
 photo a29ef6b9-923e-4b27-b847-2c10d35f4f9b_zpsz8m5hghj.jpg
Nu vil jeg smutte ud og få lidt mad i skrutten, så jeg har lidt energi at tære af til natten. Jeg er godt nok spændt på, om jeg kan holde mig vågen i år, for i dag skulle selvfølgelig lige være den dag, jeg vågnede tidligt af mig selv! Det må være det der med skudåret…

You may also like

8 Comments

  1. Iiihh, gid jeg kunne se showet med jer i aften. Sadly klarer arbejdet sig ikke af sig selv :(

    1. Vi mangler dig også! Men du er voksen og fornuftig, og vi er stolte af dig ;)

  2. Jeg tror da nok LIGE jeg skal prøve at høre den der bog. Er også begyndt at podcaste lidt her på det seneste, og synes egentlig den slags er ret fremragende :) Og hurra for skudår ;)

    1. Det er en helt speciel oplevelse at høre bogen dramatiseret på den måde. Det kan være lidt svært at følge med i, men det er stadig vildt fedt! :)

  3. Åh, jeg har godt luret lidt efter radioprogrammet, men jeg vil lige have læst bogen færdig først (er sådan ca. halvvejs)!
    Men tak for tippet – linket er gemt og klart til mig! :D

    1. Jeg håber du kan nå begge dele, for det er virkelig en oplevelse, men kan nu godt forstå du vil læse bogen først. Den er stadig bedst efter min mening ;)

  4. Pingback: Februar sum up

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.