Kend dit økobrand: Jurenka

Reklame – produkterne er modtaget til test

Jurenka hudplejeserie, Body Lotion, Body Scrub og Face Cream
Se produkterne i brug, og kom helt tæt på teksturen i Jurenkas hudplejeserie

Jeg har virkelig glædet mig meget til at præsentere jer for mit nyeste påfund. Delvist fordi jeg har brugt super meget energi på at udforme det. Og delvist fordi jeg tror, det kan blive virkelig spændende! Vi lever i en tid, hvor det ikke er nok bare at sige, at man har et godt produkt. Som forbrugere vil vi have mere. Vi vil vide, hvad det er lavet af, hvordan det virker, hvad der adskiller dit fra alle de andres og meget mere.

Så se de her indlæg som en form for public service for den nørdede forburger. Dem der gerne vil have lidt ekstra, og som søger inspiration til nye produkter inden for den bæredygtige/naturlige/økologiske genre. I første omgang starter vi med kosmetikken, men kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan udvides med. Jeg ved godt, at alle de smarte som regel gemmer deres call to actions til sidst i indlægget, men altså; hvis I ligger inde med gode idéer eller forslag til, hvad I gerne vil læse om, så råber I lige højt i kommentarfeltet, ikke?

Læs også: Ansigtsrens uden éngangsskrammel (også kaldet zero waste)

Mød Jurenka

Jurenka er simpelthen det fineste indie brand inden for kosmetik! Gabrielle, som står bag, besluttede sig for selv at lave de produkter, hun ikke kunne finde, da hun fik konstateret brystkræft. Det var nemt nok at finde produkter uden parfume, men hvis de også skulle være lavet uden alt muligt andet grissefy og have bare en smule kærlighed til planeten vi bor på, så kom hun til kort.

Kan vi lige tage et øjeblik til at anerkende, hvor mega hardcore det er at starte sit eget brand op, mens man sidder midt i et kræftforløb? Kæmpe kudos!

Jurenka hudplejeserie, Body Lotion, Body Scrub og Face Cream

Men hvad er det så for en række af produkter, man kan finde hos Jurenka? Lige nu består serien af en ansigtscreme, to forskellige body lotions og en body scrub – men der er et serum lige på trapperne, og så skulle en deodorant vist også endelig være på plads. Det tog efter sigende 101 forsøg, men som Gabrielle siger:

Vores produkter skal kunne performe på lige niveau med alle andre, og jeg vil ikke gå på kompromis med hverken indholdet eller kvaliteten af deres effekt.

Målrettet og ambitiøs. Jeg ka’ li’ det!

Face Cream Delicate

Ansigtscremen er på en måde brandets hero product, for det var her, det hele startede. Og den er altså ret skøn. Den er designet til at kunne bruges både dag og nat, og så er den spækket med blandt andet antioxidanter og hyaluronsyre. På dansk: den hjælper med at sænke hudens nedbrydelse, og den fugter goooooodt.

Jeg elsker at forkæle min hud om aftenen. Der findes næsten ikke noget mere luksuriøst, end at have tid til og mulighed for bare at stå og fokusere på noget så simpelt. Den her bad boy er både fugtgivende og opstrammende, den styrker kollagenen (altså det der modvirker rynker), og så er den regenererende. Ud over det er den mega drøj i brug, den trænger hurtigt ind i huden og dufter dejligt af agurk.

Jurenka hudplejeserie, Face Cream
Jurenka hudplejeserie, Face Cream

Aktive ingredienser: magnoliebarkekstrakt, hyaluronsyre, hybenrosekerneolie, sheasmør med mere.

Body Lotion + Body Scrub

De her to produkter er blevet mine nærmeste allierede i kampen for at gøre mine ben sommerklar. Jo jo, det ville da også være lækkert med tonede muskler og en lækker tan – men det blegner på en måde i forhold til, hvor store problemer jeg har med indgroede hår på benene. Yidr.

Problemet er simpelt: jeg har aldrig gidet at bruge tid på at pleje mine ben med olier og cremer. Til gengæld fjerner jeg flittigt hår med både skraber og epilator, så det skulle selvfølgelig gå galt.

Nu scrub’er jeg løs et par gange om ugen for at rense huden og slippe af med de døde hudceller, og hvert bad efterfølges med en gavmild omgang body lotion, som jeg masserer godt ind i huden. Igen – en ret god måde at afstresse sindet ved bare at fokusere på en enkelt, simpel opgave.

Jurenka hudplejeserie, Body Lotion
Jurenka hudplejeserie, Body Scrub

Aktive ingredienser: macadamiaolie, sheasmør, hindbær + olivenolie, squalan, rørsukker med mere.

Bonusinfo:

  • Alle produkter udvikles på grundlag af naturens egne egenskaber, for at opnå de mest skånsomme og effektive resultater.
  • Der er ingen mikroplast i Jurenkas body scrub, i modsætning til mange andre mærker, da den eksfolierende ingrediens er rørsukker.
  • Al emballagen er lavet af genanvendelige materialer, og det mørke miron-glas virker konserverende mod sollys.
  • Jurenka bruger udelukkende leverandører, hvis produkter er ECOCERT-certificerede. På den måde kan du være sikker på et højt indhold af naturlige og økologiske ingredienser.
  • Alle produkter produceres lokalt i Svendborg, så der er ikke noget med at fragte det færdige produkt rundt om jorden.

Find produkter og forhandlerliste for Jurenka lige her.

Jurenka hudplejeserie, Face Cream
Jurenka hudplejeserie, Body Scrub

Og må jeg så lige sige et kæmpe tak til dig, der er nået helt hertil! Det blev en længere omgang, men jeg synes selv det er enormt spændende at lære om, hvad produkterne indeholder, og hvilke værdier der ligger bag produktionen. Har du nogen ønsker til brands, du drømmer om at lære nærmere at kende i fremtiden, så tip mig endelig!

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.