Kageform & gummiben

Okay folkens, det er confession time. Ved håndsoprækning – hvor mange af jer har det her kort (eller et der ligner) liggende i pungen, uden at det nogensinde ser dagens lys? Vi ved jo alle sammen godt, at træningscentrene elsker sådan nogle som os; dem hvis konto de lystigt kan tømme måned efter måned, men som på ingen måde bidrager til sliddet af maskiner, måtter og vægte. Men vi elsker nok os selv lidt mindre, for hver måned der går – am I right? Hvis ikke os selv, så i hvert fald vores bankrådgivere…
 photo b5c55d23-281f-4e8b-baee-8a68112478cf_zps0vh5zjmv.jpgMen i den her til tider triste og brutale verden vi lever i, der har vi brug for så meget kærlighed, vi overhovedet kan skrabe sammen, så nu er det altså slut for mit vedkommende med dårlig samvittighed og unødige overtræk. I formiddags hev jeg plastret af, og meldte mig ud af det skide fitness center én gang for alle. Efter godt 3 års mere eller mindre udbytteløst medlemsskab. Jeg er i hvert fald aldrig rigtigt kommet i form, og min krop er på ingen måde blevet mere tonet. Det eneste jeg måske har fået ud af det, er en lidt mindre sart ryg, som trods alt har haft gavn af mine noget sporadiske besøg på yogamåtten.

Men hvad så nu? Min umiddelbare plan er, at begynde på noget godt, gammeldags løb i naturen og så forhåbentligt finde et godt (og billigt?) yoga center her i Odense, så jeg kan holde ryggen sund.

Min kæreste har efterhånden løbet regelmæssigt i et år, og han er helt vildt glad for det, så måske hans entusiasme kan smitte lidt af. Jeg kastede mig helt stille ud på 2 kilometer i dag (tænkte det var bedre med en lille bitte sejr end et kæmpe nederlag), og det var faktisk ret fint, omend jeg endte midt i et eller andet etableret løb. Akavet, men de løb heldigvis i den anden retning, haha! Derudover har jeg downloadet Endomondo-app’en, som jeg har hørt meget godt om. Jeg fik endda 12 måneders GRATIS premium i forbindelse med deres “Samsung Galaxy S5”-kampagne, som jeg ikke engang vidste kørte. Jeg er Samsung-bruger, men har ikke en S5, så tror kampagnen spænder ret bredt!

Og så kommer I ind i billedet! For hvad har I af gode tips og tricks til motion, der ikke foregår i et fitness center? Er der nogle spændende sportsgrene, I går til derude? Går I bare i verdens bedste yoga center? Hvad er det bedste musik at løbe til? Er der en hemmelig, men genial løberute et sted her i Odense, som jeg bare må teste? Hvad bør man sætte sig af målsætninger?

Jeg håber I har nogle gode forslag derude, for jeg er virkelig på bar bund her, haha!


 

Og så taler vi ikke om, at der lige går en måned mere, før min bankrådgiver igen elsker mig, eftersom man åbenbart skal betale for løbende måned + 1, når man opsiger medlemskab i Fitness World. #JegFølerMigSnydt

You may also like

8 Comments

  1. Jeg plejer at løbe ture langs åen og munke mose, da jeg bor lige i nærheden.. hvis du finder et billigt og godt yoga center i Odense må du lige give lyd, for det kunne være interessant 😊

    Frejjack.com

    1. Jeg løb også langs åen i dag nede i Mosen – så idyllisk! Skal nok give lyd fra mig, hvis det skulle lykkes ;)

  2. Jeg vil gerne anbefale doyogawithme.com de har også programmer, det er gratis ala pay what you can Concept. Jeg vil rigtig gerne igang med begynder programmet…skal bare lige tage mig sammen først. 🙊

    Jeg har også været medlem af diverse fitnesscentre og det er bare ikke mig, jeg starter altid med – NU skal det være og top motiveret. Kommer også gern den første uge, men så kommer der altid et eller andet, så kommer jeg aldrig igang igen. Jeg når altid at glemme hvor meget jeg afskyr at træne i et rum fyldt med fremmede mennesker og spejle, så man ikke kan rigtig undgå dem. Det ikke fordi jeg har social angst, men jeg syntes virkelig det er akavet, også fordi folk ser på dig og du ser på dem – lure måde. Måske er det bare fordi jeg ikke har været nok gange afsted til at komme ud over det punkt, men har tænkt om det kan være det introverte der gør, at fremmede mennesker og større forsamlinger tricker…om ikke andet lyder det bedre end at være tung i røven og lud doven, men det er sikkert også en del af den store undskyldning.

    Der er forresten også hjemmesiden blogilates, som også er gratis hjemmetræning, bare pilates og en meget skinger amerikansk kvinde der leder an, men også en mulighed, der er også begynder program.

    1. Åh jeg ved ikke, om jeg vil have selvdisciplin nok til at kunne træne herhjemme, men tak for tippet! Det skal i hvert fald prøves, når muligheden lige byder sig :)

      Med hensyn til spejlene, så er det også bare rædselsfuldt. Kan slet ikke snuppe alle de der plastikpiger, som har lagt stor make-up for at træne, og bruger 20 minutter på det perfekte trænings-selfie. Når jeg træner er det hårdt og grimt, haha!
      Håber du finder din motivation for at komme i gang på en måde, som ikke gør dig utilpas. Det er hårdt nok, uden at man også har det skidt med det mentalt også :)

  3. Det er SÅ MORSOMT, for jeg havde selv tænkt på at lave en Instagram video hvor jeg klippede mit fitnesskort over :p

    1. Haha, gør det! Vil ikke klippe det over når der nu alligevel er den ekstra måned der…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.