Just keepin’ it real #5

Rød/orange roser, hjemmelavet latte og hindbærhjerte fra BRØDLet the summer begin! Jeg har – som I allerede har hørt om – været en ret så travl type på det seneste, men fra i dag af bliver der heldigvis lidt mere luft i kalenderen, og jeg har oven i købet fået mulighed for at skrabe lidt ekstra knaster i kassen, så det skal sgu nok gå alt sammen. Jeg har landet mig nærmest en hel fridag i dag, som vitterligt er gået med ingenting. Tiltrængt!

Læs også: Tidligere Just keepin’ it real-lister her

Jeg har skrabet endnu en bunke besynderlige ting og sager sammen, som jeg føler bør deles med jer her:

  • Jeg hader at klippe negle, men jeg hader i lige så høj grad, når de bliver for lange. Det er kritisk, fornemmer I nok…
  • Folk skal stoppe med at sige “m/k” efter ord som forretningsmand og den slags. Jeg får ikke mere i løn af at blive kaldt forretningskvinde, så lad os lægge ligestillingsindsatsen et sted, hvor den giver mening, shall we?
  • Hvorfor eksisterer leggins stadig til voksne? Altså ikke den slags til sport, men den slags der essentielt bare er et par strømpebukser uden fod. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set nogen, der rockede det look.
  • Har vi ikke efterhånden nået det punkt, hvor folk godt ved, hvad endorfiner er, og hvad de gør for humøret? Jeg føler min sparsomme tid rinde ud i sandet, hver gang det bliver forklaret i en kontekst, hvor alle tydeligvis burde vide det.
  • Højdepunktet af rigdom ville være, hvis man kunne betale nogen for at slide nye mascaraer til for én. De er altid så besværlige de første par gange…
  • DSB burde virkelig fyre sin reklamestab. Man kan simpelthen ikke sælge sit produkt på komfort og pris, når man hedder DSB. Det kan man ikke!
  • Hvornår begyndte iterativ at være et ord, vi anvendte i flæng? Jeg har stadig ikke helt styr på brugen af det, men så vidt jeg ved, betyder det altså bare at lave noget om.
  • Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan det kan gribe sådan om sig sig, hver gang Ganni lancerer en ny t-shirt med print. Gutter! Det er en helt almindelig hvid t-shirt med print. Til 400 kroner?! Den har ikke engang en flot pasform! Er den spundet i guld, eller hvad er det lige, jeg går glip af? Hvis jeg vil have en hvid t-shirt med en croissant på, så laver jeg den sgu da selv…
  • Hvis jeg fik en krone, hver gang folk siger til mig, at der er langt mellem Odense og København, så ville jeg seriøst have råd til at betale husleje i begge byer. Stop nu! Mit valg, min tid – min kamp med DSB. Jeg har efterhånden mange års erfaring med det skidt.
  • Man ved bare, at det er eksamenssæson, når folk begynder at poste deres karakterer på Facebook. Har vi ikke droppet den slags endnu?
  • Og i samme åndedrag – jeg skal aldrig mere beskæftige mig med værdibaseret design i en akademisk kontekst, og det passer mig fortrinligt!

Uhf, det gør altså så godt, at komme af med tingene. Har I noget, I vil tilføje til listen af ting, som I undrer jer over, bliver vrede over eller måske bare griner højt over?

You may also like

2 Comments

  1. Jeg håber bare, at du rent faktisk laver en t-shirt med en croissant på, det ville være så fucking fedt!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.