Just keepin’ it real #3

Solnedgang_OdenseHvornår blev mit liv så vanvittigt? Det gik op for, mens jeg stod og snakkede med mine kolleger, at de sidste de sidste par uger – ja faktisk hele den forgangne måned – har været helt vanvittige. Bare i denne uge alene har jeg startet på et job, stoppet på et andet og i morgen starter jeg på et nyt studie. Det er altså tre ret vanvittige ting for psyken, hvis jeg selv skal sige det. Så tror jeg da pokker, det eneste, jeg kan tænke på lige nu, er en lur…

Så for at blive ved emnet “psyken” (ish), så kommer tredje afsnit af Just keepin’ it real:

  • Efter at være vågnet op til lugten af kanel hver eneste morgen i et halvt år kan jeg virkelig ikke udstå lugten længere. Det er KUN i orden på risengrød. Resten af tiden skal det fucke af – især til 25-års!
  • Jeg har åbenbart misset den fælles briefing, hvor det blev vedtaget at slette e’et i playliste. But why did it have to go?
  • Jeg ved pludselig, hvordan det må være at have mange kontakter på Snapchat, efter at Instagram har fået story-funktion. Nægtede trodsigt at add’e folk på snap, men nu er jeg ubehageligt begejstret for det!
  • Det har virkelig været et kæmpe dilemma nogle gange, om jeg skulle drikke en kop kaffe derhjemme før arbejde eller ej. På den ene side kunne jeg som regel virkelig godt bruge koffeinen, men på den anden side var kaffen på arbejde bare vildt god. Og nej, jeg kan ikke bare drikke en kop begge steder, for så får jeg vild koffeinpuls…
  • Sidste måned pudsede jeg vinduer for første gang, siden vi flyttede ind. For over 2 år siden (døm mig bare, I got no regrets…). Siden da har det være super underligt at komme ind i stuen med alt det lys, og alle de farver vi pludselig kan se!
  • Jeg kan nærmest blive helt angst og får det fysisk dårligt, hvis jeg ved jeg har generet et andet menneske på en måde, som virkelig ikke var intentionen. Og det er ikke en følelse, der går væk med tiden.
  • Det bedste ved, at sommerferien er slut, er at jeg så forhåbentligt kan slippe for at høre på stive mennesker der kommen væltende hjem klokken 5.30 om morgenen på en onsdag…
  • Jeg er ved at marchere direkte ind i en hverdag, som bliver travlere end nogensinde før. Selvfølgelig med øjnene komplet lukkede for den der gang med det der stress og det der drop out’n’stuff.
  • Tanken om, at jeg fremover er nødt til at have 615 kroner stående på min konto indtil månedens udløb for at kunne betale for mit Ungdomskort fylder mig med en lettere form for panik. Det kan jeg jo ikke.
  • I dag var min sidste dag på Deal.dk, og det føles mega underligt…

Læs i øvrigt også del 1 og del 2 af serien

You may also like

6 Comments

    1. Forhåbentligt, men det kommer jo også til at kræve flere timer af mig. Tror dog det bliver super spændende! :D

      Knus

    1. Det var bestemt også min primære strategi, men nu starter jeg jo nyt job, så må jeg lige aflure kaffekvaliteten ;)

      Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.