Just keepin’ it real #2

Hold nu op, hvor er I bare virkelig meget på ferie derude allesammen, er I ikke? Jeg føler mig lidt som Palle alene i verden, når 1) alle billeder på Instagram er feriebilleder og 2) mine besøgstal styrtdykkede så snart det blev onsdag, og folk for alvor fik ferie, haha. I er vidst en værre omgang overspringshandlere derude ;)

img_20160321_090714.jpg
Jeg gør påskearbejdsdagene lidt hyggeligere med lækker morgenmad…

Ikke at jeg dømmer jer det fjerneste! Jeg er ikke selv på ferie, men bruger i stedet min friuge på at være produktiv – når jeg altså ikke overspringshandler, og skriver blogindlæg til de af jer, som heller ikke er af sted. Synes dog det er gået ret godt indtil videre! Jeg har søgt kandidatuddannelse, været på arbejde, spist sushi og spillet brætspil, lavet en masse hjemmearbejde, lavet research til min BA, handlet stort ind til påskedagene (hvem gider stå i kø i 40 minutter i Fakta, bare fordi alle andre har lukket?), søgt job, besøgt veninde-der-fik-job-i-Aalborg-og-vover-at-forlade-mig og så har jeg også nået at nyde solstrålerne i det noget omskiftelige vejr vi har os. #produktiv?

Når nu vi ikke er helt så mange herinde, som vi plejer at være, så tænkte jeg, at det kunne være hyggeligt igen at dele lidt random ting om os selv. Så har vi alle sammen lidt godt at grine af! Jeg lægger ud, men så må I også lige føje til bagefter, ikke?

  • Jeg tager vildt ofte mig selv i at sidde og lave det ansigtsudtryk, jeg leder efter, hvis jeg mangler en specifik emoji til at udtrykke den helt rigtige følelse
  • Mit eget humør bliver ofte helt vildt påvirket af, hvordan hovedpersonen har det i den bog, jeg læser
  • Det gør mig mega akavet, når folk siger at de er tykke, og så bruger mig som sammenligning. Hvad vil du have jeg skal sige? Undskyld?
  • Mit humør stiger virkelig eksponentielt med, hvor æstetisk hvad end jeg laver er. Jeg forstår pludselig, hvorfor de bedste instagrammere altid kun spiser flot anrettet mad og har vildt pæne hjem – det gør virkelig glad!
  • Min veninde og jeg havde en heftig diskussion den anden dag, om hvorvidt fysiske objekter kan være sexede. Selvfølgelig kan de det
  • Til gengæld var vi lynhurtigt på samme side, da hendes kæreste begyndte at sige, at en fiktiv karakter i en bog ikke kunne være lækker, hvis ikke der var billeder. Du ta’r fejl!
  • I går havde jeg den mest meditative oplevelse nogensinde; at sidde i solen og kigge på lyset der glimter i åen mens et smukt instrumentalt nummer lyder i din øregang. Dyyyyb vejrtrækning – damn, det er fred
  • Jeg har lige siddet og smågrædt i 10 minutter, fordi jeg fandt ud af, at David Tennant havde vundet en special recognition award, og han var selv så overvældet. For 3 år siden anede jeg ikke hvem manden var, i dag er han en af mine absolutte yndlingsskuespillere!
  • Det tog mig årevis overhovedet at lære at drikke kaffe, månedsvis for ikke at vrænge på næsen, hver gang jeg drak det – men der gik kun få uger før jeg pludselig drak det for hyggens skyld. Say what?
  • Jeg har netop sendt mine ansøgninger til kandidatuddannelser ind, men en lille del af mig er stadig mega angst for, at jeg har valgt forkert
img_20160324_160425.jpg
… indbydende frokost…
img_20160318_203731.jpg
… og frække, lyserøde cocktails. Bare fordi jeg kan :D

Det var 10 random ting fra mig, så nu er det tid til jeres tilføjelser. Kom friske – hvad end I er på ferie eller ej!
God fredag <3

You may also like

6 Comments

  1. Ferie er overvurderet! Selvom hvis jeg havde haft fri, og havde haft muligheden, så havde jeg taget det første fly ud i verden. Verdenshungrende!
    Jeg har selv lige angivet lidt randomness på min egen blog, så gider ikke tilføje noget her ;)
    Glæder mig til at vi ses om snart.

  2. Lækre lækre billeder! Og ja! Det betyder helt sikkert noget at maden er anrettet smukt, så bliver det altså bare lige den tand bedre. :-D Jeg drikker stadig ikke kaffe, tvivler på om jeg nogensinde kommer til det, puuha, haha.

    En super random ting om mig skulle da så være, at jeg altid spiser en flødeboller fra bunden og “op”. hehe

    http://www.amaliefernande.dk

    1. Tak :D
      Det hjælper stærkt på kaffen, at den er fyldt til randen med mælk og sukker, haha.

      Og flædebollespisning er virkelig en videnskab! Da jeg var lille forsøgede jeg altid at prikke hul i toppen og suge skummen ud, haha! :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.