Just another tired monday

Untitled design

Er det bare mig, eller har det ikke været den smukkeste efterårsdag i dag? Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel ned igennem de falmende blade, da jeg cyklede på uni til middag. Det er da bare et syn, der går lige i hjertet.

Jeg ville ønske, at jeg havde haft mere energi og overskud til at nyde vejret, men jeg kan godt mærke, at Readathonet stadig hænger en anelse fast i mig. Jeg sov godt og vel fire timer, da min kæreste kom hjem, og selvom jeg stadig var hamrende søvnig, så betød det selvfølgelig, at jeg på igen måde kunne falde søvn i nat. Derfor blev min mandags yoga pænt erstattet med et par ekstra timer i sengen her til formiddag. Ikke optimalt, men sådan må det være. Trætheden sidder der stadig, men med en god nats søvn i nat burde jeg være klar til kamp igen i morgen tidlig.

På trods af træthed, og hvad sådan en mandag ellers kan byde på af ondskab, så føler jeg mig ret så klar til at indtage ugen. Vi er igang igen efter efterårsferien, der ligger et par spændende projekter og venter, jeg har materiale til bloggen og endelig skal jeg på skønt visit i Aarhus i weekenden. Der er både snak om fredagsbar, biograftur, museumsbesøg og forfriskende gåture, så jeg tror det bliver en fantastisk weekend!

Jo, jeg tror det bliver en god uge. Mandag er et godt sted at starte – så kan resten af ugen bare komme an! Hvad har I af spændende planer for denne skønne uge?


P.S. hvem skulle have troet, at et spontant natteindlæg skrevet i fangirlingens begejstringshede skulle kunne føre så meget trafik med sig? Jeg klager bestemt ikke, ligesom jeg er yderst tilfreds med, at “Levitate Me” er ugens uundgåelige P3!

 

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.