Juli sum up

Gammeldags isvaffel fra Vaffelhuset i Kerteminde
{I juli har jeg spist verdens bedste Gammeldaws fra Vaffelhuset i Kerteminde…}
Silhuet af kran i solnedgangen på Lindø
{… og været på den smukkeste aftenkøretur med mine forældre i solnedgangen}

Sommeren er 2/3 ovre, rent kalendermæssigt, og sommeren har knapt nok vist sig ansigt endnu! Lige på dét punkt kunne jeg nok ikke have valgt et bedre år til at arbejde mig igennem sommeren, for det er ikke mange henslængte sommerdage jeg er gået glip af, men det kan selvfølgelig nås endnu. Hvem er med på fælles at krydse fingre for verdens bedste august rent vejrmæssigt?

Læs også: Juli sum ups 2015 og 2016

Ikke desto mindre, så er endnu en måned altså forsvundet som sand mellem vores fingre, og skal jeg være helt ærlig, så har det været en ret vild måned. Hvor samme måned sidste år var præget af sommerlig dovenskab og ren afslapning, har den i år langt mere haft karakter af travlhed, karriere boosting og togbusser. Men heldigvis blev der også plads til en uovertruffen og tiltrængt ferie. Lad os samle op på måneden der gik.

Fortid er alt jeg har af Adam Silvera
{Jeg har grædt mig igennem Fortid er alt jeg har}

Bøgerne: Okay, jeg har læst nogle helt vanvittigt gode bøger i juli. Ret heldigt, for min læsemotivation ligger på et ret lille sted for tiden, med det travle program jeg kører. Først og fremmest udkom Ravnenes Hvisken 2 endelig. og jeg styrtlæste mig igennem den, så hurtigt jeg overhovedet kunne, men det må I vente til næste uge med at høre mere om. Derudover fik jeg også læst Adam Silveras ufatteligt rørende og tankevækkende Fortid er alt jeg har, som helt ærligt var så god, at jeg allerede går og glæder mig til hans næste bog!

Det bedste citat:

Du er stadig i live i nogle paralleluniverser, Theo, men jeg lever i den virkelige verden, hvor du her til formiddag skal begraves i en åben kiste.

– Fortid er alt jeg har af Adam Silvera

Shopping: Praktikliv er lig med et meget fattigt liv for mig rent økonomisk, så shoppingen kan ligge på et meget lille sted for mit vedkommende lige for tiden. Jeg valgte dog at give mig selv en lille gave med hjem fra Budapest af den temmeligt permanente slags, som bestemt ikke kan returneres, og jeg glæder mig sådan til at vise den frem til jer. Den skal bare lige være helt færdig med at hele, før jeg begynder at tage billeder af den ;)

Månedens musik: Jeg har lyttet ret meget til to aktuelle hits i denne måned, som får mit humør helt i top. Det ene er Macklemore feat. Skylar Grey med nummeret Glorious, som er et ret genialt power track, og det andet er Portugal. The Man med nummeret Feel It Still, som bare har den der energi, der giver én lyst til at danse ned af gaden!

De bedste øjeblikke: Der har været så mange gode! Der var blandt andet den dag, vi alle sammen drog til København for at overraske søde Janni, eller den dag vi drak lyserøde bobler i Odense, og generelt bare havde det rart. Vi havde også en vidunderlig “Thy-weekend” i go’e gamle Ringe City! Men den formiddag jeg brugte på at bestige Gellért-højen i Budapest står altså bare utroligt skarpt i hukommelsen for mig. Der er noget helt unikt over at opleve så smuk natur, mens man knokler sig opad. Bjergbestiger bliver jeg nok aldrig, men måske højbestiger?

Morgenmadsvaffel med bær, Union Kitchen i København
{Jeg har spist dessert til morgenmad til surprice brunch…}
Træ med campingikon, Gellért-højen, Budapest
{… og beundret detaljerne i Budapest. Igen!}

Jeg vil huske juli for at have været rigtigt meget op og ned, men heldigvis mest op. Jeg nægter at lade én ufatteligt smertefuld oplevelse definere en måned så stopfyldt med gode oplevelser, men samtidig er det også vigtigt at anerkende de mindre gode ting. Så jeg vil tydeligt notere oplevelsen under “it happened, but now it’s over”, og så i stedet fokusere på alt det gode der skete. En fantastisk ferie, utroligt givende joboplevelser, fire(!!!) år sammen med min skønne kæreste, og de bedste veninder jeg overhovedet kunne ønske mig <3

August bliver en måned, der kommer til at køre på rutinen. Jeg har travlt, travlt, travlt, men jeg begynder at være så godt inde i tingene på min praktikplads, at jeg så småt føler overskuddet vende tilbage. Derfor skal august bare nydes mest muligt, før 3. semester begynder til september, og hverdagen for alvor kommer til at slå benene væk under mig, haha.

Jeg glæder mig virkelig til august. Jeg har en stærkt fornemmelse af, at det nok skal blive en ganske vidunderlig måned. Jeg skal bare lige huske at tage mig tid til at sove også ind i mellem, haha!

Blå blondekjole fra Moves, hvide sneaks, blå glimmersokker
{Jeg har haft sommerkjoler på, så snart chancen bød sig…}
Budapest skyline om natten, lys i mørket
{… og beundret Budapests smukke skyline i mørket}

Hvordan var jeres juli? Har I holdt rendyrket ferie hele vejen igennem, eller har I også brugt sommeren på at arbejde? 

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.