Juli sum up

Vafler
{I juli har jeg spist ekstra lækker morgenmad…}
Odense Havnebad
{… og nydt solens stråler i det nye havnebad}

Halløj august!

Så har vi jo faktisk allerede taget hul på årets sidste sommermåned. Vildt! Jeg var ude for at finde et par nye sandaler i går (8 dage til ferie!!!), og det var faktisk lettere deprimerende. På den positive side er der final sale overalt, så jeg fik nogle ret lækre sager med hjem til ingen penge. Til gengæld er butikkerne allerede ved at fylde op med efterårsvarer! Og selvom efteråret er den suverænt smukkeste sæson (i tæt konkurrence med foråret), og lag-på-lag-outfits forevigt styrer for hårdt, så er jeg bare ikke helt klar til vinterjakker og al den slags endnu. Hvem er med på team verdens-bedste-løvfaldssommer? Oh well, vi har jo også lige en måned endnu, før den slags teoretisk set burde blive aktuelt.

Men starten på en ny måned betyder jo som altid afskeden med en gammel, så det er tid til at tilbage på den juli der er gået.

Bøgerne: Helt ukarakteristisk af mig har jeg faktisk færdiglæst hele fem bøger i juli måned, og er (relativt) godt i gang med en sjette. Først og fremmest fik jeg endelig færdiglæst den syvende bog i Stephen Kings storslåede fantasyserie med titelbogen, Det Mørke Tårn. Dernæst hoppede jeg lidt væk fra min ellers sirligt tilrettelagte sommerlæseliste og fik et skud ung kærlighed med den søde lille bog om Eleanor og Park. Tilbage på sporet fik jeg læst Journal 64, som også bliver den sidste Jussi-bog for mig. Efter den var det tid til læseklubslæsning med A. M. Homes’ The end of Alice, og sikke en bog! Anmeldelse følger snarest.

På et hængende hår nåede jeg også lige at læse bogen, som hele verden taler om lige nu – Harry Potter and the Cursed Child – hvilket var en enormt rørende oplevelse. Sidst, men ikke mindst, er jeg også begyndt på den populære Byen Brænder, men med den størrelse, og så meget indhold har jeg absolut ikke travlt med at komme igennem den.

 

Det bedste citat:

The world changes and we change with it. I am better off in this world. But the world is not better. And I don’t want that.

– Harry Potter and the Cursed Child

Harry Potter and the Cursed Child
{Jeg har vendt tilbage til barndommen, med den nyeste historie om Harry Potter}

Shopping: I juli lagde jeg de sidste penge for vores kommende solskinstur, så det spiste en ret god del af månedens budget, men heldigvis blev der også plads til en lille smule mere. Jeg fik blandt andet købt mig et ret godt øjenbrynskit, hvilket har stået højt på listen alt for længe. At jeg så efterfølgende er gået tilbage til at style mit pandehår, så øjenbrynene på ingen måde kan ses, er en helt anden sag, haha. Den slags problemer render jeg heldigvis ikke ind i med min nye lip stain fra The Body Shop, som er ret vild. Hurra for dullegrej! Derudover fik jeg også købt de tre sidste planlagte bøger hjem til vores læseklub, og jeg glæder mig til at læse hver og én.

De bedste øjeblikke: Jeg kan nok ikke løbe fra, at det har været en måned i kærlighedens tegn. Ikke nok med, at jeg var til yndigt sommerbryllup med hele venneflokken i starten af måneden, så var juli også måneden, hvor min kæreste og jeg kunne fejre, at vi nu har været hinandens kæreste i 3 år! Derudover har det været en meget fredelig måned med massere af tid til at nyde de flygtige solstråler, en masse kolde øl (og kolde kaffer) og en afslappende tur på landet.

Bryllup
{Jeg har været til bryllup med min søde kæreste}

Jeg vil huske juli for at være måneden, hvor det absolut sidste punktum i mit bachelorforløb blev sat, da postbuddet kom forbi og bad mig kvittere for mit diplom. Det var måneden, hvor jeg for første gang var til rendyrket kærlighedsfest i form af et sommerbryllup. Det var måneden, hvor jeg havde tid til at slappe helt af, og bare være doven. Det var en dejlig, rolig sommermåned.

August bliver noget mere tætpakket! På lørdag holder vi stor 25-års fødselsdagsfest for min kæreste, som netop også er blevet optaget på sit nye studie. Så snart tømmermændene har lagt sig ordentligt herefter smutter vi en uge til Gran Canaria, hvor vi bare skal nyde naturen, solen og hinanden. Knap nok kommer jeg hjem derfra, før jeg tager tre af de dejligste piger med nordpå til vores årlige sommerhustur i Thy. På falderebet af måneden ligger der en dobbelt 25-års, og så er det vist ved at være tid til igen at stikke snuden i studiebøgerne – nu som kandidatstuderende! Og så skal jeg selvfølgelig også nå at læse månedens bog i læseklubben, som denne måned er den dystre klassiker, American Psycho.

{Jeg har kigget på smukke blomster i min stue...}
{Jeg har kigget på smukke blomster i min stue…}
{... og endnu smukkere blomster hjemme i mine forældres have}
{… og endnu smukkere blomster hjemme i mine forældres have}

Så nu vil jeg så småt tage hul på augusts glæder. Jeg har en ny kjole, som hænger og venter på at blive brugt til aftenens date med to søde damer og Alexander Skarsgård ;)

You may also like

2 Comments

  1. Det lyder præcis sådan som juli måned skal være :D
    Glæder mig til anmeldelsen af The end of Alice, og jeg glæder mig til at se dig om under en måned :D

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.