Gratis bøger på Danmark Læser-dag

Danmark_LæserI har vel alle sammen hørt, at det er Danmark Læser-dag i dag, ikke? Danmark Læser er, som jeg har forstået det, et initiativ til at få danskerne til at læse mere. Lige for tiden er der nemlig hele 40% af befolkningen, som sjældent eller aldrig læser. 40%! Det er altså utroligt mange. Derfor har kulturministeriet postet en hel masse penge i et kæmpe projekt,  som skal få flere danskere til at læse. Og det skønne projekt er altså blevet skudt i gang i dag.

Det fede ved sådan en projekt, for sådan nogle som mig der i forvejen læser så meget som muligt, er, at der er gratis bøger på højkant. Jep. G.R.A.T.I.S (er det ikke bare det smukkeste ord i verden?). Der er faktisk hele fem forskellige bøger til fri afbenyttelse her på dagen: Drager over Kabul af Morten Hesseldahl, Bavian af Naja Marie Aidt, Den sønderjyske farm af Erling Jepsen, Hævn af Robert Zola Christensen og Og sådan blev det af Maren Uthaug. De er blevet delt gratis ud rundt omkring i landet hele dagen, men hvis I ikke har været så heldige at få fingre i dem fysisk, kan de alle sammen købes for 0 kroner som enten e-bog eller lydbog hos en lang række forhandlere i dag.

Personligt har jeg downloadet Og sådan blev det, Drager over Kabul og Bavian fra Arnold Busck. Det skønne ved gratis ting er, at man får mulighed før at prøve noget, som man ellers aldrig ville have gjort, så jeg glæder mig meget til at stifte bekendtskab med den her lille flok.

Hvis I vil læse mere om Danmark Læser eller se hele listen over forhandlere, som sælger de fem bøger gratis, så kan I gøre det lige her. God læsning!

You may also like

2 Comments

    1. Arh pokkers, troede ellers lige jeg kunne skaffe dig en gave :b
      Er den god? (:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.