God mandag + et godt tip

Har I overlevet mandagen nogenlunde derude? Jeg har haft min første dagsvagt helt alene på pinden på TV 2 i dag, så jeg er ret stolt over, at jeg stadig er opretstående. Studsede godt nok over, at der ikke tikkede flere opgaver ind i min indbakke, indtil det gik op for mig, at min mail var gået offline, og havde været det i et par timer. Krise. Tro på jeg fik travlt, da den endelig gik online igen, haha!

 photo a29ef6b9-923e-4b27-b847-2c10d35f4f9b_zpsz8m5hghj.jpg

Men så er det godt, at resten af mandagen bare skal bruges på mad og en god bog. Aaaarh… Og apropos det der med bøger (elegant overgang, thank you very much), så har jeg et super lækkert tip til jer i dag. Kan I huske i starten af året, da jeg tippede om, at man kunne høre Neil Gaimans Neverwhere online som et radiospil? Det var I en del, der var ret begejstrede for, så det er da kun på sin plads at I lige får lyd om, at I nu også kan høre efterfølgeren!

I oktober sidste år udgav Neil Gaiman en kort lille sidehistorie til Neverwhere, som handler om karakteren The Marquis de Carabas, og hvordan han genfinder sin elskede frakke. Den hedder meget sigende How The Maquis Got His Coat Back, og på bogform fylder den kun 64 sider. Derfor er radiospillet naturligvis også en kort fornøjelse (45 minutter for at være helt præcis), men en stor fornøjelse ikke desto mindre!

Historien er at finde på BBC Radio 4, og er frit tilgængeligt i 12 dage endnu. Den indeholder naturligvis en del spoilere, hvis man endnu ikke har læst Neverwhere, men det er altså formidabel underholdning sådan at høre en historie på den måde. Det er jo meget mere end en almindelig lydbog, og med nogle helt fantastiske skuespillere. Så giv den et lyt, og fald for en stund ned gennem sprækkerne til London Below endnu en gang.

Illustrerede Harry Potter-bøger

P.S. Hvis I er til flere bogtips, så gæsteblogger jeg hos Sara Bau lige nu, hvor jeg deler mine fem bud på geniale bøger til at lægge under juletræet. Jeg havde ret meget sjov med at udvælge dem, og I kan læse indlægget lige her.

You may also like

4 Comments

    1. Haha, det tror jeg gerne. Heldigvis er jeg jo stadig ny i jobbet, så for mig er det stadig bare endnu en udfordring ;)

      Knus

    1. Ja, gør det. Det er virkelig hyggeligt. Jeg gik rundt og fniste til historien mens jeg ryddede op i lørdags :D

      Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.