Glædelig 2017

Nytårsfest, griner i sofaSå fik vi ellers sparket gang i 2017, hva folkens? Jeg må indrømme, at jeg synes det er liiiiige hårdt nok, at vi sådan lægger ud med en mandag den 2. januar – måske især fordi den for mit vedkommende også er lig med eksaminer. Pyh, det bliver jeg virkelig aldrig fan af, men forhåbentligt fører det til noget godt i sidste ende. Kun halvandet år tilbage, but who’s counting?

Men bare fordi det er eksamenstid, betyder det bestemt ikke, at jeg ikke har haft mange andre sjove ting på hjernen her i de indledende 2017-dage. Nej, ligesom alle andre går jeg naturligvis også og overvejer, hvad jeg gerne vil have ud af de kommende 12 måneder. I og for sig gad jeg godt være et af det der mennesker, som kunne hæve sig over den slags, men som min konto hos Fitness World så fint kan bevidne, så er jeg jo en lemmning af dimensioner (det var seriøst næsten ikke til at finde et ledigt løbebånd i dag!). Så derfor skal I naturligvis ikke forskånes for min 2017-udgave af de vidunderlige nytårsforsætter.

De forsætter, som jeg dumpede sidste år har jeg besluttet at give et forsøg mere, så nogle af dem kender I på forhånd, mens andre er nye prioriteter for mit år.

  • Prioritér!
    Ja, jeg tager jo nærmest ordene ud af munden på mig selv. For det aller vigtigste for mig lige nu må være, at blive bedre til at prioritere min tid. Jeg har været utroligt tæt på at ramme et kriseniveau dette efterår, som ellers har været uset siden foråret 2013, og det ville jeg foretrække ikke skete igen! Så slut med at tro jeg kan klare det hele, og start i stedet med at prioritere det vigtige, og det der giver noget igen.
  • Mere glam i hverdagen
    Her er én af de velkendte. Jeg har haft problemer med at finde mig selv igen rent udseendesmæssigt de sidste par måneder, og for en som holder så meget af at dulle sig op, som jeg gør, så har det ikke været rart. Derfor vil jeg i 2017 forsøge at finde den perfekte balance mellem afslappet og glam!
  • Grin meget mere
    Det lyder så tragisk, men sådan er det såmænd ikke ment. Det er mest af alt bare et udtryk for, at jeg håber på mange flere sjove, underholdende og dejlige stunder i det nye år. Jeg vil blive bedre til at opsøge de gode timer med dem jeg holder af, hvad end det så betyder, at jeg selv skal arrangere mere, eller at jeg skal blive bedre til at prioritere netop dét. 
  • Prøv det der meditations- /mindfullnesshalløj. Igen.
    Det irriterer mig grænseløst, at jeg ikke kan få det ind under huden, for jeg ved jo, at det både hjælper og føles rart. Men jeg ved også, at irritationen på ingen måde fører noget godt med sig. Så, jeg visker tavlen ren og prøver igen. Og i samme åndedrag…
  • Kom nu igang med det yoga!
    Min krop skriger efterhånden desperat efter det, og rygproblemerne er bestemt ikke blevet bedre, efter jeg startede på det søde pendlerliv. Derfor skal der altså lægges nogle timer på den der flade måtte, hvis jeg vil have en funktionel krop fremover!
  • Læs 35 bøger
    Traditionen tro sætter jeg min Goodreads Challenge efter, hvor mange bøger jeg fik læst året før. Hvis jeg kan klare 35 bøger på et år med BA-skrivning og stressfornemmelser, så burde jeg bestemt også kunne klare det i år.
  • Rejs mere!
    Min rejselyst er helt oppe at ringe i år, og selvom jeg selvfølgelig godt ved, at jeg næppe kommer til at rejse jorden rundt på SU’en, så drømmer jeg alligevel om at se lidt mere at den store verden. Jeg har allerede de spæde skitser til to rejser på tegnebrættet, og så er der en hel del veninder som pønser på udenlandssemestre. De kunne jo også være oplagte rejsemål ;)

Således ser mine mål for 2017 altså ud. Det er på ingen måde banebrydende eller revolutionerende, men jeg føler virkelig for dem, og jeg tror helt sikkert på, at det nok skal kunne bringe en masse gode oplevelser med sig, hvis jeg kan holde nogenlunde fat i dem.
Nytårsfest med hat og horn
Har I sat jer nogle spændende mål for det kommende år? Store som små – del dem endelig i kommentarfeltet, så vi forhåbentligt kan inspirere hinanden.

You may also like

3 Comments

  1. Det er nogle virkelig gode nytårsforsættere, kære Lisbeth! :D
    Jeg satser i hvert fald på, at vi igen skal ud at rejse sammen, det kunne være hamrende fedt, endnu engang at opleve en ny by, med nogle af de sødeste mennesker <3
    Og du må meget gerne komme at besøge mig, hvis jeg bliver udenlandsdansker for en stund ;)

    1. Ja, jeg håber så meget på begge dele! Og hvis du forbliver i landet, så håber jeg bare på at blive bedre til at besøge dig herhjemme :D

      Knus

  2. Pingback: 2016 i bøger

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.