Fredagstoner

Kender I de der dage, som bare slet ikke ender, som man havde regnet med? Sådan en dag havde jeg i hvert fald i går. Torsdag er min fridag (ja tak!), så jeg sov længe. Også en smule for længe, og så røg hele illusionen om den der magiske, produktive fridag ligesom ud af vinduet fra starten. Den sløve start blev dog hævnet med studieforberedelse, drømmetænkning, hovedrengøring, gåtur, ærindeløbning, madlavning og tøsehygning! Ret godt klaret af en dag, der startede et par timer for sent, vil jeg sige haha.

Lige en lille servicemeddelelse: ét af de ærinder, jeg løb, var at aflevere min telefon til reparation. Jeg købte den for et par måneder siden, men det gik hurtigt op for mig, at batteriet var defekt (godt nok er smartphones famøse for deres elendige evne til at holde strøm, men jeg synes, det var lidt ekstremt, at jeg skulle lade den op 2-3 gange om dagen). Det betyder så desværre, at jeg er blevet degraderet til min oldtidstelefon med S.K.O.D. kamera den næste uges tid. Jeg har et par billeder på lager og et par nødløsninger i ærmet, men hvis det hele bliver en smule billedfattigt de næste par dage, så ved I hvorfor.

Og så til dét jeg ved, I alle sammen har ventet på: ugens fredagssang! Efter lidt bøvlen, asen og masen frem og tilbage endte det med, at tøsehyggen i går bød på et skønherligt (seriøst, min stavekontrol kan ikke genkende ordet smartphones, men skønherligt har den intet problem med?) gensyn med Moulin Rouge. Jeg elsker virkelig den film og især musikken er fantastisk. Derfor får I i dag mine to yndlingssange fra filmen. You’re so very welcome!

You may also like

5 Comments

  1. Øv, hvor ville jeg også gerne snart tøsehygge med jer! :(
    Moulin Rouge er også ret så fantastisk – også selvom jeg kun har set den en gang, og først troede det var noget værre lort. Det var det så ikke.

    1. Har du kun set den én gang?! Oh my, jeg ved da nok, hvad vi skal lave, når du engang kommer til Fyn igen o_O

  2. Den sang er så fantastisk – elsker elsker elsker filmen! Og netop derfor, var jeg helt oppe at ringe på vores første aften i Paris, som jeg besøgte her i weekenden, for der var jeg henne og se Moulin Rouge bygningen på Hop-On-Midnight-Bus-Tour – det var så magisk :D Når jeg ser billedet i blogindlægget, vil jeg straks tilbage.

    – Anne

    http://www.venterpaavin.blogspot.com

    1. Det lyder virkelig også som en fantastisk aften! Det er helt sikkert også er rejsemål på min to do-liste (:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.