For 20 kroner blandet, tak

Valmue, Odense, Munke MoseEller måske en lille bitte smule mere. Bare lidt. For sagen er måske lidt den, at jeg er kommet til at bruge penge i dag. Og måske også lidt flere end godt var. Men altså, hvis det er ting man virkelig mangler, og man kunne få dem til en god pris, og det havde været dyrere at købe dem senere, så giver det jo kun mening at købe dem nu. Ikke?

Det startede ellers så godt. Jeg havde en aftale med et par veninder om at stikke snuden forbi et lille loppemarked inde på Kulturmaskinen. Jeg er virkelig dårlig til at loppe, men i dag kom jeg rent faktisk både af sted OG hjem med nogle fine sager, hvilket er cirka to skridt længere, end jeg plejer at nå. Så må næste skridt være, at lære at handle om prisen før jeg betaler, haha.

Med hjem derfra fik jeg en lækker trøje, en fin skjorte og en ret skøn t-shirt, som alle passer ret godt ind i den opdatering af min garderobe, jeg forsøger at indføre. Stolte af både vores køb og vores fornuft følte vi, at en lille fejringskaffe var på sin plads, så vi gik ned på en hyggelig lille café på Slotsgade (toppoint for indretning og stil, minuspoint for kaffe og kage – æv). Her blev vi enige om, at vi var nødt til at slå et smut forbi H&M. Vi havde alle tre nogle sager, som vi stadig manglede.

Café Latte, chokoladekage

Veteranbiler, Odense
{Lige pludselig kom der et hornorkester forbi efterfulgt af to veteranbiler! Skøre Odense}

Igen må jeg selv sige, at jeg var ret god. Af alle de ting jeg prøvede, kom jeg kun hjem med en lang skjorte og et par habitjoggers (jep, det er uden tvivl min nye favoritbeklædningsgenstand) samt en rabatkupon på 10%. Well done, you! Og skulle vi ellers hjem…

… og jeg havde totalt meget klaret det, hvis ikke det var fordi vejen hjem førte forbi Footloose, som i dag og i morgen har 20% rabat på ALLE Vagabond-sko. Normalt kan jeg sagtens gå forbi sådan et skilt, men mine trofaste støvlletter har virkelig udtjent deres værnepligt, hvilket de gabende sømme, nedslidte såler og knækkede lynlåse efterhånden talte deres tydelige sprog om. Og jeg havde jo alligevel besluttet mig for, at jeg skulle have et nyt par, så det kunne slet ikke betale sig ikke at købe dem, vel? Nej. Bestemt ikke. Ahem.

Skjorte, trøje, bukser i monokrome toner
For at det ikke skal være løgn, så forkælede jeg faktisk også mig selv med en lille tillykke-med-at-du-har-fået-job-på-TV 2-gave, da jeg kom hjem, men den må I se mere til, når postbuddet kommer forbi. I mellemtiden vil jeg ivrigt se frem til, at min første lønseddel fra TV 2 rent faktisk tikker ind, haha.

Jeg kan tydeligvis ikke tåle længere shoppepauser…

You may also like

10 Comments

    1. Haha, jeg sad og tænkte på billetterne og dig hele vejen igennem indlægget. Der skulle meget gerne være til dem også :D

      Knus

  1. Haha, det kan godt være, du fik købt en del mere, end du forventede. Men når det er så pænt, som det er, så er det jo umuligt at lade være. Jeg forstår dig i hvert fald virkelig godt :)

    1. Det var også lidt mit argument. Og min garderobe trænger virkelig til en opdatering, så det kunne næsten ikke være bedre :)

      Knus

    1. Der var også rigtigt mange fine ting! Jeg fik i hvert fald endelig smag for det der loppehalløj ;)

      Knus

  2. Umiddelbart ser det ud til, at være nogle virkelig lækre ting :D Og når man ikke har shoppet i en hel måned + det løse, så må man altså godt forkæle sig selv lidt, når garderoben higer efter nyt kluns.

    1. Præcis! Og man kan vel ikke sætte en pris på, hvor godt man får det med sig selv, når man kan bevæge sig velklædt rundt? ;)

      Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.