Flashback Friday

Efter min kæreste i starten af året købte sin pladespiller er der gået lidt sport i at finde de bedste LP’er i byen. Desværre er både Moby Disc og Stereo Studio – som ellers har været vores lokale pladepushere – ved at lukke, så sporten stiger snart i sværhedsgrad. Men indtil det sker, så shopper vi flittigt rundt og leder efter gemte skatte, som vi ikke vidste, vi ikke kunne leve uden.

Én af disse skatte fandt jeg fornyligt, og sjældent har jeg været så lidt i tvivl, om pengepungen skulle op af lommen. Det skulle den! Jeg fandt nemlig inkarnationen af min teenagetid på pladeform: My Chemical Romance – The Black Parade.

 photo 29e6dc00-0d4d-4ff9-980c-794e99cd2e54_zpss4f0hys6.jpgDer findes næppe et enkeltstående album, som jeg har hørt lige så meget som dette. Jeg kunne høre det på repeat i timevis og kunne hvert eneste nummer udenad. Det kan jeg i grunden stadig – det må være lige som det der med at cykle.

Jeg har altid elsket bands, der formår at skabe en komplet verden med historier og karakterer omkring musikken. Det er som at få en ekstra bonus oven i den i forvejen fantastiske musik. Jo tak! MCR var altså de ukronede konger af den form for stroytelling, før de gik fra hinanden. På deres sidste plade var de farvestrålende daredevils, men da jeg lærte dem at kende, talte de dybt ind i mit lille emohjerte med deres sorte make-up, blege hud og gennemførte uniformslook. Needless to say – I loved it!

Min lykke var virkelig gjort, da jeg fandt det storslåede album på vinyl. Tænk sig at blive genforenet med så mange minder, i så smukt format. Men lykken blev bare endnu smukkere, da jeg kom hjem og fandt ud af, at de rent faktisk har indprintet deres coverart, som er en uundværlig del af hele den her storytelling, på en af siderne af selve vinylen. Hvor sejt er det lige?! Det er i hvert fald noget af det mest gennemførte, jeg har set længe.


Nu er det efterhånden blevet en fast tradition, at I får et stykke musik med på vej ud af døren her om fredagen, så i denne uge vil jeg hylde mine faldne helte. Muligvis ikke det vildeste festnummer, men det er satme smukt og fyldt med minder.

God fredag derude <3

You may also like

6 Comments

  1. Ej, hvor fedt at du har fået fat i den!
    Jeg var selv stor My Chemical Romance fan, i mine teenageår. Jeg er virkelig glad for at jeg nåede at se dem live i KB Hallen – før de brød op og før hallen brændte ned – selvom at jeg egentlig var lidt ovre dem på det tidspunkt, det var en super fed koncert. :)

    1. Åh ja, jeg så dem også i KB Hallen. Kæmpe oplevelse! Glemmer aldrig, da det der flammende røde hår kom på scenen, og det hele pludselig blev virkeligt (:

    1. Præcis! Synes det er så fedt lavet (:
      Der er bare et eller andet helt unikt over lyden fra en pladespiller (:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.